Kunsten At Elske

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 apr. 2013
  • Opdateret: 24 maj 2013
  • Status: Færdig
Martin på 16 kommer fra Hillerød, og er taget på efterskole for at komme så langt væk fra dem, der mobbede ham på hans gamle skole, som muligt. I starten føler han sig som en outsider, lige indtil han støder ind i den jævnaldrende Cecilie, der til hans store overraskelse er taget på efterskole fordi hun, ligesom ham selv, ville væk fra en fortid med mobning og rygter. De finder hurtigt ud af, at de har mere tilfælles end de regnede med, og ender med at udvikle et meget tæt forhold til hinanden, hvor de deler hinandens historier og dybeste hemmeligheder. Men da Cecilie begår den fejl at ydmyge efterskolens mest populære og selvglade pige, Sandra, begynder det at gå grueligt galt. - En fortælling om to teenageres forelskelse, om at forstå kærligheden og hvordan menneskers ondskab kan ødelægge selv det smukkeste i verden... (Indeholder anstødelige scener)

66Likes
63Kommentarer
4805Visninger
AA

25. Den virtuelle magt...

MARIA: JA, CECILIE ER EN FUCKING IDIOT. SERIØST, SØDE, FORSTÅR GODT HVORFOR DU HADER HENDE.

Telefonen lyste nattemørket på Sandras værelse op, da hun fik beskeden. Sandra slog øjnene op, løftede sit hoved fra puden med brynene undrende rynket, inden hun rakte hånden frem, greb telefonen og vendte den ind imod sig. Hun nåede knap nok at læse beskeden, før en ny blev sendt til hende.

KAROLINE: EJ, SERIØST? FUCK NOGEN TABERE ALLIGEVEL! FORSTÅR GODT DU HADER HENDE, MEN HVEM ER HAM DEN ANDEN?

Hendes øjne klarede op som et triumferende smil langsomt tegnede sig om hendes læber. Hun satte sig ret op i sengen, og stirrede på de i forvejen to beskeder hun havde fået tilsendt næsten lige efter hinanden. Hun nåede dog knap nok at låse telefonen op, før både tredje og fjerde besked kom lige efter hinanden.

JULIE : OKAY, HADER SERIØST DEN KÆLLING NU!!!
SIMON: DA FUQ IS THIS? ER IKKE HELT MED? O.o 

Hun gik ind i SMS-indbakken, da endnu en pushbesked dukkede op i toppen af telefonen. 

CAMILLA: OMG, SERIØST MAND? HVEM FANDEN TROR HUN EGENTLIG HUN ER? LORTEUNGE MAND! HUN ER SRSLY FOR MEGET!

Sandra tøvede... Hun vidste, at hun ikke ville kunne nå at svare dem alle, før der kom flere beskeder, så istedet fandt hun på noget andet. Hun klikkede ud fra SMS-indbakken netop som hendes telefon på ny vibrerede, og endnu en push-besked dukkede op i toppen. 

MICHAEL: HEY, DET ER SGU DA HAM DER KØBENHAVNEREN?! HAM DERSENS MARK ELLER MARTIN ELLER HVAD HAN NU HEDDER, ER DET IKKE? 

Hun bladrede en enkelt gang på telefonens skrivebord, indtil hun kom til det velkendte ikon for Facebook-appen... Den blå firkant med det hvide "f". Klikkede ind på ikonet, dobbeltklikkede på sidelinjen så den foldede sig ud. Herefter brugte hun tommelfingeren til at scrolle ned. Standsede ved GRUPPER, hvor hun så navnet på den hadeside, hun havde fået oprettet tidligere på dagen.

ALLE OS DER SYNTES AT CECILIE JENSEN SKAL DØ!

Hun kørte blikket fra navnet og hen til den grå firkant for enden, der viste hvor mange notifikationer, den havde fået. 20+ Hun åbnede munden i et overrasket men velfornøjet smil. Det var for godt til at være sandt... Hun strakte tommelfingeren ud, klikkede på gruppen og ventede. Sidebaren trak sig ind igen, hvorefter telefonen brugte nogle langvarige øjeblikke på at indlæse siden. Men så kom den endelig. Sandra mærkede hvordan pulsen steg af en blanding af fornøjelse og spænding, som hun så hvordan flere og flere notifikationer dukkede op. 16 beskeder og 26 anmodninger om at blive medlem af siden indtil videre. Først klikkede hun på anmodnings-notifikationerne, for herefter med et par hurtige tryk med tommelfingeren på skærmen at besvare dem alle. Klikkede derefter ind på besked-indbakken, inden hun scrollede ned igennem den.

Alle beskederne var kommet indenfor den sidste halve time. Endnu en push-besked dukkede frem i toppen af skærmen.

HENRY: LOL, TØSEFNIDDER. GRINEEEEERN XD 

Da Sandra så beskeden, rystede hun på hovedet og valgte at ignorere den. Denne Henry forstod ikke alvoren af den - han var en dreng, hvordan skulle han også kunne det? tænkte hun -, og havde derfor ingen grund til at blive involveret. Han var ikke til nogen som helst nytte for hende, og havde hende sikkert kun på sin kontaktliste fordi han syntes at hun var lækker. Ligesom så mange andre af de fyre, hun kom forbi, tænkte hun og smilte let ved tanken. 

De første ti beskeder var allesammen sendt af piger. Der var en Maiken Nørgård: - Kunne ikke være mere enig med dig, Sandra! Især efter det det billede, du sendte mig. Du skal ikke være bange for hende, du har mig og veninderne til at passe på dig. Du kan altid ringe, søde <3

Ida Knudsen: Hvem står bag denne side? For hvem end der gør, så må jeg erklære mig enig. Cecilie er en fucking led kælling. Hun svinede bare Sandra totalt mega meget til til den der fest der, og spillede bare mega hellig. Hun har virkelig fortjent en eller anden straf. 

Michelle Julie Benzen: Cecilie Jensen? Kender hende ikke

Sofie Markussen: Så enig! Fedt at der er andre end mig, der har det sådan! 

Andrea Poulsen: Ej, okay, ligefrem dø? Er det ikke at overdrive? Fair nok at man ikke kan lide hende, men det der er altså en tand for barnligt. Ingen mennesker fortjener at dø, heller ikke Cecilie. Bare lige min mening :-)

Sandra rystede på hovedet og fnøs bespottende, da hun så Andreas besked. Hun så, hvornår den var blevet sendt. Klokken 1:16. For mindre end fire minutter siden. Hvilket betød at hun højest sandsynligt var online. Hun kneb øjnene sammen, og besluttede sig så for at svare hende.

"Andrea, jeg vil ikke fortælle dig hvem jeg er, da det er sagen uvedkommende. Du er velkommen til at smutte fra gruppen hvis ikke du har de samme frustrationer som os. Men hvis du ikke er en del af denne gruppe, så bare bland dig udenom. Du har din mening, vi har vores."

Hun gad ikke engang tjekke, om Andrea svarede tilbage. Istedet scrollede hun længere ned, og kiggede på de resterende beskeder, som det grusomme smil om hendes læber blev bredere og bredere. 

Og da var det, at Andrea sendte hende en personlig besked over facebook. 

HVAD FANDEN ER DET FOR EN KLAM GRUPPE DU HAR INVITERET MIG MED TIL, SANDRA? ALLE OS DER ØNSKER AT CECILIE JENSEN SKAL DØ? HVAD FUCK ER DET FOR NOGET PIS? 

Sandra stirrede på beskeden. Mærkede en voldsom følelse af chokering og vantro komme indover sig. Der var en der lige havde siddet og svinet hendes gruppe til. Svinet HENDES gruppe til. Hvor vovede hun... Hvor vovede hun at tillade sig noget så gement? Hendes øjne blev i det øjeblik fyldt med et grusomt mørke og kneb sig hadefuldt sammen. Hun strakte pegefingeren ud, klikkede ind på beskedindbakken og gik ind på chatindbakken med Andrea. Med tænderne bidt sammen begyndte hun at svare hende tilbage.

- Klam gruppe? Hvad mener du med det? Undskyld mig, ved du overhovedet hvad kællingen render rundt og laver, Andrea? Jeg har cuttet og er blevet mobbet og haft selvmordstanker og alt muligt, og så går den lede attentionwhore bare rundt og manipulere andre til at gøre mig ondt, bare fordi hun er fucking misundelig på at jeg er blevet så meget mere populær end hende. Klam gruppe? Fuck dog af! 

- Set 01:32

Andrea Poulsen: Gu' vil jeg ej fucke af! Hvis du rent faktisk er blevet mobbet og har været igennem det du siger du har, så ved du sgu da også bedre end at lave en hadeside? Det er seriøst MEGA taberagtigt, Sandra. Bare lad hende være, hvis du ikke kan lide hende. Det er det eneste, der vil virke! At lave en hadeside er at gå over stregen, og jeg bliver virkelig sur når man gør såda noget. Kom dog forhelvede videre, mand! Seriøst, det er fucking til grin... 

Sandra krængede arrigt læberne tilbage og rystede vantro på hovedet. Hun mærkede hvordan raseriet voksede, hendes øjne begyndte at lyne af ren og skært had. "Den lille mær," hvislede hun svagt for sig selv, som hun skyndte sig at svare hende tilbage. Hun tog et kig på Andreas profilbillede - Hun stod med hovedet drejet imod kameraet og et anstrengt smil i ansigtet, så hendes øjne blev helt sammenknebne og halvmåneformet. Ved siden af hende stod der en pige med lukkede øjne og sine læber plantet imod hendes kinder. Øjeblikkeligt tænkte hun tilbage til dengang, hende og Andrea havde delt deres historie, og vidste i det øjeblik præcis hvordan hun skulle få Andrea ned med nakken, uanset hvor moden og ansvarlig hun så end var.

- Uha, er det fordi du selv er blevet udsat for hadesider, kære ven? :)

Andrea Poulsen: - Undskyld...?
Sandra Klinke: - Ja, siden du ikke bryder dig om, at vi syntes Cecilie skal dø? Er det fordi du selv er blevet hatet på fordi du er en lille lebbe, Andrea? Er det dét? 
Andrea Poulsen: - Hallo, jeg er ikke lesbisk? Hvorfor skal vi nu lige bringe sexuel orientering ind i det? Jeg er jo ligesom kristen, og syntes ikke at nogen har fortjent at dø...
Sandra Klinke: - Hvorfor sagde du så, at du var lebbe? Løj du om dine problemer? Er det ikke noget med,  at homosexuelle og løgnere og folk der bander, går imod den kristne tro? 
Andrea Poulsen: Jamen...
Sandra Klinke: Ups, løbet tør for replikker, kælling? Hvor trist. Har virkelig ondt af dig. Fortæl mig lige, hvordan det føles at gennemsnave en anden pige?
Andrea Poulsen: - Det der kan du blive smidt ud af Viglund for, Sandra. Det der er virtuel mobning, det er bare ikke okay!
Sandra Klinke: - Hvad vil du gøre ved det, lebbe-tøs? Gennemsnave mig? Give mig finger i fissen? Uha, hvor er jeg bange
Andrea Poulsen: - Jeg ringer til skolebestyrelsen og fortæller, at de skal bortvise dig fra Viglund. Jeg tager et billede af den her samtale som bevis. Ups, Sandra, det skulle du måske have tænkt over...
Sandra Klinke: - Hihiiii. Hvis du gør det, Andrea, så kommer du til at fortryde det. Hele Viglund er på min side. De vil hade dig for det, og det ved du. Jeg fortæller alle om dig - At du er en lesbisk blasfemisk taber, der bruger din kristne tro som undskyldning. Du får mange haters, det garanterer jeg dig for... Men gør det bare. Jeg vil nyde det når du kommer til at lide under konsekvenserne ;)

Andrea Poulsen så beskeden, og få øjeblikke senere gik hun offline. Et grusomt smil tegnede sig om Sandras læber. Hun havde Andrea og alle andre, der gik imod hende, i sin hule hånd. Det væltede ind med notifikationer, likes og beskeder hvert eneste minut. 55 var blevet til 75, og tallet var hastigt stigende. Hun vidste ligepræcis hvordan hun skulle få Cecilie ned med nakken en gang for alle... Og denne hadeside med dens hastigt voksende antal af medlemmer, som inviterede deres venner fra Viglund med til den, var den bedste metode til at gøre det på. Cecilie var så godt som færdig! 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...