En dag for en Dronning

Hatshepsut har længe ønsket sin far død.
På sin 15 års fødselsdag ved sommersolhverv er det tid.
Hun venter på dommen mod sin far.
Imens fortælles historien om hendes liv, hendes familie, hendes være måde.
Hatshepsut var Egyptens eneste kvindelig farao så jeg har valgt at skrive om hende som en pige med fremtidssyn, en pige der vil noget og en pige der er hævngerrig og snedig.
I min historie minder Hatshepsut om mig selv, beklager det men jeg synes hun er ret sej når hun sætter sig op mod mændene og bliver farao !

7Likes
25Kommentarer
1060Visninger
AA

5. Forfædrenes Dag

Jeg træder ind i templet, efterfulgt af min fætter.

Min fætter mumler stadig forbandelser over mig.

Det gør han altid, Jeg er irriterende og det er jeg stolt af .

"Hold mund", "Det er altså Ras tempel, ikke paladset" siger jeg sukkersødt og giver ham et iskoldt blik, så skulle den være klaret.

Han lukker munden hårdt sammen og stirrer ondt på mig.

Jeg smiler for mig selv, endelig en reaktion fra ham.

Tutmosis bryder sig ikke, om at jeg har ret eller i det hele taget, når andre har ret og han tager fejl.

Jeg har altid ret.

"Hatsepshut, dejlig at du gider nedværdige dig til at dukke op" jeg vrænger ansigt af ham før han når op på siden af mig.

Selvfølgelig dukker min Far og Onkel op nu og begynder at tale til mig.

Jeg bukker hovedet respektfuldt mens jeg gennemgår alle de onde ting han har gjort, og alle de eder og forbandelser jeg kender, inde i hovedet.

"Du må gå ind" siger min onkel henvendt til mig.

Jeg skynder mig ind, jeg skal ikke blive der et sekund længere.

Jeg kigger ind i salen den er imponerende for dem der ikke har været her før, men for mig er de gyldne vægge, statuer og billeder ting jeg har vænnet mig til.

Vi skal til Kongernes Dal efter at vi har bedt, det er en traditon ved sommersolhverv.

Min far skal dø et sted hvor døden er, det er vanærende for en farao at dø et sted hvor det er nemt at begrave ham.

Jeg har selv valgt stedet, der er ikke ret hyggeligt ved jeg af erfaring.

Blandt mumierne, skal min far møde sin undergang.

Jeg glæder mig.

Min far og min onkel træder ind, efterfulgt af min fætter Tutmosis.

Jeg sætter mig på gulvet.

Alles blikke hviler på dem.

"Vi takker Ra for endnu et godt år og beder til, at han vil give os et ligeså godt år næste år" siger min far ud i rummet.

Han bliver ved, jeg tror aldrig det skal stoppe.

Jeg venter ligesom jeg har gjort det i alle mine nu 15 år.

"Vi takker vores forfædre som vi i dag vil ære ved at søge til deres grave".

Det er så det sidste ord i bønnen.

Ja, han søger mod sine forfædre og sin egen grav, det ved han bare ikke.

"Osiris og Anubis, tak fordi I lytter til min bøn, tak fordi det bliver i dag, tak fordi det bliver på det sted jeg vælger, tak fordi i straffer synderen med sine egne synder, tak for alt"  tænker jeg, inden jeg vender mig om og følger efter min far og onkel.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...