Malapaga

Malapaga cirkulerer om problemet hos det unge, forelskede par Alonzo og Juvena. Den uskyldige, rolige Ju har overgivet al sin kærlighed til den spontane og urolige Andy, der langt fra hviler i sig selv og aldrig ser ud til at kunne finde ro.
Det er måske også derfor at Andy får rodet sig ud i problemer til halsen, og snart svømmer rundt på dybt vand.
Men hvad skal der ske når Ju pludselig bliver midtpunktet i problemet?
Kan Andy holde hovedet koldt, eller bukker han under for presset?
Og vigtigst af alt.. Hvad skal der ske med den gravide Ju?

Stødende scener med sex, stoffer og vold kan forekomme.
Læsning på eget ansvar!

5Likes
0Kommentarer
519Visninger
AA

4. Andy - Kapitel 2

“I try not to be surprised. Surprise is the public face of a mind that has been closed.”

Jeg forstår ikke helt hvorfor her er så stille. Eller jo, formegentlig fordi Ju ikke er hjemme, men... Jeg forstår ikke hvorfor hun ikke er hjemme? Hvad i alverden kan hun lave? Mine tanker vender og drejer forskellige muligheder, og de bliver vildere og vildere. Fra indkøb til strippoker. Hvorfor i alverden skulle hun være ude og spille strippoker? Det må være min joint. De topskud er stærke.. Godt stærke! Mine tanker drejer pludselig over på min plantage, og jeg bliver godt fordybet i mine egne tanker..

Det skal dog vise sig at ændre sig, da jeg pludselig hører Ju kalde mit navn. Hurtigt og forskrækket får jeg stoppet alle de små poser i lommerne, slukket jointen og proppet den tilbage i lommen ligeså. Ju behøver ikke vide hvad jeg sidder og laver herinde. Jeg holder øje med hende som hun træder ind i stuen, og mine øjne er allerede blevet store. Kæmpestore. De rolige, brune øjne, er nu blevet intetsigende. Jeg stirrer bare uforstående på hende. Nogle ville måske mene at det er tarveligt. Hun er grædefærdig, og jeg står blot og stirrer på hende.

"Der er noget i mig.."

Håber inderligt at det ikke har den betydning jeg tror. Hvis det har.. Hvad skal jeg så gøre? Jeg vil ikke være far. Jeg vil ikke have børn. Jeg kan ikke gøre andet for børn end at ødelægge alting. Nej.. Jeg.. Jeg kan ikke. Mine tanker skal dog blive bekræftet, da jeg hører ordet far. Mit hjerte springer et slag over. Jeg er desperat, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Min vejrtrækning bliver forøget, og i ren panik fisker jeg den joint jeg lige slukkede op af lommen. Jeg får den tændt igen, og lukker øjnene da jeg tager et par hvæs. Bare for at slappe lidt af igen. Jeg åbner øjnene og ser på hende igen. Har ikke sagt et ord. Ikke ét ord. Hvad skal jeg sige? Jeg tror begge vi er klar over at vi ikke har råd til en abort. Ikke engang med den indtjening jeg får fra mine salg. Ikke engang hvis jeg solgte plantagen. Der er ingenting at gøre.

"Hvad vil du have jeg skal gøre?" spørger jeg, en smule vrissent, og meget retorisk og ironisk. Jeg giver mig til at gå tænkende rundt i den lille lejlighed. I en lille cirkel. Jeg bliver mere og mere rundtosset. Selv ikke den stærke joint kan redde mig. Jeg må ud. Alle væggene synes at blive mindre. Klemme sig sammen omkring mig. Mase de skrevne ord 'far' ind i ansigtet på mig. Jeg står helt stille. Mine øjne er næsten blevet helt vilde. Pludselig går jeg. Ud. Jeg næsten løber ud af lejligheden. Ud af opgangen. Ud i den friske luft. Jeg sætter mig på trappetrinnet, og lader en hånd glide nedover mit ansigt.

Hvad skal vi dog gøre?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...