Tiderne med Balsamering

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 apr. 2013
  • Opdateret: 14 apr. 2013
  • Status: Igang
Historien er til konkurencen, til national museet:
Det handler om en ung pige, der levede engang i oldtidens egypten.
Hun er slave, for en streng ældre kvinde der ejer en lille spisestue.
Pigen har en hvis form for intiligent. Hun kunne både læse og skrive med hyroglyffer. Kvinden der ejer spisestuen, hedder Chavi. Også kaldt for ''slavepiskeren'' havde en mor, som var en ældre kone, hun lærte vores hovedeperson som hedder Amut, både at skrive og at læse.
Da Amut var barn, solgte hendes mor hende til Chavi. Amut nære et stort had til sin mor der solgte hende, og håber at prisen var god.
Amuts liv ændre sig meget den dag der kommer en gæst ind på spisestuen som kan balsamere. Amut føler sig meget inspirede af ham og ville med ham på hans rejse rundt i egypten. Derfra starter historien om hendes rejse, med balsamøren og flugten fra at blive fanget som slavedatter! På hendes rejse ville hun møde spændene, facinerende og intressante folk.

0Likes
2Kommentarer
316Visninger
AA

2. Slavearbejder

''Amut!''

1 gang...

''Amuut!''

2 gang, og sidste gang

''Amut! Nu vågner du op! Din dumme unge!''

Der kom den. Sådan er det hver morgen. tredje råb og så er hun godt sur. Jeg svaret at jeg var vågen og ville være nede om 10 min. Jeg satte mig op i sengen. Det var varmt, og en solstråle nåede ind af det lille huld der var placeret på den kedelige væg. Træt kiggede jeg rundt i det hummer som var mit værelse. Ingen ting her ville få det til at ligne et værelse, andet end den seng der stod. Rummet var meget småt, og jeg havde lige plads til en lille seng, og en lille kasse til ting. Sengen var lavede af træ og strøet med halm, et lille bomuluds tæppe var der også, og var der til at lægge med om natten. Den lille kasse var ikke særlig stor og kunne ikke indeholde særlig meget. Det var også fint da jeg ikke ligefrem ejet en masse ting. Der lå en elastik og så lå der nogle klæder. Mere var der ikke. Mit værelse var også en slags halvt opbevarings rum for Chavi. Der var nogle små hylder på væggen, hvor der stod ting som mel og olie til spisestuen. Jeg havde ridset små hyroglyffer ind i kasse som var bygget af træ. Der stod lidt forskellige ting.  Ting Som mit navn, hvad jeg gik og drømte om. Sådan nogle ting. Men det ord der stod mest rundt omkring var ''Frihed'' Chavi kunne ikke læse og derfor heller ikke forstå de små ting der stod om hende hist og pist.

Frihed var noget jeg gik og drømte om hver dag. Slippe af med Chavi der ejet den her spisestue, komme ud i egypten, se de forskellige ting, smage god mad, gå i skole, alle de slags ting, som aldrig ville blive til virkelighed.

Mens jeg sad i mine drømmetanker igen og kigget ud i luften flettet jeg mit lange sorte hår så der ikke ville komme mad i brødet til spisestuen. I dag skulle jeg bage 20 stykker brød som skulle holde til 3 dage. Hvis jeg ikke gjorde det godt nok, ville Chavi straffe mig. Hun havde forskellige metoder at strafffe mig med, men en lussing var dog den mest brugte. Og hvad kunne jeg sige til det? Ingen ting, jeg var jo bare en slave. En pige på 18 år gammel der er blevet solg af sin egen mor.

''Amut! Nu kommer du alså ned!''

 

tiden er omkring år 700 f.kr. Det var Dareios den store der herskede. 

Jeg rejste mig med et suk, gjorde mig klar til dagens hårde arbejde.

 

Amut lever et trist liv uden frihed, under kontrol af en led kvinde som ikke er bange for at give en flad som afstraffelse.

Hun går og drømmer om at få frihed og komme væk fra hendes daglige liv.

Hvordan mon det ville gå hende?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...