You don’t know you are my special girl (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2013
  • Opdateret: 12 jan. 2014
  • Status: Færdig
*2'eren til From Denmark to London and back again*
Alt er blevet godt igen! Harry, er ved at være færdig med sin tour, han mangler et par uger og så har han ’fri’. Sarah og Frederikke vælger så derfor at tage på musik- og drama camp, men problemet er bare at Harry ikke er villig til at sende hende af sted. Han er bange for at miste hende. Hvorfor ved Sarah ikke, fordi hun syntes at hendes forhold til Harry er så stærkt! Men efter en del overtagelse, overgiver Harry sig, og så kan Sarah se frem til to uger, hvor hun kun skal tænke på det hun elsker i sit liv, andet end Harry, nemlig musik og drama.
Men Harry savner sin kæreste, og han vælger derfor at tage til campen. Men er det en god ide, da Sarah har fået rodet i noget, hun ikke skulle. Og hvad Harry så, så Harry! Pludselig bliver deres forhold til en kamp om at gøre hinanden mest jaloux, i stedet for at tænke på hinanden.

28Likes
16Kommentarer
2799Visninger
AA

7. Kap. 6

Jeg kiggede på min mobil igen. Der var endnu en besked fra Harry. Jeg sukkede og låse mobilen igen. Jeg kunne ikke holde ud at han savnede mig, når jeg var sådan som jeg var overfor ham. Jeg savnede ham ikke sådan som jeg havde ’lovet’ ham, og jeg tænkte ikke på ham. Drømte om ham, og alt hvad der nu var normalt imellem mig og ham. Dagene gik skred frem og der var allerede gået en uge. Det havde været en dejlig uge, en helt igennem fantastik uge, bortset fra at mig og Frederikke ikke havde snakket sammen siden vi havde skændes. Jeg kunne virkelig ikke høre på hende, for lige nu kunne jeg virkelig ikke tænke ordenligt. Jeg havde ikke snakket med Harry i… Hvis jeg skulle være ærlig kunne jeg ikke huske hvornår jeg sidste havde snakket med ham. Enten havde jeg en dårlig hukommelse, eller så var det et stykke tid siden jeg sidst havde lavet et hjerte til ham.

 

”Hej!” smilede George til mig, da han kom ind af døren. ”Heej!” smilede jeg, og gjorde tegn til at han skulle komme hen til mig. ”Kys mig!” smilede jeg frækt. Han smilede frækt til mig, ”altid!” Jeg kunne ikke lade være med at komme med et lille fnis. ”Skal vi ikke snart øve den der scene?” spurgte han og kiggede ned i gulvet. Selvom vi begge var begyndt at kysse hinanden, og vi begge var glade for hinanden, også lidt mere end hvad der var meningen, var det stadigt lidt flovt. ”Skal vi ikke tage den i aften, efter aftensmaden?” svarede jeg lidt usikkert. Det kunne godt være at jeg var Harry utro, fordi jeg kyssede med George og kærstede lidt rundt med ham, men at jeg skulle have sex med George, var stadig svært for mig. Jeg havde stadig ikke sagt noget til Harry om det, han ville blive så ked af det! Men det ville han jo blive alligevel.

 

Frederikkes synsvinkel:

Tankerne fløj bare igennem hovedet på mig. Jeg måtte sige noget til Sarah, jeg måtte sige undskyld, selvom det ikke var det jeg havde allermest lyst til. Det var ikke mig der var i gang med at ødelægge et forhold, det var hende, men jeg kunne ikke miste Sarah, på den baggrund af at hun var alt for dum til kærlighed. Jeg tog mig mobil frem, for at skrive en besked til hende. #Hej Rønne! Undskyld, undskyld! Jeg skal selvfølgelig ikke blande mig i, hvem du kysser med, men jeg kan ikke håndter det du gør mod Harry. Niall er jo lige gået fra mig, hvilket på en eller anden måde stadig rør mig. Jeg savner ham rigtigt meget, men jeg lukker det hen sammen med Luke. Sarah, jeg ønsker ikke at vi skal være uvenner, men jeg ønsker heller ikke at du skal holde Harry for nar. Sarah kan vi ikke snart snakke sammen? Jeg savner vores snakke om alt og ingenting! Please svar!# Jeg sendte den af sted uden at tænke alt for meget over det. Nu skulle hun bare være i nærheden af hendes mobil, og ikke sidde og snave George.

Der gik ikke lang tid før hun svarede. Heldigvis! #Hey Freder. Jeg har savnet at hører fra dig. Du har ret, men jeg kan ikke lade være, han er bare så dejlig at være sammen med, han får mig til at glemme Harry, han tager mig til en anden verden. En verden hvor tusind piger ikke er, et sted hvor jeg kan være alene uden folk i røven hele tiden. Jeg ved godt at det ikke er i orden overfor Harry, og jeg tror også at jeg må se at komme til fornuft inden, der sker alt for meget som ikke skal ske! Er du alene i hytten, kan jeg komme over? :-)# Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt over den, selvom beskeden faktisk var lidt halv alvorlig. #Ja, jeg er alene, så du kommer bare over… :-)# svarede jeg. Nu skulle der snakkes, og forhåbentligt skulle vi blive nogenlunde gode venner igen.

 

Jeg kunne høre en bankende på døren og et lille smil fandt vejen hen over mit ansigt. ”Kom ind!” kaldte jeg. Døren gik op og ind kom pigen jeg havde savnet de sidste par dage. ”Hvaaad såå GUYS?!” råbte hun og smækkede døren i igen. Typisk Sarah. ”Heej, og det er altså kun mig der er her!” grinede jeg og rejste mig op for at give hende et kram. ”Jeg har savnet dig!” hviskede hun i det hun træk sig ud af krammet. ”Jeg har savnet dig endnu mere!” konstaterede jeg bestemt. Hun smilede igen, ”lad os nu ikke diskuter det, for jeg har taget det her med!” Hun tog en plade chokolade frem og en stor Fanta. ”Du ved god..” Hun nikkede kort, ”og jeg er skide ligeglad!” Hvor var det dejligt at høre hendes stemme igen. Se hende uden man skulle være bange for at vi skulle til at skændes. Jeg havde savnet hende, vi var bedste veninder og sådan var det bare. Hvis man var rigtige veninder, så havde man også op- og nedture. Man kunne ikke være BFF (siger man stadig det?), hvis man ikke skændes. Hvis man skændes og diskuterede var min erfaring at man elskede hinanden og at man ville det bedste for hinanden.  

 

”Jeg har snakket med Harry…” sagde jeg stille, bange for at høre hendes reaktion. ”Øhh.. okay?” svarede hun. Ikke ligeglad, men mere nervøst. ”Han savner dig,” sagde jeg. Jeg vidste at hun nu havde en klump i halsen. ”Jeg savner også ham, men jeg tænker ikke over det…” svarede hun og jeg kunne se at det rørte hende. Jeg kunne se på hende at hun enlig ikke var helt tilfreds med det hun havde gjort. ”Hvad skal jeg gøre?” spurgte hun og kiggede ned på det chokolade hun havde i hånden, inden nu puttede det i munden og tyggede det langsomt. ”Ring til ham og fortæl hvad du laver!” Hun nikkede, ”hvad hvis han spørg indtil skuespillet?” ”Så fortæller du ham om skuespillet!” smilede jeg så venligt jeg kunne. Jeg kunne tyde i hendes blik at hun ikke var helt lykkelig over det jeg ville have hende til. ”Sarah jeg ved hvor svært det er at sige til sin kæreste, at man skal være ham ’utro’!” svarede jeg forstående. Hendes blik faldt denne gang på mig, ”gør du?” Jeg nikkede.

 

Sarahs synsvinkel:

”Da Niall og jeg havde været sammen i nogle måneder skulle jeg spille et skuespil på skolen. Jeg skulle ligesom dig, spille hovedrollens kæreste. Vi skulle dog ikke have sex, men vi skulle kysse og ligge i ske kun iført undertøj. Da jeg aldrig har været særlig glad for at vise min krop, var bare det at skulle vise den for Niall svært for mig. Nå, men… Han ringede og ringede til mig. Jeg tog den ikke for jeg kunne ikke se mig selv i øjne. Jeg skulle vise mig i næsten intet tøj for en hel del mennesker og jeg skulle ligge og kysse med en fra min klasse! Han blev så bekymret at han en dag stod uden foran min dør og bankede på. Han kunne ikke finde sig selv. Han var knust over at han ikke kunne få fat på mig. Han ville vide hvad der var galt, men jeg kunne ikke sige det. Men fordi jeg stolede så meget på Niall, fik jeg alligevel fortalt ham det, og han var glad for at jeg sagde det, så han ikke kom ned på skolen og så hans kæreste være ham ’utro’…” Hun holdet en lille pause. Hun græd. ”Og Sarah jeg ved, at Harry vil sætte pris på hvis du sagde det til ham! Han er trodsalt din kæreste, og hvis du stadig vil havde ham er det det rigtige at gøre, ellers så… så gå fra ham!” Hun snøftede igen. ”Er du okay?” spurgte jeg og lagde min hånd på hendes ben. Hun nikkede, ”det var bare dengang alt var godt…” Jeg nikkede forstående, ”tak Freder!” smilede jeg. Hun smilede svagt tilbage. ”Glem Niall, han er ikke det der værd!” Hun nikkede, ”jeg fortjener bedre – men derfor elsker jeg ham stadig!” ”I know! Men elsk ham som en ven, for de gode ting han har gjort og ikke for det han har gang i nu!” Hun nikkede og tog sin mobil frem, ”og nu hvor vi snakker om fanden!” Tårerne trillede hurtigere og hurtigere ned af kinderne på hende. Jeg tog hendes mobil i hånden og smed den hurtigt væk igen. ”HVAD FANDEN?!” skreg jeg. Et billede af Niall var blevet slået op på Twitter, hvor han stod sammen med to andre piger og ragede dem på lårene, men teksten ’Hvad mon Frederikke siger til det her? – er hun på vej hjem til Danmark igen?’. ”Jeg kan ikke mere! Nu gider jeg ikke engang tænke på ham som en ven! Han fortjener ikke en tanke!” ”Jeg kvæler ham fandme!” råbte jeg. ”Det kan godt være at jeg er i gang med noget lort, men det der! Arrrh!! Sorry Diretioners, hvis jeres ’Nialler’ ikke er her en dag, så ligger han i en eller anden sø!” råbte jeg. Tårerne trillede bare ned af hendes kinder. Hendes blik var tomt og jeg havde på ingen måde set det her komme. ”Du skal være ligeglad! Han er et kæmpe fjols og som sagt; du fortjener bedre.” Hun nikkede og tørrede hendes øjne med hendes håndryg. Det kunne ikke være rigtigt. ”Du skal ikke gøre ham noget!” sagde Frederikke og snøftede. ”Hvad skal jeg så? Det der kan han da ikke tillade sig!” svarede jeg. ”Du har Harry, du skal snakke med, så brænder jeg alle mine minder af Niall imens!” Jeg nikkede, og smilede indvendigt. ”Jeg kommer tilbage om lidt – det lover jeg!” smilede jeg, inden jeg forlod hytten.

 

Jeg havde fået dårlig samvittighed det måtte jeg indrømme. Jeg måtte fortælle Harry at jeg skulle spille en sexscene og så måtte jeg tag den derfra. Hvis han virkelig elskede mig, gik han ikke fra mig.

Der var stadig ikke nogen i hytten da jeg kom det op. Jeg tog min mobil op ad lommen, og fandt hans nummer. Den ringede og ringende. Nervøsiteten steg op i mig. Jeg måtte tage en masse dybe vejrtrækninger. Kunne han ikke bare tage den? ’Hej, det er Harrys telefonsvare. Lig en besked – så ringer jeg tilbage!’ Jeg sukkede. Og mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere. Hvorfor tog han den ikke? Men fair nok, han havde andet at tage sig til og jeg havde ikke svaret ham i lang tid. #Harry.. undskyld jeg ikke har svaret dig i lang tid.. det er en fejl! Men gider du ikke lige ringe når du har tid? Kys kys, din tøs! <3 # skrev jeg til ham. Jeg satte mig på sengen. Tankerne gik igennem hovedet på mig. Jeg var splittet. Jeg havde det som om der sad en djævle på min ene skulder og en engel på den anden – ligesom man ser Pluto i tegnefilmene. Engelen ville have at Harry skulle vide det, og djævlen ville have at jeg bare skulle holde ham for nar, være ligeglad med ham. Lige nu var det engelen der overtog min overbevisning.

Pludselig kom jeg i tanke om Frederikke, jeg måtte tage ned til hende igen. I et hurtigt snuptag tog jeg min mobil og forlod hytten. Solen skinnede og det var først nu jeg opdagede det. Jeg kiggede mig omkring og så at en flok mennesker var samlet omkring et eller andet. Jeg tænkte ikke mere over det, inden jeg igen satte kursen ned mod Frederikke. Pludselig kunne jeg mærke min mobil vibrer. #Hej skat! Dejligt enlig at hører fra dig. Jeg ringer lidt senere, da jeg har lidt travlt! Hvis det er meget vigtigt så ring til Louis! <3 ps. savner dine kys!# Jeg kunne ikke lade være med at komme med et lille smil. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere, den sidste del af den besked, gjorde noget ved mig. Jeg elsker ham jo, men George gjorde bare noget ved mig. Noget jeg ikke kunne forklare. Når jeg var i hans nærværd var det som om at Harry forsvandt og at det så kun var George. #Det er okay! Pas på dig selv, skat! Og slap af en gang i mellem! :-) Awww <3 jeg savner også dine kys!# svarede jeg inden jeg åbnede døren til Frederikke.

Hun sad og kiggede på nogle billeder af hende og Niall på hendes mobil. Tårerne trillede ned af kinderne på hende. Hun kiggede kort op på mig, inden hendes blik fangede billederne igen. ”Fik du snakket med ham?” spurgte hun. Jeg rystede på hovedet, ”jeg har kun skrevet med ham, han har travlt!” Hun nikkede kort og tørrede sin kind. ”Er du helt okay?” spurgte jeg og satte mig ned ved siden af hende. Hun låste mobilen og lagde den på sengen. ”Jeg har det fint!” smilede hun. Jeg nikkede, ”jeg tror vi har fået en flok kendte på campen i dag!” Frederikke kiggede på mig, som om jeg var underlig. ”Hvad mener du?” ”Der var en flok mennesker omkring et eller andet, da jeg var på vej herned igen.” Frederikke smilede, ”jeg håber det er drenge!” grinede hun. Jeg kunne heller ikke selv lade være med at smile. Det var typisk mig og Frederikke, alt hvad der var alvorligt, kunne vi redde bare ved at tale om drenge. ”Skal vi ikke gå en tur?” spurgte hun og smilede. Jeg nikkede, ”let’s do it!” smilede jeg. Hun rejste sig op, og gik hen mod døren. ”Nu skal jeg glemme ham, og …” hun tog fat i håndtaget og åbnede døren. Hendes blik fløj fra døren og hen på mig. ”Det er løgn…” hviskede hun, inden hun smækkede døren i igen…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...