Malapaga

Malapaga cirkulerer om problemet hos det unge, forelskede par Alonzo og Juvena. Den uskyldige, rolige Ju har overgivet al sin kærlighed til den spontane og urolige Andy, der langt fra hviler i sig selv og aldrig ser ud til at kunne finde ro.
Det er måske også derfor at Andy får rodet sig ud i problemer til halsen, og snart svømmer rundt på dybt vand.
Men hvad skal der ske når Ju pludselig bliver midtpunktet i problemet?
Kan Andy holde hovedet koldt, eller bukker han under for presset?
Og vigtigst af alt.. Hvad skal der ske med den gravide Ju?

Stødende scener med sex, stoffer og vold kan forekomme.
Læsning på eget ansvar!

5Likes
0Kommentarer
537Visninger
AA

5. Ju - Kapitel 2

Det er efterhånden nogle uger siden at testen forandrede vores liv. Og jeg kan snart ikke skjule min uskyld længere.
Til tider kommer folk og lykkeønsker mig angående min graviditet da maven efterhånden er begyndt at vokse. Jeg føler mig så splittet. Mine instinkter gør jeg beskytter barnet, holder om min mave og prøver at være glad over det, men på grund af jeg ikke har ønsket det her liv endnu, føler jeg mig ensom, trods jeg ikke er det fysisk.

Måske er Andy den eneste person der kan holde mig med selskab på det psykiske da han måske har det på samme måde? Det er er svært for mig at vide hvordan han har det, men sikkert svært. Meget svært. Han har virket så stille på det seneste. Jeg savner han smiler, måske fyrer en lille joke af, men han har været så tavs. Også har han ikke været så meget på besøg. Som om jeg bare pigen der er med hans barn og han prøver at løbe fra det.

Som han har gjort alle de andre gange han er ved at få et ansvar og binde sig til noget. Elsker han mig ikke nok  til at prøve?

De hede sommerdage med alt det sol, har gjort at fregnerne over min næse er tydeligere og jeg kan ikke holde ud at gå i noget stort, derfor er jeg næsten nødsaget til at vise hele verden at jeg ikke er alene i min krop. Men jeg prøver ikke at være bange, nervøs.. Utilregnelig. For at gøre alt lettere for Andy, for at berolige ham. Men det er så svært, da jeg har det som om jeg er ved at smelte af tristhed.

For en gang skyld er Andy hjemme. Han er stadig tavs, men idet mindste frastøder han mig ikke - eller, det viser han ikke -, som om jeg led af en sygdom, som jeg jo faktisk gør. Jeg lytter til hans åndedrag og ved, at personen der ånder ved min side er den tætteste på mig i hele mit liv. Egentlig ville - eller, jeg vil - føde hans barn, men  det er bare det forkerte tidspunkt: med pengene, med alt det rod han har gang i. Jeg betragter hans øjne, næse, hans ansigt - han er så køn. Jeg ville ønske jeg kunne vide hvad han tænkte, men det er desværre ikke sådan jeg er tankelæser. Hvordan har han det med at blive far?

Jeg hviler hovedet mod hans skulder og hals og hånden stryger ham over brystet. Maven rører let hans ene side og jeg sukker blidt, lukker øjnene imens jeg prøver at slappe af. Jeg er for alvor begyndt at mærke jeg er gravid. Jeg er træt, til tider lidt "vrissen", jeg har det varm også har jeg ondt i lænden og min barm. Jeg kan næsten ikke spise noget.

Det eneste jeg har lyst til er kridt og gulerødder.

Trængen til gulerødder trænger sig på og jeg rykker mig lidt, med en grimmasse. Jeg er så fristet til at gå ud og tage en. Jeg er ikke så meget sulten, men jeg har bare lyst. Til sidst overgiver jeg og undertrykker den stædighed som jeg næsten ikke har. ,,Jeg går lige ud og tager en gulerod." Siger jeg, inden jeg rejser mig, trækker lidt ned i toppen inden jeg forsvinder ud af soveværelset, mod køkkenet hvor jeg finder en gulerod som jeg gør ren, skraller det værste af, inden jeg så begynder at spise den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...