Det Glemte Folk

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2013
  • Opdateret: 18 aug. 2013
  • Status: Igang
Cassi er Prinsesse i landet Mulcarius. Hendes far er en elsket konge. Han er retfærdigt, og alt er som det skal være. Men ikke alle er tilfredse. Under Cassi's 15 års fødselsdag dukker en uventet gæst op. Cassi bliver nødt til at flygte med sin ven Will. De flygter op i bjergene, men hvem skal hjælpe dem nu? De er alene. Mod alt hvad de har lært rejser de videre over bjergene, på jagt efter Det Glemte Folk. Et folk inden kender til, men som i følge myterne har stor magt. På deres rejse mod Det Glemte Folk, finder Will ud af noget om sig selv, der ændrer det hele.

10Likes
29Kommentarer
519Visninger
AA

5. Shadow

Tiden sneglede sig afsted. Det var som om de aldrig ville komme frem. Måske ville de heller aldrig komme frem. Måske vil du bare gå i ring.  Cassi vendte sig i sadlen, og så på Will. Han havde ikke ændret ansigtsudtryk siden de blev angrebet af det underlige væsen. Det var helt tydeligt at han var bekymret. Hun kunne også godt forstå ham, men hun var ikke forsvarsløs. Hvis noget nyt angreb dem, ville hun også kunne forsvare sig selv. Hun behøvede ikke Will til at ordne det hele for sig. Da Cassi indså at det nok var det, Will sad og overvejede. At han måske nok, burde gøre det hele for hende. Beskytte hende, lave mad til hende, lave bål til hende og slå hendes lille telt op. Med rank ryg vendte Cassi sig om og sagde: "Du skal ikke gøre det hele for mig! Nok er jeg en prinsesse, men jeg vil ikke have du sætter dit liv på spil for mig! Jeg skal nok passe på mig selv!". Lidt forundret svarede Will: "Hvad snakker du dog om?", "du ved godt hvad jeg snakker om. Du vil gøre alt for mig, fordi du føler det er din pligt!". I løbet af et halvt sekund forstod Will hvad Cassi lige havde sagt, og skulle til at protestere. Han noget dog ikke så meget som at åbne munden før Cassi sparkede til Snowfall og satte i langsom galop. Will satte også i galop efter Cassi. Hun lod ham dog ikke indvendte ham. Resten af dagen red de skiftevis i galop 20 min. Og gik ved siden af hesten i 20 min. Det virkede måske langsomt, men i det lange løb kom de længst på den måde. Da det blev aften slog de lejr, tændte bål og lavede mad. De snakkede ikke sammen på noget tidspunkt, men gjorde bare det de havde gjordt alle de andre dage. Til sidst sagde Will: " Jeg er ked af det hvis du føler sådan" han tøve lidt, kigge op på Cassi og nikkede. Cassi forstod det. De var begge blevet angrebet i deres hjem, der hvor de følte sig sikre. Will havde bare berøvet at beskytte hende, og Cassi ville beskytte sig selv. Uden at tænke over det gik Cassi hen og slog armene om Will. Sådan stod i et kort øjeblik. Så trak Will sig væk, og de satte sig ned og spiste. Resten af aftnen snakkede de ikke sammen, men det var en hyggelig stilhed de var.

 

Dagen efter kom de tidligt afsted. De havde begge fået en stor trang til at finde det glemte folk, så hurtigt som muligt. Det var i løbet af den dag at de kom til starten af skoven. Den var stor og mørk. Cassi gøs:"Skal vi ind i det der?" Will nikkede. De red ind. Der var alverdens små lyde overalt. "Jeg er bange", sagde Cassi stille, "Det er jeg også", svarede Will. De vidste begge at der ikke ville være nogen mening i at lyve. Der lød et skrig. Så et til. "Lad os komme afsted", råbte Will, og satte sin hest i fuld galop, Cassi fulgte efter ham. De brugte resten af den dag på at komme ud af skoven. Med meget få stop, og evig frygt. Dog hørte de ikke flere skrig. Om aftnen var de kommet ud. Nu stod de i stedet over for bjerge. Massevis af dem. "Lad os sove nu, og finde en vej igennem detr i morgen" sagde Cassi træt. Will nikkede, og de gjorde sig klar til at sove. Natten var kold. Halvejs gennem natten hørte de skriget igen.

Skikkelsen så dem slå lejr. De havde igen anelse om hvad der venter dem. Skikkelsen rystede på hoved. Snart skulle den afsløre sig selv. De ville flyge af skræk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...