You don’t know you are my special girl (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2013
  • Opdateret: 12 jan. 2014
  • Status: Færdig
*2'eren til From Denmark to London and back again*
Alt er blevet godt igen! Harry, er ved at være færdig med sin tour, han mangler et par uger og så har han ’fri’. Sarah og Frederikke vælger så derfor at tage på musik- og drama camp, men problemet er bare at Harry ikke er villig til at sende hende af sted. Han er bange for at miste hende. Hvorfor ved Sarah ikke, fordi hun syntes at hendes forhold til Harry er så stærkt! Men efter en del overtagelse, overgiver Harry sig, og så kan Sarah se frem til to uger, hvor hun kun skal tænke på det hun elsker i sit liv, andet end Harry, nemlig musik og drama.
Men Harry savner sin kæreste, og han vælger derfor at tage til campen. Men er det en god ide, da Sarah har fået rodet i noget, hun ikke skulle. Og hvad Harry så, så Harry! Pludselig bliver deres forhold til en kamp om at gøre hinanden mest jaloux, i stedet for at tænke på hinanden.

28Likes
16Kommentarer
2757Visninger
AA

2. Kap. 1

”Hallo, Harry! Frederikke må, men jeg må ikke?!” råbte jeg, og lavede store armbevægelser. Han tog endnu en bid af hans franskbrødsmad og svarede, ”hvad skal jeg gøre ved det? Hun er bare heldig!” Jeg sukkede endnu engang, og måtte konstater at jeg heller ikke ville kunne få ham overtalt i dag. Hvorfor kunne han ikke se at det ville være den perfekte ide? Bare to uger, de to uger hvor han alligevel ikke var hjemme, til at tage sig af mig! Arrh! Kunne han virkelig ikke se det? Men hans eneste forklaring på hans valg, var at han ikke ville miste mig. I min verden var det noget lort at fyre af! Det var MIG der skulle være bange for at miste HAM! Det var ham der var kendt, ham der fik tilbud fra flere tusinde piger om dagen. Jeg havde bare været så heldig at han havde valgt mig. I ren tavshed satte jeg mig i sofaen, og tændte for tv’et. En eller anden tam film kørte på Disney Channel, og så i en ren rutine trykkede jeg det tocifrede tal ind, så tv’et slog over på MTV. Det var her jeg altid sad, når jeg enten surmulede eller bare kedet mig af h-til! Lige nu var det så det første tilfælde. Frederikke og jeg havde snakket om den camp lige siden jeg havde mødt dem – eller? Vi havde i hvert fald snakket om det i lang tid, og jeg ville så gerne. ”Harry, det var dig selv der fik mig til at spille på guitar og synge! Syntes du så ikke jeg skal havde lov til at udleve det?!” sagde jeg, og mimede med til Shakira, Hips Don’t Lie. ”Jo Skat, det syntes jeg, men jeg kan bare ikke se hvorfor du skal tage på den camp? Kan du ikke gå til noget musik og drama her i byen?” spurgte han, ”jeg kender en helt vild god sanglærer!” Jeg himlede bare jeg øjnene, som den teenager jeg stadig var. ”Du fatter heller ikke noget!” brokkede jeg mig. Han rystede på hoved, så hans dejlig krøller flagrede. Så stop da dreng! Det ene øjeblik kunne jeg hade ham, og det næste kunne han bare gøre en dum bevægelse, og så var alle problemer glemt. Det gik mig på. Jeg havde virkelig fundet ud af at kærligheden gjorde blid, selvom man nok ikke rigtigt kunne sige det, om det her tilfælde.

”Harry, hvornår skal du mødes med drengene igen?” spurgte jeg. ”I morgen,” svarede han, og gumlede på den bid han lige havde taget i munden. ”Kommer du ikke herind?” spurgte jeg og gjorde tegn til ham. Han smilede og tog en tår af hans kakaomælk, inden han kom indtil mig. Han satte sig ved siden af mig, sådan helt tæt. ”Harry, er du ikke sød at tænke over det, please?!” spurgte jeg, ”du ved godt selv hvor meget det betyder for mig!” ”Okay jeg lover dig at tænke over det! Men jeg har altså bestemt mig!” svarede han. Jeg sukkede svagt, ”du gør det ikke særlig let af være din kæreste!” ”Kære Skat! Der er eller ikke nogen der har sagt at det skulle være let!” smilede han på sådan en håndende måde. Han mindende mig på mange måder om min mor. Det var i hvert fald ikke den store forskel lige nu.

 

*          *          *

Næste dag

 

”Skal vi i byen i aften?” spurgte Frederikke, da jeg landende i deres sofa. Harry og drengene var lige nu i færd med at spille koncert. ”Skal jeg være helt ærlig, så gider jeg faktisk ikke..” svarede jeg undskyldende og legede med mit hår. ”Har du fået talt med Harry?” spurgte hun, mens hun gav mig en kop te. ”Ja, også mere end en gang, men den dreng fatter det virkelig ikke!” Frederikke smilede, ”tegnet på at drengen er vild med dig!” Med rynkende pande kiggede jeg uforstående på hende, ”du sidder ikke og bilder mig ind at jeg ikke må tage med fordi Harry er vild med mig?” Hun nikkede, ”du skrev til mig at hans grund til at han ikke ville sende dig af sted, er fordi han er bange for at miste dig?” Jeg nikkede og forstod stadig ikke noget. ”Harry har aldrig elsket en pige ligeså højt som han elsker dig! Og han er bange for at du vil finde dig en anden, en som ikke er kendt, og alt det der.” Okay, lad mig sige at det kom lidt som et chok for mig. Troede han at jeg var sammen med ham fordi han var kendt eller var det bare mig, der misforstod det? At jeg ikke ville se bort fra at fans, hate og alt hvad der nu hørte til når man var kærester med en kendt? Hvis det var det han troede, troede han gruligt fejl! Han betød alt for mig, og jeg ville ikke være ham utro, eller gå fra ham fordi jeg tog på camp. ”Hvis det er det han tror, er du så ikke sød at fortælle ham det modsatte?” spurgte jeg bedende Frederikke. Hun smilede og nikkede, ”jeg kan prøve!” Jeg smilede som tak, og tog en tår af min te. ”Men søde Sarah, jeg kan ikke love noget! Jeg vil gøre alt, men Harry er din kæreste, og du burde fortælle ham hvor meget han betyder for dig – ikke mig!” smilede Frederikke, og rørte rundt i teen. Jeg nikkede, og kunne enlig godt se at jeg måske selv måtte tage den op med ham – igen, igen, igen… ”Han lader mig jo alligevel ikke tage af sted, men jeg gør det for os to!” smilede jeg. ”Top!” grinede hun og tændte for tv’et.

”Hvad fanden er det for noget at sende sådan en dejlig aften?” grinede Frederikke, og zappende væk fra to hvaler der var ved at parre. ”Hallo gå lige tilbage! De lyder som når to fra min klasse fucker!” grinede jeg og måtte hurtigt stille koppen fra mig, for at undgå varm te ud over mig. Jeg kiggede på Frederikke, som grinede ligeså meget som mig, og hun sad allerede med tårer i øjnene. ”Sidder du og lytter til når folk har sex?!” prøvede hun at få sagt, mens hun var ved at blive kvalt i hendes grin. Jeg nikkede lumskt, og kunne kun grine endnu mere, ”jeg ligger under sengen, og lytter!” Frederikke flækkede endnu mere af grin. ”Det mener du ikke!” skreg hun af grin. ”Jeg har da også hørt dig og Niall!!” grinede jeg og tog mig til maven, da jeg var begyndt at få krampe. ”Ewwww…. Mind mig lige om at jeg skal tjekke under sengen, før Niall ruller kondomet på!” grinede hun og måtte hente et stykke papir til os begge, fordi vi græd så meget. ”Hvor er der sørgeligt det her!” grinede jeg og måtte ligge mig ned på sofaen, for at få vejret.

 

Harrys synsvinkel:

Jeg kunne godt se det hele fra Sarahs side. Det ville være super hvis hun også kunne komme lidt ud og se noget andet, og jeg viste jo godt at hendes to yndlingsting var musik og drama, puls hun var skide god til begge del, så hvorfor ikke lade pigebarnet? Men der var noget det sagde nej. Jeg havde på fornemmelsen at der ville komme noget i vejen, noget der ville ødelægge vores forhold. Jeg hade aldrig været så forelsket som jeg var nu. Ingen og jeg mener virkelig INGEN ville kunne slå Sarah. Jeg elskede hende mere end noget andet, og jeg ville ikke gå fra hende, for noget om helst. Vi havde været igennem en svær tid, og nu var vi tilbage igen. Ideen om at sende Sarah af sted blev ved med at gøre rundt i hovedet på mig. Koncerten var lige slut, og jeg var nu næsten på vej hjem igen, eller mod hotellet. Sarah var i London sammen med Frederikke, og vi drenge turnerede verden tynd. Jeg kiggede hurtigt på min mobil, der var en besked fra hende den smukke. #Hey! Gider du ringe i aften, når du er tilbage på hotellet? :D <3# Jeg smilede, selvom jeg godt kunne fornemme hvad det var vi skulle snakke om. Jeg havde allermest bare lyst til at sige at hun godt måtte tage af sted, men hun skulle bare passe på sig selv! #Altid, smukke! Er på vej hjem lige om 5 minutter <3 – ses :D# svarede jeg, og lagede min mobil ned i lommen igen.

”Hyg jer drenge!” smilede jeg, og gav dem alle et kram inden jeg, tog min taske og gik ud mod hotellet. Nu skulle jeg op og have en kop kakao med skumfiduser i, og så skulle jeg ellers snakke med Sarah. Jeg savnede hende, helt vildt, og jeg havde lidt på fornemmelsen af at, vores samtale i aften godt kunne ende i en lille diskussion.

Jeg satte mig i sengen med min computer og mobil. #Hey, hvad så skat?# skrev jeg, til hende. Der gik lidt tid før hun svarede. #Harry, hvorfor tror du at jeg vil gå fra dig fordi du er kendt?# Svaret kom som et chok for mig. Jeg læste den igennem, igen og igen. #Det tror jeg heller ikke, eller… jeg er bange for at du ikke gider alt det her had man nu får, og jeg ved ikke hvad. Og at du så vælger at finde en ’normal’ fyre, der kan give dig den tid, jeg ikke har til dig!# svarede jeg, og tog en tår af min kakao. #Hvorfor tror du at det ville ske? Helt ærligt, Harry! Vi har snakket om det her før, og jeg forstår ikke hvorfor du ikke bare kan se at jeg elsker dig, og at jeg altid vil gøre det!# svarede hun, og jeg kunne fornemme ud fra det hun skrev at hun var frustreret. Jeg fik lidt ondt i maven, det var jo ikke meningen at jeg skulle bringe det på banen igen, jeg ville bare gerne havde hende til at forstå, hvor meget hun betød for mig! #Det ved jeg Sarah! Og du skal heller ikke tro at jeg siger som jeg gør, for at være en dum kæreste overfor dig, men… Sarah jeg elsker dig, og jeg ville ønske vi kunne være sammen hele tiden! Og jeg tror det er DER den ligger.. altså min begrundelse til hvorfor du ikke må tage af sted!# Det hele kørte rundt i hovedet på mig. Jeg havde virkeligt svært ved at fortælle hende hvad det var jeg mente, når jeg enlig selv havde lidt svært med at forstå det. Det gav ingen meningen, jeg vidste det godt, men alle har bare noget de har svært ved at forklare, og mit var så det her – lige nu. #Harry, jeg ved godt hvor meget jeg betyder for dig, Frederikke har fortalt, mig hvad du har sagt til dem. Og jeg har ingen ord for hvor meget du betyder for mig! Harry, du er mit et og alt! Vil du ikke bare genoverveje, det hele igen?# svarede hun. Hun mente det, og jeg kunne godt se at jeg ikke kunne bestemme det hele. #Sarah, smukke.. jeg har genovervejet, og jeg syntes du skal tage af sted ! <3# svarede jeg hende. Jeg kunne forstille mig hendes ansigt, da hun ville åbne den her besked. Hun ville gå amok, og jeg kunne da også forstille mig at der ville komme en opdatering på både Facebook og Twitter. Typisk Sarah, når hun var glad, altså sådan virkelig glad! Hun lagde ikke bare alt muligt, shit ud, med at hun nu lå syg, at hende og jeg havde en diskussion, og sådan. Når hun skrev noget, var det seriøst.

 

Sarahs synsvinkel:

Hvor var det underligt! Harry havde lige sagt at jeg godt måtte tage af sted, og jeg kunne ikke lade være med at skrige. Frederikke begyndte at grine, og jeg kunne selvfølgelig ikke selv holde grinet tilbage. Hvor var det vildt! ”Hvad er klokken?” spurgte jeg, og kiggede på min mobil. 00:23. ”Skal vi ikke se at få mig meldt til den camp?” spurgte jeg med et smil på læberne. Frederikke smilede, og hentede hendes computer. Hun gik ind på hjemmesiden, og gik ind på tilmeldinger. ”Der er kun tre pladser tilbage!” sagde hun panisk. ”Så skynd dig da for satan!” kommanderede jeg. ”Der er sgu da ikke mig der skal gøre det her, det er da dig selv, jeg er blevet tilmeldt!” grinede hun og rakte mig computeren. Jeg rullede hurtigt ned af siden for at se hvad jeg skulle svare på. ”Hold kæft der er meget!” fnisede jeg, og udfyldt de første bokse. ”Det bliver fantastisk det her!” sagde Frederikke, og tog en tår af hende te. ”Det kan du bande på!” svarede jeg, og udfyldt boksen, hvor man skulle skrive lidt om sig selv. Det var faktisk altid den boks jeg havde mest svært ved at udfylde. Den og så den hvor man skule begrunde hvorfor man gerne lige ville det, man nu var igang med at tilmelde sig til. Jeg havde aldrig været godt til at skrive noget om mig selv, selvom folk nok ville kunne skrive en hele roman om mig. Ikke fordi mit liv var anderledes end så mange andres, bortset fra jeg hang ud med det kendte, men folk sagde altid et eller andet der hentydet til det.

Et kvarter efter kunne jeg enlig trykke på tilmeld-knappen. ”Sikke en dejlig følelse – lige til en statusopdatering!” grinede jeg, og tog min mobil frem. Jeg var så heldig at Harry havde købt en ny mobil til mit mig. Og ikke bare et eller andet fra oldtiden, næ nej! Han havde investeret i en iPhone 4s. Jeg havde selv villet have den. Jeg kunne ikke lide 5’eren. Den var så tynd og aflang – misforstå det nu ikke! Så nu var iPod’en lagt i skuffen, og skrammel mobilen var blevet lagt ned ved siden af. Så kunne de ligge der, og tale om livets glæder.

Hvad SÅ bitches!! Så tror jeg da nok lige at man tager på drama- og musik camp, sammen med hende den søde! <3’ skrev jeg, og slog det op på Facebook. ”Nu håber jeg bare der er lækre fyre!” grinede jeg og lagde mobilen tilbage på bordet. ”Uh ha, da, da, lækre drenge i bar overkrop, der render rundt med deres guitar! Det bliver ikke bedre!” svarede hun, og jeg kunne kun give hende ret. ”Men kun kigge, ikke røre!” sagde jeg med en løftet pegefinger. Frederikkes glæde famlede lidt. ”Op med humøret! Vi har kærester, vi kan jo ikke risiker noget!” smilede jeg.

 

Der var ingen der sagde noget i et stykke tid, lige indtil jeg afbrød stilheden. ”Fuck hvor er jeg træt!” brokkede jeg mig, og tog mig til hovedet. ”Skal vi så ikke bare gå ind og sove?” spurgte hun. Jeg nikkede, og var allerede på vej indtil mig selv for at børste tænder og sige godnat til Mille. Den lille kat havde det bare perfekt! Harrys mor havde passet den AMAZING – næsten bedre end jeg selv ville. Og ja, det sagde jeg faktisk, efter jeg havde fået kæreste på, så var tiden der ikke lige så meget som den var der før. Men det var naturligt. Når jeg skulle på den camp, var det også Harrys mor der måtte lege plejemor igen. Men hun havde sagt at hvis hun skulle have kat, altså udover den Harry havde. Så skulle det være sådan en kat som Mille. Det gjorde da en hver kattemor stolt! Da jeg fik det af vide, så jeg næsten lige så dum ud som min mor, når andre folk fortalt hende at hun havde opdraget hendes børn super godt. Yes, yes… Så er det der man som barn, bare står og tænker, ’så skal du så ikke se mig derhjemme?!’

 

”Godnat smukke!” hviskede jeg og kølede Mille på toppen at hovedet. Et gab fra hende, tog jeg som et ’godnat’. ”Kys, kys!” Jeg forlod lejligheden og låste, inden jeg igen var ovre ved Frederikke. Mens vi var de eneste der var i London, sov Frederikke og jeg tit sammen, eller var bare sammen generelt. Vi var blevet så tætte, at jeg med sikkerhed kunne sige at, mine veninder i Danmark, godt kunne skrubbe langt væk. Okay, det lød ondt – det skulle ikke forstås på den måde. Jeg elskede dem jo stadig, men Frederikke og jeg kendte hinanden på en helt anden måde, end jeg kendte dem. Håber du forstår, da det er lidt svært at forklare!

”Sov godt!” smilede jeg og krammede Frederikke inden jeg lagde mig under dynen. ”Sov godt tøs!” svarede hun og slukkede nattelampen. Det sidste der gik igennem hovedet på mig, inden jeg lagde mig til at sove var Harry. Min smukke, dejlige og helt igennem fantastiske kæreste, Harry Styles fra One Direction…! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...