You don’t know you are my special girl (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2013
  • Opdateret: 12 jan. 2014
  • Status: Færdig
*2'eren til From Denmark to London and back again*
Alt er blevet godt igen! Harry, er ved at være færdig med sin tour, han mangler et par uger og så har han ’fri’. Sarah og Frederikke vælger så derfor at tage på musik- og drama camp, men problemet er bare at Harry ikke er villig til at sende hende af sted. Han er bange for at miste hende. Hvorfor ved Sarah ikke, fordi hun syntes at hendes forhold til Harry er så stærkt! Men efter en del overtagelse, overgiver Harry sig, og så kan Sarah se frem til to uger, hvor hun kun skal tænke på det hun elsker i sit liv, andet end Harry, nemlig musik og drama.
Men Harry savner sin kæreste, og han vælger derfor at tage til campen. Men er det en god ide, da Sarah har fået rodet i noget, hun ikke skulle. Og hvad Harry så, så Harry! Pludselig bliver deres forhold til en kamp om at gøre hinanden mest jaloux, i stedet for at tænke på hinanden.

28Likes
16Kommentarer
2743Visninger
AA

12. Kap. 11

”Hvad sker der mellem os?” spurgte jeg. Han trak på skulderne, ”det ved jeg ikke helt? Du har været sammen med en anden, og så har jeg villet gøre dig jaloux.” Jeg satte mig ned på sengen, og Harry satte sig på en stol overfor mig. ”Det lykkedes Harry. Og du har ingen ide om hvor knust jeg er!” svarede jeg, selvom jeg godt vidste at den ville være svær at redde nu. ”Det ved jeg godt, og jeg er selv vildt knust!” Jeg nikkede, jeg kunne jo godt forstå ham. Det var jo på ingen måde fair det jeg havde haft gang i, jeg kunne jo i det mindste have snakket med ham om det. ”Lige meget vi vender og drejer den, så vil det altid være min skyld, at vi står her nu, og jeg tager gerne det fulde ansvar! Jeg er bare ked af at jeg ikke kunne se det her noget før, så det ikke skulle ende her ude.” ”Jeg ved ikke hvad jeg skal sige mere? Det er som om at vi på så kort tid er gledet så langt væk fra hinanden, at det er helt underligt at sidde her, men jeg elsker dig, og intet kan komme imellem det!” Et sus gik igennem mig. Jeg kunne godt forstå ham, det var ret underligt at sidde her sammen igen, især efter alt det vi havde været igennem.

 

”Harry, jeg ved ikke hvad jeg skal sige, andet end at jeg er vildt ked af det. Det var jo ikke meningen at det skulle ende sådan her… ” svarede jeg. Harry nikkede, ”Sarah, jeg har bare lyst til at sige at vi bare skal glemme det hele, og så bare gå derud og hygge os.” Jeg kunne ikke lade være med at smile, jeg havde det jo på samme måde, jeg ville også bare gerne glemme det hele. ”Men... er du sikker på at det er det du vil?” spurgte jeg. Jeg skulle være sikker på at han havde truffet det rigtige valg. Han nikkede meget sikkert. ”Jeg elsker dig Harry, mere end alt. Det ved du godt ik’? Jeg fortryder det hele, virkelig!” Han nikkede igen, og kom tættere på mig. ”Det ved jeg du er! Men kan vi ikke bare glemme det nu, og så tage i badeland?” smilede han. Et smil bredte sig hen over mine læber. Jeg kunne med det samme konstater at jeg havde savnet at smile. Jeg havde savnet at smile til den dejligste fyr. Men jeg havde endnu mere savnet at se hans smil!

 

Harrys synsvinkel:

Indrømmer gerne at jeg tilgav hende hurtigt. Men jeg magtede det ikke mere. Jeg savnede hende. Jeg havde grædt, og jeg var træt af det nu. I nat havde jeg fået lidt over to timers søvn, fordi jeg havde tænkt på hende, og den kæmpe fejl jeg lavede overfor hende, dengang. Jeg havde jo også været hende utro og hun tilgav mig, så nu stod i lige. Selvom jeg nødig ville have at vores forhold skulle være som en fodboldkamp, så måtte vi ligesom stoppe det her, og så sige at.. Ja, jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, jeg håber du forstår det alligevel.

 

Jeg tog hende i hånden, da vi gik over mod Frederikke og Niall, der sad omkring bålet. ”Hvad så? Er vi tilbage ved det gamle?” spurgte Niall og smilede til mig og kiggede derefter ned på vores sammenflettede fingere. Jeg nikkede stolt, ”ja, jeg har fået min prinsesse tilbage.” Jeg vendte mig om, for at se på Sarah, der smilede som en gal. ”Jeg elsker min pige overalt på jorden, og jeg har savnet hendes læber i alt for lang.”

 

Sarahs synsvinkel:

Pludselig ramte hans læber mine. Min mave gik amok. Han slap min hånd, og lagde begge hænder på mine hofter. Min arm lagde sig om hans hals, mens den anden hånd fandt hans hår. Tænk at man kunne savne noget så meget. Det var da helt vildt. Vores læber forlod hinanden, og jeg skulle til at sætte mine læber mod hans igen, det kunne ikke bare stoppe nu. Det var så dejligt at mærke dem igen.

”Kæft hvor er I søde!” udbrød Frederikke. Jeg smilede til hende, ”det er I nu også!” Frederikke smilede til mig, og rejste sig op for at give mig et kram. ”Jeg er glad for at vi er venner igen, alle sammen!” hvisker hun. Jeg smiler og kunne kun give hende ret. Det var rart endelig at være sammen igen.

 

Næste dag…

Jeg havde puttet med den mest fantastiske fyr i nat. Vi havde sovet tæt, men hvad så? Det gjorde kærester, og jeg var vild med det. 

”Godmorgen prinsesse!” smilede han, og kyssede mig i panden. Jeg smilede til ham, ”godmorgen Harry-prins!” Hans læber rørte mine og jeg var ved at gå amok. Jeg kunne ikke holde det ud. Han var min igen, og kun min. Jeg tog hans hånd og flettede mine fingere ind i hans. ”Jeg elsker dig, skat!” sagde han og lagde sig ovenpå mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile, inden jeg kyssede ham igen. Jeg elskede ham virkelig, mere end alt. ”Du skal ikke ligge og smile af mig, når jeg kysser dig, din lille lømmel!” grinede han. Jeg kunne ikke lade være med at grine da han begyndte at kilde mig.

”Harry lad vær’! HARRY!” skreg jeg. Men lige meget hvad jeg sagde kunne jeg ikke få ham til stoppe. ”Jeg stopper ikke, bare sådan lige!” sagde han og smilede kækt til mig. Vores øjne mødes og jeg kunne hurtigt tyde hvad det var han gerne ville. Jeg lagede mine hænder på hans hoved, og kyssede ham langsomt.

”Du ved lige hvad der skal få en fyr til at stoppe med at kilde en pige!” grinede han. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Hvor var han dog kær!

 

Klokken var ved at blive mange og vi skulle jo op og se skuespillet. Jeg havde en lille smule fortrudt at jeg ikke var med mere, men jeg ville heller havde Harry, end æren af at spille skuespil, det kunne jeg gøre på et andet tidspunkt, selvom jeg var kommet her for at spille skuespil.

 

Harry og jeg satte os på forreste række. Der var allerede kommet en del mennesker, det var rart at se. Det var en del forældre, og nogle venner til nogle af dem der var på lejren. Der var en del der kunne genkende Harry og da Niall kom hen til os, kunne man høre flere og flere snakke, om hvorfor de var her, og om man godt kunne tillade sig at spørge om et billede og en autograf. Jeg smilede bare til Harry. Han tog min hånd, og vi kyssede.

 

Der gik ikke lang tid før tæppet blev trukket fra, og musikken begyndte at spille. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Det var fedt at se det, selvom jeg selv havde chancen for at være med. Det gav et sus i maven. Jeg kom pludselig til at tænke på de sidste to uger. Det ene øjeblik stod jeg og diskuteret med Harry om jeg skulle af sted eller ej, det næste var vi uvenner og gået fra hinanden, og nu var vi sammen igen. Og så var der lige alt det imellem. Alt det med Frederikke, Niall, Austin, Luke og George. Der var sket så meget, at der nok skulle gå lidt tid før jeg havde fået det hele tænkt igennem.

 

Jeg tog Harrys hånd. Han gav den et lille klem, og kyssede mig på kinden. ”Jeg elsker dig,” hviskede han, i mit øre. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Han var alt for mig, og jeg havde det så dårligt med alt det jeg havde gjort, men nu hvor jeg sad med ham i hånden, vidste jeg at han havde glemt det, og at vi bare skulle hjem og hygge os. Han skulle lige havde touren overstået, og så havde han et halvt år hvor han kunne gøre hvad han ville. Jeg havde allerede en lille ide om at vi skulle tage til Danmark, for at besøge min familie, og så kunne han se hvor jeg kom fra, og hvordan livet i Danmark var, ikke fordi der er den store forskel, men whatever, you know what I mean, I hope so.

 

Frederikkes synsvinkel:

Vi gik alle sammen ud på scenen. Den sidste replik var blevet sagt og den sidste sang var blevet sunget, og så var campen slut. Det var helt underligt. Folk klappede. Jeg kunne se, Niall, Harry og Sarah, på forreste række. De smilede og især Nialls smil fangede min opmærksomhed. Jeg kunne se at han var stolt. Han var stolt af det jeg lige havde gjort. Han var min, og kun min!

 

Vi bukkede og forlod scenen. Snakken gik og alle var glade. Jeg fandt hurtigt Luke, og gav ham et kram. ”Du var fantastik!” smilede jeg. ”I lige måde, du bude overveje en karriere inden for det fag her!” smilede han. Jeg kunne ikke lad være med at komme med et lille fnis. Hvor var det sødt sagt, men jeg havde nu fået nok af skuespil, drama og hvad der nu ellers var sket på den her lejer. Og nej, vi skulle ikke gentage det til næste år, det ville være dumt.

 

Jeg kom ud til de andre. ”Hvor var du god!” smilede Sarah, og løb hen i armene på mig. Jeg gav hende et stort kram, og smilede. Mit blik fangede igen Niall. Han smilede stort. ”Jeg er stolt af dig skat!” sagde han, idet Sarah slap mig, og jeg gik hen til ham. Han tog mig ind i et kram, inden vi kyssede. Jeg elskede ham, det var der ingen tvivl om, og han elskede mig, det var der heller ingen tvivl om, overhovedet!

 

Sarahs synsvinkel:

Taskerne var pakket. Vi stod ude på parkeringspladsen. Luke, Austin, George, Niall, Harry, Frederikke og jeg. Jeg smilede til dem. ”Kom! Vi skal da have et gruppekram!” De smilede alle sammen, og vi gik tættere på hinanden, mens vi lagede armene på hinandens skuldre. ”Tak for denne gang, håber vi kommer til at se mere til hinanden!” sagde George. Jeg smilede til ham. Det håbede jeg også, hvis altså Harry ville give mig lov, nu hvor det med mig og George var sket.

 

”Vi ses senere..” sagde Frederikke, og gav mig et kram. ”Ja, vi gør!” smilede jeg. Niall og Frederikkes taxa var lige kommet. Inden de forlod parkeringspladsen, vinkede jeg til dem, og det var der det gik op for mig, hvor meget jeg havde oplevet. Det hele skyllede ind over mig som en bølge. Jeg kunne mærke tårerne trille ned over kinderne på mig, og jeg skulle tage mig sammen for ikke at begynde at hulke. Harry kom over til mig for at holde om mig. Jeg smilede til ham, og gav ham et kram. ”Dig og mig..” ”For altid!” hviskede han, og kyssede mig på kinden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...