En dag for en Dronning

Hatshepsut har længe ønsket sin far død.
På sin 15 års fødselsdag ved sommersolhverv er det tid.
Hun venter på dommen mod sin far.
Imens fortælles historien om hendes liv, hendes familie, hendes være måde.
Hatshepsut var Egyptens eneste kvindelig farao så jeg har valgt at skrive om hende som en pige med fremtidssyn, en pige der vil noget og en pige der er hævngerrig og snedig.
I min historie minder Hatshepsut om mig selv, beklager det men jeg synes hun er ret sej når hun sætter sig op mod mændene og bliver farao !

7Likes
25Kommentarer
1058Visninger
AA

6. Til min Dødsdag

Vi stiger af kamelerne.

Jeg kigger ud over Kongernes Dal det er ensformigt, hvis ikke kedeligt.

Ligeså stendødt som altid, tænker jeg, det er jo altid sådan en rar tanke.

Min far og min onkel begynder at gå hen mod deres fars og min bedstefars gravkammer, jeg savner allerede min bedstefar.

Min fætter går ved siden af mig.

Jeg holder øje med min far i håbet om at han falder om, hvilket han ikke gør.

Jeg kigger op, luften begynder at glitre, et sikkert tegn på at guderne snart ankommer.

Tutmosis kigger på mig, som om jer er trablende sindsyg, det er jeg måske også, for i samme øjeblik får jeg øje på Isis, Osiris og Anubis.

Jeg holder øje med min far, han falder heller ikke om nu.

Osiris og Anubis går lydløst hen på hver deres side af mig, et ret skræmmende syn, to-tre meter høje guder og en strøm af billeder af folk, der er døde eller skal dø, samt en pige på 15 år der har ønsket sin far død i hele sit liv.

Isis kigger på mig.

"Mit kære barn, jeg er stolt af dig, du er noget særligt, du er en dronning ligesom mig, skabt til at være snedig, modig og prøvende, du er dig og du er mig" siger hun og smiler, før hun forsvinder.

Luften glitrer der hvor hun var.

Jeg fortsætter med at holde øje med alting.

Min Far og min Onkel diskuterer.

Min Fætter holder øje med mig.

Osiris og Anubis går fremad som to statuer af sten determineret på at nå et punkt.

Jeg får øje på min bedstefars gravkammer.

Min bedstefar sagde altid, at jeg var noget særligt, det  er jeg også, han havde ret.

Jeg smiler ved tanken, jeg ved fra Isis, at han klarede den over på den anden side, men det kommer min far ikke til, mit smil bliver bredere.

Jeg lader mig glide længere frem, tættere på min far og min onkel.

Osiris og Anubis fortsætter længere frem da jeg stopper.

"Vi er samlet her i dag for at ære vores forfædre, familie og guderne, især Osiris, Anubis og Ra"

Stilheden breder sig, mens hans ekko runger videre i mine ører.

Han skulle bare vide hvad der skal ske nu.

Osiris og Anubis træder frem og lægger hver en hånd på min far.... og min onkels pande.

Min far og min onkel begynder at gispe.

Det sidste min far gør er at stirre skræmt på mig.

Nu er jeg dronning, det er mit Egypten,  min far og onkel er borte, Egypten er atter frit !

Jeg går op og tager min fars krone på.

Nu er jeg farao !

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...