You don’t know you are my special girl (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2013
  • Opdateret: 12 jan. 2014
  • Status: Færdig
*2'eren til From Denmark to London and back again*
Alt er blevet godt igen! Harry, er ved at være færdig med sin tour, han mangler et par uger og så har han ’fri’. Sarah og Frederikke vælger så derfor at tage på musik- og drama camp, men problemet er bare at Harry ikke er villig til at sende hende af sted. Han er bange for at miste hende. Hvorfor ved Sarah ikke, fordi hun syntes at hendes forhold til Harry er så stærkt! Men efter en del overtagelse, overgiver Harry sig, og så kan Sarah se frem til to uger, hvor hun kun skal tænke på det hun elsker i sit liv, andet end Harry, nemlig musik og drama.
Men Harry savner sin kæreste, og han vælger derfor at tage til campen. Men er det en god ide, da Sarah har fået rodet i noget, hun ikke skulle. Og hvad Harry så, så Harry! Pludselig bliver deres forhold til en kamp om at gøre hinanden mest jaloux, i stedet for at tænke på hinanden.

28Likes
16Kommentarer
2796Visninger
AA

3. Kap. 2

Frederikke synsvinkel:

Jeg var i chok. Jeg lagede hurtigt på igen. Det kunne ikke være rigtigt! Tårerne trillede end af kinderne på mig. ”Jeg har desværre ikke så meget tid, og jeg møder jo mange piger…” Hans stemme lød glad, og jeg kunne hører han mente det han sagde. Men det var ikke det med at han ikke havde tiden til mig, der gik mig på. Det var mest det sidste, og jeg møder jo mange piger. Jeg fortryd pludselig alting, jeg havde lavet sammen med ham. Pludselig var jeg glad for at jeg havde fået den abort. Tusindvis af dumme tanker kørte rundt i mit hoved, inden tårerne igen for alvor tog fat. Med et blev jeg i tvivl om, om at jeg skulle tage med på den camp? Ville jeg ikke bare ødelægge det for Sarah, hvis jeg tog med? På få sekunder var et mange årigt, i mine øjne, lykkeligt forhold, nu endt. Det var nu, jeg havde brug for veninden og en masse mad, især is. Men det fik mig til at tænke på ham. Hvorfor skulle han også være så fucking dejlig? Møgunge!

 

Sarahs synsvinkel:

”Trusser, bh’er, strømper, bukser, tøjer…” mumlede jeg, og lagde alle tingene ned i kufferten, der lå på min seng. Harry havde været hurtigt hjemme i London i går for at sige farvel eller på gensyn til mig, inden han måtte tilbage til tour-bussen og de andre drenge. Jeg savnede ham allerede, men jeg vidste godt at de to uger her ville gå stærkt. Det skulle nok blive herre fedt og jeg havde valgt at tage ja-hatten på. Jeg skulle have en oplevelse sammen med Frederikke, som de veninder vi endnu engang var. Vi ville blive hentet af en taxa og en time, og jeg var hverken helt eller halvt færdig – ligesom jeg plejede.

 

#Sarah, er du ikke sød at komme over når du har tid? Har brug for at snakke!# stod der. Det var en besked fra Frederikke. Min mave vendte sig pludselig, og jeg blev nervøs. Hvad var der dog sket? For en time siden var hun glad, og der var der ingenting der kunne slå hende ud. Hendes sms’er plejede at være fyldt med hjerter og smileyer, men nu var der ingen af delene. #Hvad sker der smukke? Jeg kommer over nu!# fik jeg hurtigt fumlede mine finger til at skrive, inden jeg på 0.5 var ude af døren, og inden hos hende.

 

Jeg stoppede op foran hende. En grædende og ulykkelig Frederikke, stod i hendes køkken. ”Hvad så?” spurgte jeg forskrækket, inden jeg fik fundet et papir hun kunne tørre hendes øjne med. ”Det… det… Niall,” stammede hun, uden det hverken gav helt eller halvt mening. ”Hvad er der med Niall?” spurgte jeg forstående, og gav hende et kram. ”Han… han har lige slået op,” svarede hun, og græd endnu mere. En vrede steg op i mig. Hvad havde han gang i? Han kunne da ikke bare gå fra hende, og så da ikke lige inden vi skulle af sted? ”Hvorfor har han dog gjort det?” spurgte jeg og kunne mærke at jeg var ved at råbe det, men jeg blev enig med mig selv om at holde tonen på et vis niveau. ”Han har ikke tid til mig, og… og .. han møder andre piger,” fik hun fremstammet, mens tårerne trillede ned af kinderne på hende. Jeg havde aldrig nogensinde set hende så ked af det før, ALDRIG! Jeg havde altid elsket Niall, men nu kunne han få lov til at rådende op i deres tour-bus, og jeg ville være total ligeglad! ”Rolig Frederikke! Han er bare en… Han er bare dum!” stoppede jeg mig selv, inden jeg stod og gjorde det hele meget værre. Hvis han skulle gøres grin med måtte Frederikke starte det, og så kunne jeg bygge videre. Normalt ville jeg ikke kunne svine andre til, og især ikke ham, fordi han sikkert ville blive ked af det, men helt ærligt lige nu ville jeg være lykkelige hvis han blev ked af det.

”Har du pakket?” spurgte jeg, og kiggede rundt for at se om jeg kunne se nogle kufferter. ”Jeg har pakket lidt inde på sengen, men jeg vil ikke af sted,” snøftede hun. Vreden over at Niall var gået fra hende, blev pludselig nedlagt og en sorg strømmede ind over mig. Jeg kunne græde, det lød plat, men jeg havde glædet mig så meget, og jeg havde enlig fået lov til at komme med for Harry! ”Hvorfor ikke?!” røg det ud af munden på mig, i et tonefald der overraskede både mig og Frederikke. ”Jeg vil ikke ødelægge din sommer med det her!” svarede hun og tørrede sine øjne inden de igen var fyldt med tåre. ”Frederikke, du ødelægger ikke noget for mig! Jeg vil være der for dig, og hvis du ikke tager med, så bliver jeg også hjemme!” svarede jeg strengt, og vidste godt at jeg på denne måde kunne få hende med. Grunden til at jeg sagde det var ikke fordi jeg ville af sted, men fordi at hun skulle væk fra ham, tænke på noget andet! ”Er du sikker på at jeg ikke ødelægger noget?” spurgte hun forsigtigt. Jeg nikkede og gav hende et kram, ”du ødelægger det både for dig selv og mig hvis du bliver hjemme!” Hun smilede kort, ”jeg skal lige pakke færdig, så er jeg klar!” Jeg smilede et opmuntrende smil til hende, i håb om at det ville hjælpe, inden hun forlod køkkenet, og gik ind i soveværelset. Nu skulle jeg hjælpe hende med at give to uforglemmelige uger, inden hun skulle tilbage her til igen, inden hun skulle møde idioten der knuste hendes hjerte.

 

                                                            *          *          *

 

Taxaen kørte ind på parkeringspladsen, og vi kunne allerede se at det ville blev super fedt at være her. Der var mennesker overalt, og for at det ikke skulle være løgn så stedet også helt fantastisk ud. De næste to uger, skulle vi være ude i en skov, med en masse nye mennesker i nogle hytter, lige ned til en sø. Lige nu kunne alle musikskole inden i London, godt pakke sammen. For det her ville overgå alt!

”Tak for turen!” smilede jeg venligt, og rakte taxachaufføren pengene. Han smilede, ”ha’ nogen hyggelig uger!” ”Tak!” svarede Frederikke og jeg i munden på hinanden, inden vi tog vores kufferter og gik hen mod menneskeflokken. ”Glem ham derhjemme, og så få en fed oplevelse!” smilede jeg, og kiggede på Frederikke. ”Jeg vil prøve! Jeg er alt for god til ham!” smilede hun selvsikkert. Hun var ked af det. Det var tydeligt. Hun græd ikke, men man kunne se at der var noget der gik hende på. Nu kunne man håbe på at vi skulle sove i hytte sammen, så jeg altid kunne være der for hende, hvis hun nu skulle blive ked af det.

Vi stillede os bag nogle drenge. De stod alle sammen i bar mave, og med solbriller på. I min verden kunne det ikke blive mere hot, men jeg måtte hold mig på måtten. Som sagt; kun kigge IKKE røre! Det tror jeg både Harry og jeg ville være glade for. ”Hej!” siger en af dem, med en stemme der lød næsten ligesom Nialls. Frederikkes blik fløj hen på ham, som om han har lavet en forbrydelse. ”Hej!” smilede jeg og prøver at få en samtale i gang. ”Hvad hedder I?” spurgte en anden, der allermest ligner Justin Bieber. ”Sarah!” smilede jeg og kiggede på Frederikke. ”Jeg hedder Fredeikke,” svarede hun, og prøvede at tvinge et smil frem. Drengene kigge underligt på mig og derefter på Frederikke. ”Hvad hedder I?” spurgte jeg for at komme væk fra at Frederikke skulle være ked af det. ”Jeg hedder Austin!” smilede drengen der mindede mig om Justin Bieber. ”Jeg hedder Luke!” svarede drengen der lød ligesom Niall. ”Og jeg hedder George!” smilede en drenge hvis hår mindende mig om Harrys, og et virkelig sødt ansigt. ”Hej med jer!” smilede jeg venligt. Austin kiggede på mig og smilede tilbage. Hans smil gjorde mig helt blød i knæene, men Georges var endnu mere imponerende! Lige nu kørte min hjerne ude på et sidespor, pludselig havde jeg ingen kæreste, og pludselig var jeg 15 igen. ”Er I bedste veninder?” spurgte Luke forsigtigt og smilede til Frederikke, der stod og klemmede sin mobil. Jeg kiggede på Frederikke, for at sige at hun skulle svare ham. ”Øhh.. øh.. Ja!” smilede hun og kiggede usikkert på mig. Jeg smilede og bekræftede hende at svaret var rigtigt.

Køen rykkede tættere og tættere på bordet hvor der sad en dame, og tjekkede os for at vi godt måtte komme ind. Lige om lidt ville det være os, og det ville blive så fedt. ”Hvor kommer I fra?” spurgte jeg, og henvendte mig til George. Han smilede, ”jeg kommer fra Bristol,” smilede han. Jeg nikkede forstående, og kiggede på Austin. ”Jeg kommer fra San Antonio, Texas!” smilede han. Jeg kiggede underligt på ham. Texas? Ahha, spændende! Luke kiggede på mig, jeg smilede for at fortælle at jeg også gerne ville høre hvor han kom fra. ”Jeg kommer fra Sydney, Australien!” smilede han. Jeg nikkede, ”I kommer da fra hele verden, kender I hinanden?” smilede jeg. De nikkede, ”vi ses heller ikke så tit, så derfor har vi valgt at tage på den her camp!” smilede Luke. Jeg nikkede forstående, ”er I bedste venner?” Austin og Luke nikkede. ”Top nice!” smilede jeg.

”Og hvad hedder I så?” spurgte damen ved bordet. Vi kiggede alle sammen på hende. ”Jeg hedder Austin Mahone!” smilede han og damen kiggede alle hendes papir igennem. ”Ja, her er du!” smilede hun, ”hytte 22!” Han nikkede kort, inden det blev Lukes tur. ”Luke Hemmings!” smilede han. ”Ja, her er du, hytte 22!” smilede hun og gav ham nogle papir. ” George Shelley,” smilede han, så hans fine tænder kom frem. ”Ja, du skal være i hytte 23!” smilede hun. Han nikkede og tog imod papirerne. Så blev det Frederikkes og min tur. ”Sarah Rønne,” smilede jeg og prøvede at få mit efternavn så tydeligt frem at hun kunne forstå det. Hun nikkede, og så lidt underligt på mig. ”Kommer du fra Danmark?” spurgte hun venligt. Jeg nikkede halv stolt, selvom jeg altid havde været træt af at komme fra Danmark. ”Jeg kender faktisk nogen der kommer fra Danmark!” smilede hun og gav mig den bunke papir som alle havde fået. ”Du skal bo i hytte 23,” smilede hun. Jeg nikkede forstående, og tog mine tasker og stillede mig over til drengene. Frederikke kom igennem, og skulle sove i hytte 22, sammen med Austin og Luke. ”Skal vi gå derned?” spurgte George. Jeg nikkede, og vi tog alle vores ting og gik derned af.

”Så I kommer fra Danmark?” spurgte Luke. Frederikke nikkede, ”eller… Vi er født i Danmark og jeg har boet i London i en del år. Sarah kom hertil for lidt over et halvt år siden!” smilede hun. Jeg smilede til hende, og blev helt glad over at hun allerede var nogenlunde ovenpå. Men hvis jeg kendte hende ret, så skulle hun nok få sig nogen tudeture. Da vi kom til den store plads, hvor der lå en del hytter, var folk allerede i gang med at spille fodbold. Vi havde fået nogen hytter der lå lidt væk fra de andre, hvilket enlig var rart nok. Havde aldrig været en meter til det med mange mennesker.

 

Frederikkes synsvinkel:

Jeg var allerede ovenpå igen, eller… Jeg savnede ham stadig, men jeg havde valgt at se lyst på det. Nu var jeg single, og nu kunne jeg fyre den af, og gøre som det passede mig. Jeg skulle være i sammen hytte som Austin og Luke. Luke minende mig en del om Niall. Hans lyse hår og irske stemme. Underligt at han kom fra Australien, og så lød så meget som Niall. Det var bare sødt. Som Sarah og jeg havde snakket om i taxaen; nu skulle vi bare havde det bedste ud af det, og så tog vi en dag af gangen.

”Spiller du på noget?” spurgte Luke nysgerrigt og stillede hans guitar ved siden af skabet. ”Nej, begyndte at spille guitar, men jeg kunne ikke rigtig, da det hele tiden gik galt og jeg er ikke pigen der har mest tålmodighed,” smilede jeg, og undre mig over om min forklaring havde været al for lang. Han nikkede, ”synger du, eller kan du godt lide at spille teater?” spurgte han så. Jeg nikkede, ”jeg synger ikke rigtigt, kan godt synge kor. Men jeg danser meget, og så så jeg muligheden for at være sammen med Sarah og så lære noget nyt, da jeg i folkeskolen godt kunne lide at spille lidt teater,” smilede jeg. ”Sejt!” smilede han og fandt hans mobil frem. ”Må jeg ikke få dit nummer?” spurgte han og rakte mig hans mobil. ”Jo selvfølgelig!” smilede jeg og tastede mit nummer ind. Han kiggede pludselig underligt på mig, og jeg kiggede underligt på ham, for at få ham til at sige hvorfor han kiggede som han kiggede. ”Undskyld det her lyder nok som en lam scorereplik, men har jeg ikke set dig et sted før?” spurgte han. Jeg smilede, ”du kommer fra hvad? Australien, det ved jeg skam ikke…?” smilede jeg. ”Hvad hedder din kæreste?” spurgte han så. Pludselig var jeg klar til at græde igen. ”Øhh.. Han hed Niall,” svarede jeg stille, og prøvede at holde min tårer tilbage. Jeg kunne se på ham at han godt kunne se hvad der var galt. ”Oh.. undskyld, det var ikke meningen at du skulle blive ked af det!” svarede han og lagde en arm omkring mig. Jeg smilede forsigtigt, ”det er okay.. Han gik fra mig lige inden Sarah og jeg tog her til.” Lukes blik forandre sig, ”det gør mig ked af det, håber du er okay!” Jeg smilede som tak, og satte mig i stedet for ned i sengen der tilhørte Austin. Okay… det var pludselig hårdere end jeg lige havde regnet med, men jeg måtte jo tage det stille og roligt.

 

Der gik lidt tid før der var nogen der sagde noget igen. Det var faktisk først da Sarah, Austin og George kom ind i hytten. Luke var i gang med at stemme hans guitar, mens jeg sad på Twitter. Folk var begyndt at finde ud af at Niall og jeg ikke var et par mere. Det gjorde mig endnu mere ked af det, at piger begyndte at græde, fordi de havde håbet på at Niall og jeg skulle giftes og havde fem børn og leve til vores dages ende. Men ingen af de ting ville ske nu…

”Der er mad nu? Skal vi gå og få noget?” spurgte Sarah og kiggede skiftevis på mig og Luke. Jeg nikkede og det samme gjorde Luke, inden han lagde hans guitar på sengen. Vi gik ud af hytten og hen af den store plads. Lige nu var der ikke særlig mange, da de fleste nok var i gang med at lære hinanden at kende, mens de spiste. Jeg gik op ved siden af Sarah og George. Han var ikke helt grim af den, men ikke 100% min type. ”Jeg håber vi skal have pizza!” sagde Austin og tog sig til maven. ”Han har i den sidste halve time ævlet om hvor sulten han er!” grinede jeg og smilede skævt til ham. ”Ja og?” svarede han. Vi andre kunne ikke lade være med at grine. ”Hvis man kender ham ligesom vi gør, ved man godt at han kunne finde på at spise hele tiden – især Subway!” grinede Luke. ”Haha! Hvor er I morsomme!” brokkede han sig og skubbede til Luke. Vi grinede alle, inden vi trådet ind i den store spisesal.

 

 

________________________________________________________________

 

Så er det jo på søndag drengene har deres første koncert på dansk jord !! Jubiiiii ! <3 Skal nogen af jer dejlige mennesker med enten til den i Herning eller Forum ? :-) <3  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...