Glædespigerne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 apr. 2013
  • Opdateret: 29 sep. 2013
  • Status: Igang
Efter flere år som sexslave for hendes bror og hendes chef - som samtidig er hendes ægtemand - får den unge kvinde Lena nok. Hun begynder at modsætte sig ordre, og hendes smag for blod vokser for hver hadefuld akt hun udsættes for.

[Den er baseret på flere virkelighedstro hændelser, men intet personligt. Navne har intet med personlige aspekter at gøre]

30Likes
30Kommentarer
5090Visninger
AA

2. Ikke mere 'kære mor'!

Jeg vidste ikke at han ville kalde mig op på sit kontor. Men som jeg havde frygtet, så snart jeg havde lagt Blondie i seng, fik jeg besked på at Han ville tale med mig - på kontoret.Jeg vidste med det samme, at jeg ikke ville komme i seng i aften. Ikke før han havde givet mig min passende straf, for at lade en af pigerne være brudt sammen. En glædespige skal være til rådighed, og ikke have nogen former for hindringer, grænser eller personlige drifter. Hun skal være en levende lolitadukke. Det er i hvert fald Hans mening. 

Jeg var ikke iført andet end hotpants i et jeans-ligende stof, stilletter og et korsæt der var holdt sammen af små silkebånd. Mit hår hang løst ned i bløde krøller. Det foretrak kunderne, når de bad om rødhårede. Håret skulle helst være langt, blødt, og løst til at gribe fat i. Hvad Han foretrak, og hvad kunder foretrak, var i et og alt det samme. Enten ønskede det så lidt tøj som muligt og så meget makeup at man ville falde bagover når de falske øjenvipper ville blive fjernet efter et par timers 'kvalitetstid' med kunderne, til 1500,- pr. time. 

Jeg bankede på, med skælvende hånd. Min kropsbygning var der intet i vejen med, eller det mente Han ikke. Jeg var 171 centimeter uden hæle på, vejede 65 kilo, og havde pæne bryster. Måske havde jeg lidt mere fedt, end nogle af de andre piger, men det var langtfra så overdrevent som det kunne være. Jeg var ikke et skelet, og heller ikke en hval. Jeg var det man ville kalde for 'normal', havde det ikke været for den stregkode jeg havde tattoveret bag øret. Det eneste tegn på at jeg var Hans. En stregkode der skulle scannes ind hver aften efter en runde hos kunden, for at bestemme hvad timeprisen skulle være for kunden. Normalt, ville timeprisen ligge mellem 1200 og 1500,- men ikke hos mig. Jeg var registreret til at være 2250,- for én time, og alt over ville være dobbelt op på prisen pr. time. Hvorfor det var sådan, havde jeg ingen anelse om. Det var Ham der bestemte priserne. 

Da jeg kunne høre ordene 'kom ind', åbnede jeg døren stille. Den gav en svag knirkende lyd fra sig, som om ingen andre end Ham og jeg var derinde overhovedet. ''Du har bedt mig komme...?'' spurgte jeg, med en stemme der var en anelse rystende. Hvorfor, vidste jeg ikke engang selv, men det skulle vel nok komme frem på et tidspunkt. 
''Hvad skete der med Hr. Svensson og den nye pige?'' spurgte han med en stemme der kun var monoton og kold. Han sad med fødderne oppe på sit mørkebrune skrivebord, iført et sort jakkesæt som altid. Sorte lædersko. Hvid skjorte, sort slips. ''J-jeg ved det ikke..! Jeg sværger, hun havde det fint inden vi lukkede hende i-ind!'' jeg ved ikke hvorfor jeg panikkede. Han gjorde mig altid så nervøs. ''Lena, schhhh, Lena, slap nu af!'' han rejste sig, og prøvede at berolige mig, ved at stryge min arme med hans bløde hænder. Jeg så på ham, med de grøn-gyldne øjne som han så tit havde set dengang det kun havde været ham og mig. 

''Den nye pige, hvor er hun nu?'' spurgte han, mens han kærtegnede min kæbelinje. Jeg kunne lugte barberspritten, og mundskylden. En gyselig kombination! Det sved i næseborene, men hvis jeg drejede ansigtet væk, ville jeg få en lussing. Jeg så derfor ind i hans isblå øjne, inden jeg fik fremstammet at hun var på sit værelse. Så tvang han mig blidt ned på knæ, mens han åbnede sine bukser. Jeg så bedende op på ham.

''Flack, jeg troede ikke at varerne måtte benyttes personligt..?'' stemmen virkede så velkendt, så det gav mig gåsehud. ''Roma, bland dig udenom!'' sagde Flack, og forsatte arbejdet med at åbne sine bukser. Roma, min storebror, smilede roligt. Han gik ind i kontoret og lukkede døren efter sig. ''Flack, hvis du må - så må jeg vel også?'' Hans stemme var kæk, slesk. Jeg stirrede nu på Flack - direkte op i hans øjne. *nej, Flack, du lader ham ikke.. Nej, ååh, please Flack!* 
''Sviner du hende til, så erstatter du de tabte fortjenester.'' sagde Flack, efter at have set mig i øjnene i et halvt minuts tid. Jeg stivnede, og rejste mig hurtigt. Jeg prøvede at mase mig forbi de to mænd - begge i midten af tyverne og godt veltrænede. Roma greb mig i håret. Trods hans biologiske relation til mig, havde han i flere år brugt mig som sin egen lille lolitadukke. Og heller ikke denne gang havde jeg meget at skulle have sagt. 

''Lena, Lena, Lena..'' Flack rystede på hovedet af mig, og sukkede. ''jeg troede vi var ude ovre dette? Du kender turen; du prøver at slippe, og din tur bliver fordoblet, samt ti piskeslag.'' Jeg så ned, skælvende. Jeg kunne mærke hvordan Flacks slips blev bundet om mine hænder som håndjern. Jeg så ikke længere på nogen af dem. Mine arme blev strukket op mod loftet, hvor en kæde med en kødkrog hang ned. Med kun få millimeter til at nå gulvet med, stod jeg nu helt udstrakt. Roma begyndte at kysse mig ved korsættets kant, mens han hev i silkebåndene og så korsættet falde til gulvet. Nu var jeg kun iført hotpants, hvilket ikke varede længe. Flack tog sin saks fra skrivebordet og klippede dem op. 

Da jeg stod - totalt udstrakt - nøgen foran dem, rystede jeg over hele kroppen. ''Slap af Lena. Det er jo ikke fordi vi slår dig ihjel!'' grinte Roma, inden han tog sit bælte af i en hurtig bevægelse. ''Var det ti slag Flack?'' spurgte Roma, og Flack svarede med en dyb brummen. Han var allerede ude af bukser, sko, skjorte og underbukser. Han var fuldt erigeret, og havde jeg ikke set det før, havde det været et vidunderligt syn! Flack var solbrun, veltrænet og med halvlangt gyldent hår og blå øjne. Og så med et lem der ikke kunne beskrives som andet end King Size! Desværre, lige nu, ville jeg hellere ønske at han ikke var der. 

Jeg nåede ikke at reagere på Romas ord, inden jeg mærkede den varme smerte brede sig fra lænden og ud i kroppen. Jeg bed sammen, på vej til at klynke. Men én lyd ville lede til endnu et slag - og endnu et, og endnu et. Sådan var det altid. 
Efter tolv slag fik Flack endelig stoppet min bror. Flack ville have mig for sig selv, og det lyste ud af ham. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...