Kunsten At Elske

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 apr. 2013
  • Opdateret: 24 maj 2013
  • Status: Færdig
Martin på 16 kommer fra Hillerød, og er taget på efterskole for at komme så langt væk fra dem, der mobbede ham på hans gamle skole, som muligt. I starten føler han sig som en outsider, lige indtil han støder ind i den jævnaldrende Cecilie, der til hans store overraskelse er taget på efterskole fordi hun, ligesom ham selv, ville væk fra en fortid med mobning og rygter. De finder hurtigt ud af, at de har mere tilfælles end de regnede med, og ender med at udvikle et meget tæt forhold til hinanden, hvor de deler hinandens historier og dybeste hemmeligheder. Men da Cecilie begår den fejl at ydmyge efterskolens mest populære og selvglade pige, Sandra, begynder det at gå grueligt galt. - En fortælling om to teenageres forelskelse, om at forstå kærligheden og hvordan menneskers ondskab kan ødelægge selv det smukkeste i verden... (Indeholder anstødelige scener)

66Likes
63Kommentarer
5022Visninger
AA

36. Sidste kapitel...

 

Tingene gik præcis som Martin havde håbet på. Selvom han vidste, at sandheden om hvad der var sket, ikke ville ændre på, at Cecilie for altid ville være død og borte, havde han alligevel en behagelig fornemmelse inde i kroppen. Fornemmelsen af retfærdighed. Han havde renset Cecilies navn... Fået alle de andre på efterskolen til at fortryde, hvad de havde gjort. Sandra fik en permanent hjemsendelse - Flere rapporterede om hvordan hun skrigende af gråd blev ført ned til en bil der holdt og ventede på parkeringspladsen, med sine forældre efter sig. Martin kunne huske, hvordan han - trods omstændighederne - ikke kunne have andet end ondt af hende. Måske var Sandra også blevet mobbet - Måske skyldtes det i virkeligheden at hendes selvværd var så dårligt, at den eneste måde hun kunne have det godt med sig selv på, var ved at nedgøre og ødelægge andre. Ikke at der var nogen undskyldning for hendes opførsel, men alligevel havde han dårlig samvittighed. Hun fortjente en chance... Men måske var dette det rette. Ja, sagde han for sig selv. Det, han havde gjort, var det eneste rigtige.

Han oplevede hvordan flere og flere fra efterskolen undskyldte til ham, fortalte ham hvor meget de fortrød det der var sket. Længe gik der ikke, før han blev blandt nogle af de mest populære. Normalt, for enhver anden teenager, ville det sikkert have været en fantastisk oplevelse - At alle dem, der til at starte med hadede en, gerne ville være venner med en og rent faktisk viste sig at værdsætte en. Men Martin brød sig ikke om det. Han blev tit mindet om Cecilie, og drømte flere gange om hende om natten. At hun stadigvæk var der, sad på hans sengekant og vågede over ham. Kyssede ham. Lå sammen med ham. Men hver gang han vågnede om morgenen, var der ingen Cecilie. Kun et mørklagt værelse med to andre drenge, der snorkede højlydt, et skrivebord og et vindue der vendte ud mod den mørklagte skov. Flere gange græd han.

Vinteren kom. Hvilket bød på en decemberfest afholdt af efterskolen lige inden juleferien - Med overnatning inde i hallen, hvor en kæmpemæssig hoppeborg var sat op i den ene ende, og røgmaskiner såvel som skumkanoner oversprøjtede gulvet i den modsatte ende. Savnet begyndte langsomt at svinde bort, i takt med at Martin skabte dybere og tættere relationer. Selvom han stadigvæk var trist, stadigvæk ønskede at han kunne opleve alt dette her med Cecilie ved sin side, var der andre mennesker der begyndte at udfylde det tomme hul i hans hjerte, der udgjorde den del han havde givet Cecilie. Som vinteren skred frem - med det kraftige landsdækkene snefald, der varede i en tomånedersperiode fra starten af december til midten af februar -, blev Martin mere og mere lykkelig. Han havde fået nye venner. Fantastiske venner. Selvom Cecilie var uerstattelig, og selvom han stadigvæk savnede hende, var han kommet videre. Han havde et helt liv foran sig, med fantastiske oplevelser han knap kunne drømme om. Det var han sikker på. 

Der blev sneboldkampsturneringer i januar... Skiferie til Norge i februar... Vinteren blev erstattet af forår. April med den landsomspændende Lock-out, hvor Viglund havde været tæt på at lukke, men dog endte med at have nok penge i overskud til at fortsætte kurset op til sommerferien. 

Derefter kom maj, med en lejrtur til Sverige... Så juni, afgangsmåneden. Hvilket blev afsluttet af en kæmpe gallafest, hvor eleverne og deres familie og venner, kom. Så flotte de overhovedet kunne blive. Martin havde svært ved at tage afsked med de mange personer - piger såvel som drenge - han i løbet af opholdet, var blevet så tætte med. De venskaber, han havde fået udviklet. Fået plejet. De venskaber han havde fået med de personer, som i starten havde været efter ham og Cecilie, men som nu - efter Sandra var blevet bortvist - satte stor pris på ham. Alle ville være venner med ham. Alle så op til ham. Det var en fantastisk fornemmelse, som han ikke ville kunne få nok af. Og derfor følte han sig også endog temmelig trist, da han sad på bagsædet i bilen og betragtede det solbeskinnede landskab der farede forbi på den anden side ad bilruden. Motorvejstrafikken gled i et med baggrunden, og hele vejen tilbage imod Hillerød genoplevede han det år, han havde tilbragt på Viglund. Cecilie... Oplevelserne... Rejserne... Turene... Konflikterne... Dramaet... Venskaberne... Det endte med at han fandt sig selv siddende med et stort - men bedrøvet - smil om læberne og tårer i øjnene. Hans efterskoleophold havde været den bedste oplevelse i hans liv. Det havde været en oplevelse der havde forandret alt. Til noget positivt. Det var han sikker på. 

Derfor mærkede han savnet vokse, jo længere fra Jylland de kom. Savnet over, at alle hans venner boede i Jylland - Over 200 kilometer fra Hillerød. Og selvom hans fortid på Hillerødsholm Skole virkede så fjern, så langt væk - der var trods alt gået over et år siden han havde gået der - mærkede han alligevel en fornemmelse af, at den pustede ham i nakken som de nærmede sig Sjælland. Efter sommerferien, skulle han starte på HF i Helsingør... Men lige nu, tænkte han, havde han fantastiske minder, han kunne dvæles ved. Han havde lært at forstå kærligheden, at forstå venskaber... Det var det vigtigste... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...