Pigen med de røde lokker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 apr. 2013
  • Opdateret: 14 apr. 2013
  • Status: Færdig

12Likes
7Kommentarer
531Visninger
AA

1. Pigen med de røde lokker

De røde lokker dansede livligt i bølgernes sagte vuggen og omkransede hendes runde ansigt, der lyste op i et smil. Under hendes fødder svømmede der små fisk, som reflekterede sollysets stråler, der trængte igennem havets klare overflade, og fik deres små kroppe til at skinne af sølv. Hendes blomsterprintede kjole hvirvlede omkring hende, akkurat som de røde lokker. Men det ænsede hun ikke. Hun var alt for optaget af livet under vandets overflade, som summede omkring hende.

Hun lod kærtegnende en bleg hånd glide igennem det klare vand. At være omkranset af de vuggende bølger og de farverige fisk, var det største lyspunkt i hendes lille verden. Hver dag efter en ulidelig skoledag fyldt med skældsord og skub, flygtede hun ned til de vuggende bølger og fik den trøst, som hun længtes efter. Den trøst som hun vidste, at hun ikke kunne få fra sin mor.

Hun lod endnu engang sin hånd glide igennem det klare vand. Små bobler forlod hendes mund, og smilet på hendes læber blev bredere. Hun kiggede en sidste gang op mod havets overflade, og lod derefter det salte vand trænge ind igennem hendes mund. Hendes krop spjættede og trak sig sammen i krampe, forsøgte at advare hende imod hendes handling, men hun ignorerede advarslen. Det var jo her hun hørte til. Ikke nede i skolen, ikke derhjemme, men her. Omkranset af de vuggende bølger, der havde givet hende håb i så mange år. Håbet om, at alt nok skulle blive godt igen. Men det blev det ikke. Den smule håb, som de havde givet hende, ebbede langsomt ud af hende for hver gang et nyt hånligt blik klæbede sig til hende, og til sidst blev de det eneste sted, hun følte sig tryk. Det sted, som altid havde været der for hende og givet hende håb, når hun havde brug for det.

Hendes krop standsede brat op i dets kamp imod det salte vand, der stadigt strømmede igennem hendes åbne mund. Livløs og fortvivlet sank den ned i havets dyb.

Næste morgen kunne man se en lille pige flyde på havets klare overflade med vidt åbne øjne og et lille smil på læben. Ingen kunne forstå hvordan den lille piges kortvarige liv stoppede så brat, men hvordan skulle de også kunne det? De vidste jo ikke, at det var der hun følte sig allermest tryg. De vidste jo ikke, at det var det hun altid havde drømt om. At være omkranset af havets klare vand og dets trøstende bølger. For evigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...