You don’t know you are my special girl (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2013
  • Opdateret: 12 jan. 2014
  • Status: Færdig
*2'eren til From Denmark to London and back again*
Alt er blevet godt igen! Harry, er ved at være færdig med sin tour, han mangler et par uger og så har han ’fri’. Sarah og Frederikke vælger så derfor at tage på musik- og drama camp, men problemet er bare at Harry ikke er villig til at sende hende af sted. Han er bange for at miste hende. Hvorfor ved Sarah ikke, fordi hun syntes at hendes forhold til Harry er så stærkt! Men efter en del overtagelse, overgiver Harry sig, og så kan Sarah se frem til to uger, hvor hun kun skal tænke på det hun elsker i sit liv, andet end Harry, nemlig musik og drama.
Men Harry savner sin kæreste, og han vælger derfor at tage til campen. Men er det en god ide, da Sarah har fået rodet i noget, hun ikke skulle. Og hvad Harry så, så Harry! Pludselig bliver deres forhold til en kamp om at gøre hinanden mest jaloux, i stedet for at tænke på hinanden.

28Likes
16Kommentarer
2780Visninger
AA

6. Kap. 5

… Hans læber rørte mine. Hans hænder forlod mine, og lagde sig om på min ryg. Tiden og alting omkring mig stod et øjeblik stille, indtil jeg opdagede hvad jeg havde gang i. Jeg stod og kyssede George, hvorfor reagerede jeg ikke? Skubbede han væk – muligvis i vandet? Han burde da vide at jeg havde en kæreste! Men det var jo ikke alle der så tv og hørte radio. Læste blade og var på de sociale medier. Han var nok en af dem, eller så var han vel tiltrukket af mig, ligesom jeg var af ham. Kysset udviklede sig mere og mere, og til sidst var det ikke et kys mere, men et snav. Mine hænder fandt hans hår. Og pludselig sad det ikke så pænt som før. ”Hvor er du dejlig!” fik George sagt, mellem kyssende. Det stikkede helt i maven, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg var virkelig faldt for ham. Han var i mit hoved lige nu, og kun ham!

 

Frederikkes synsvinkel:

Jeg kiggede på Luke og smilede. Vi var på vej hen af stranden. Vi havde virkelig hygget os. Han havde lavet den mest hyggelig picnic hernede, og jeg havde virkelig følt mig speciel. Mens jeg havde siddet der sammen med Luke, var det gået op for mig, hvad det mig og Nialls forhold havde manglet. Noget som vi ikke havde lavet så meget på det seneste, og det var det som Luke havde gjort her til aften. Niall og jeg havde aldrig været særlig gode til at hygge os sammen, tage ud at spise og sådan. ”Det har virkelig været hyggeligt!” smilede jeg og stoppede op. ”Det er jeg glad for at hører!” smilede han, ”vil du med tilbage til hytten?” Jeg ville gerne, men jeg ville også gerne være lidt alene, bare lige i nogle minutter. ”Jeg kommer om lidt!” smilede jeg, og gav han et kram. Han nikkede kort, og inden han forlod mig helt, kyssede han mig på kinden. Hvorfor gjorde han noget ved mig jeg ikke kunne beskrive? Jeg skulle ikke til at være forelsket i ham, det kunne ikke være rigtigt! Niall var lige gået fra mig, og jeg burde være ulykkelig og sidde og græde øjnene ud, men jeg gjorde det ikke. Jeg kunne ikke, det var som om, at… Niall ikke var her mere! Han havde gjort så meget godt for mig, men inden Sarah kom til var han der ikke. Ikke særlig meget. Der var jeg kun sammen med ham, når de andre drenge også var der. Jeg følte slet ikke at jeg kendte ham mere, og hvis jeg skulle være helt ærlig, så følte jeg heller ikke at jeg kendte ham nu. Han havde ændret sig så meget, at jeg ikke engang gad at tage en sank med ham om det. Spørge hvad der var galt, om det var noget med mig? Men det havde jeg jo fået bekræftet at det var det, ellers ville han jo ikke gå fra mig. Luke var min redningsmand, han gjorde da i hvert fald dagene bedre. Jeg tænkte da ikke på Niall, så meget, og det var jeg glad for. Det var noget snavs at tinge på, og jeg havde andre og mere vigtigere ting at tage mig til.

Jeg gik videre hen af stranden, men pludselig blev mine tanker afbrudt. Lige der, få meter længerne henne stod en pige med lyst hår, og kyssede en dreng. En pige der lignede Sarah rigtigt meget, og en dreng der lignede George. Jeg kunne ikke tror det. Hvis det var Sarah, hvilket det helt sikker var, så var hun Harry utro lige nu! Hvad havde nu gang i?! Det var ikke hende der var single, hun skulle ikke så der og kysse med George, hun skulle ligge i hendes køje og skriver med Harry. Hvad skulle jeg gøre? Jeg kiggede mig omkring, bare for at komme på en ide. Men det eneste der lokkede var stien det førte hjem til hytterne. Jeg kiggede hurtigt hen på dem, inden jeg forlod stranden med billeder og tanker i hovedet jeg slet ikke ville ønske jeg havde.

 

Jeg havde lyst til at sige det til nogen. Luke eller Harry. Men jeg vidste at hvis jeg sagde noget til Harry, ville jeg ødelægge alt, mere end hvad Sarah allerede havde gjort! Og hvis jeg sagde det til Luke, ville han sikkert ikke kunne forstå det. ”Hej!” smilede jeg, da døren blev åbnet og Austin kom ind. Vi så ikke så meget til ham for tiden. Han havde fuld travlt med at øve til det der skuespil, mens vi andre rendte rundt og var romantiske. ”Ved du hvor Luke er?” spurgte han og så bekymret ud. Jeg rystede på hovedet, ”jeg skulle faktisk selv snakke med ham!” Austin kiggede, ”jeg ringer lige til ham…” Jeg nikkede, og kiggede på Austin som var i gang med at finde sin mobil frem.

 

Sarahs synsvinkel:

Med hinanden i hånden, braste George og jeg ind af døren til hytten. Jeg smilede for mig selv. Jeg var virkelig blevet taget med storm! ”Hvor er du sød!” smilede jeg og kyssede ham på kinden. Han smilede og lagde hænderne omkring min ryg. Jeg smilede til ham, ”jeg skal lige i bad!” George smilede til mig og slap mig. ”Må jeg ikke komme med?” spurgte han. Et fnis slap gennem mine læber. ”Hvorfor vil du dog det?” spurgte jeg. ”Fordi jeg trænger til et bad! Og det var faktisk meningen at jeg ville det nu… før dig!” Jeg kunne ikke lade være med at grine, hvor var han dog sød! ”Hvis du så gerne vil i bad, så kan du bare gå der ud før mig!” Hans blik forandre sig. ”Men… så er det bare lige meget!” svarede han. Jeg nikkede, ”hvis du tager badetøj på så er det vel okay!” Et smil kom frem på hans læber, ”jeg skal lige finde det!” Jeg nikkede kort og fandt min bikini.

Hvor var det underligt, det var sådan noget jeg gjorde med Harry. Men jeg tænkte ikke på ham. Han var ikke i mine tanker. Jeg savnede ham ikke, jeg ville ham ikke. Ikke fordi jeg ikke ville være sammen med ham, men jeg tænkte ikke på ham som kæreste mere, det var som om jeg kun kunne tænke på George og den her camp. Og at han så kun dukkede frem en gang imellem, for at give mig selv skyldfølelse.

 

Mit blik gled ned over hans mave, ikke den mest veltrænet mave, men altså det var en mave jeg godt kunne leve med. Det lød som om jeg ikke kunne lide den, og kun var ude efter visse dele på ham! Men det var ikke sådan det skulle forstås. ”Hvor ser du godt ud i næsten intet tøj!” smilede George og tændte vandet. Jeg smilede, ”jaja…” Jeg kunne ikke lide når folk kommenterede ting ved mig, jeg ikke selv kunne lide. ”Jeg mener det!” sagde han, og lagde sin hånd på min mave. Et sus gik igennem maven på mig. ”Ja tak, George!” smilede jeg bare, og gik ind under det lune vand. Det var en rar følelse. Jeg kunne godt lide den der følelse når vandet overtog mit hår, og min krop blev våd. ”Du ligner en der nyder det der!” smilede George. Jeg smilede bare til ham, og gjorde plads til at han kunne komme ind.

 

”Hvordan synes du det går mellem os?” spurgte han pludselig, mens jeg var i gang med at vaske mit hår fri for shampoo. Spørgsmålet kom som et chok for mig. Jeg kom med et lille fnis, ”ahah! Det går vel fint?” Han smilede til mig, og jeg gengælde det selvfølgelig. Hvorfor kunne jeg ikke tænke rent? Hvorfor var Harry ikke i hovedet på mig? Det kunne ikke være rigtigt, det var ham der skulle være i hovedet på mig! Ikke de tanker der var på vej frem i hovedet på mig. For de tanker var ikke i orden at have i hovedet, de var hverken børnevenlige eller i orden overfor Harry da de på ingen måder handlede om ham! ”Hvad så når vi er færdig her, og skuespillet er ovre og vi skal hjem?” spurgte jeg. Jeg ville komme til at savne George rigtigt meget, jeg havde allerede knytte mig meget til ham, ellers ville jeg jo ikke så inde under den samme bruser sammen med ham.

Da alt sæben var skyldte ud af mit hår, og jeg skulle til at ud af badet, var det noget der stoppede mig. ”Er du allerede færdig?” spurgte George og greb fat om min arm. Jeg smilede og kunne ikke lade være med at komme med et lille fnis. ”Ja George, det er jeg… Og er du også!” svarede jeg og i et hurtigt greb lukkede jeg for vandet. ”Heeeey!” brokkede han sig, og smilede. ”Hvad er det du vil?” spurgte jeg og gik ind til ham igen. ”Jeg ved godt at vi ikke er kæreste, og jeg ved godt at vi sikkert heller aldrig bliver det, men jeg havde en drøm i nat, og den vil jeg altså godt have gjort til virkelighed inden jeg skal sove igen, og vi to skal skilles!” Han tændte for vandet, og pludselig var hans læber mod mine igen. Jeg smilede i kysset. Hans drøm var åbenbart at kysse mig under en bruser! Hvor sødt! Hans arme lagde sig forsigtigt om min ryg, og han pressede mig mere og mere op ad væggen. Kysset udviklede sig også mere og mere. Hans mund åbnede sig lidt, og jeg kunne fornemme at hans tung ville lege tagfat med min. Da jeg skulle til at springe op omkring livet på ham blev vi afbrudt. Det fantastiske følelse jeg havde haft de sidste fire minutter, var nu dalende, hvorfor skulle den skide hoveddør også åbne sig. ”Sarah?” råbte en stemme. Jeg fik et chok. ”Det er Frederikke!” hviskede jeg. George kiggede først på mig og derefter på ham selv. ”Fuck!” hviskede han. Jeg nikkede og kom hurtigt på en ide. ”Bliv her!” hviskede jeg og slukkede for vandet og skulle til at trække forhænget for i det døren blev revet op. Frederikke kom mig i møde. ”Øhh… Hej!” smilede og kiggede skiftevis mellem Frederikke og George. ”What?!” spurgte hun og jeg kunne se at hun ikke var vild med synet. ”Vi har bare været i bad!” smilede jeg, og prøvede at lette stemningen. Hun kiggede bare underligt på mig, og jeg kunne godt forstå hende. Det var ikke i orden det jeg havde gang i, men det var som om jeg blev styrret, som om jeg ikke kun finde mig selv. ”Sarah, vi to skal lige snakke!” sagde Frederikke og kiggede på mig som om jeg havde lavet en forbrydelse, hvilket jeg på en måde også havde. Jeg kiggede hurtigt på George og smilede, ”jeg er tilbage om lidt!” Han nikkede, ”vi ses!” Jeg nikkede og forlod hytten med Frederikke.

 

”HVAD FANDEN BILDER DU DIG IND?!” råbte hun og stoppede brat op. Jeg kiggede på hende og kunne mærke en skyldfølelse skylde ind over mig, men jeg kunne ikke få sagt det som jeg burde sige. ”Hvad har jeg gjort?” spurgte jeg i stedet, og kunne hurtigt fornemme hvor dumt et spørgsmål det var. ”Hvad du har gjort?! Elsker du ikke Harry mere?!” Mit blik faldt fra Frederikkes vrede øjne og ned på jorden, ”hvor meget ved du?” Hun kiggede sig omkring, for at se om der stod nogen i nærheden. ”Jeg ved ikke hvor meget du holder hemmeligt for mig, men jeg har set dig og George snave nede på stranden, og jeg har set jer være i bad sammen?! SARAH DET HER ER IKKE I ORDEN?!” råbte hun. Jeg rystede på hovedet, hun havde set det hele, og det var så nu jeg skulle komme med en undskyldning. ”Vi øver bare…” svarede jeg sikkert, eller så sikkert som det nu kunne blive. ”Gu gør I ej!” Alt kørte rundt i hovedet på mig, og jeg kunne ikke tænke klart. En vrede steg op i mig. ”KAN DU IKKE BARE BLANDE DIG FUCKING UDEN OM!?” skreg jeg og kunne fornemme alle kiggede på os, eller bare dem som var i gang med at spille fodbold. ”JO! JO, det kan jeg, men jeg ved ikke med dig! Men hvordan ville du havde det hvis du var Harry?! Leve i en uvished om hvad hans kæreste laver?!” Jeg rystede på hovedet, hvor var hun dog langt ude! ”Jeg kan godt forstå Harry ikke ville sende dig af sted…” sagde hun, inden hun gik tilbage mod hendes hytte. ”JEG GIDER IKKE SNAKKE MED DIG MERE!” råbte jeg inden jeg selv gik tilbage mod hytten. Tårerne trillede ned af kinderne på mig. Hvad havde jeg gjort?!

 

Frederikke synsvinkel:

Hendes ord gav genlyd i mit hoved. Hun ville ikke snakke med mig mere, og jeg ville heller ikke snakke med hende mere, men hvorfor havde jeg så skyldfølelse? Havde jeg lige ødelagt noget her? Tårerne trillede og trillede ned af kinderne på mig. Alt var blevet ødelagt på så kort tid. Hvis bare jeg havde holdt min kæft, bare jeg ikke var gået ned på stranden med Luke, så havde jeg heller ikke set det jeg ikke skulle se. Men hvad der var sket var sket, og jeg kunne ikke spole tiden tilbage, lige meget hvor meget jeg gerne ville. Men det var jo Sarahs engen skyld. Hun måtte da havde så meget hjerne at hun burde vide at det ville give konsekvenser?! Eller kunne hun virkelig ikke se skoven for bare af træer? Nu var det store spørgsmål så… Skulle jeg ødelægge vores forhold endnu mere, ved at skrive til Harry…? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...