Glædespigerne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 apr. 2013
  • Opdateret: 29 sep. 2013
  • Status: Igang
Efter flere år som sexslave for hendes bror og hendes chef - som samtidig er hendes ægtemand - får den unge kvinde Lena nok. Hun begynder at modsætte sig ordre, og hendes smag for blod vokser for hver hadefuld akt hun udsættes for.

[Den er baseret på flere virkelighedstro hændelser, men intet personligt. Navne har intet med personlige aspekter at gøre]

30Likes
30Kommentarer
5120Visninger
AA

5. Film, kjoler og...

Det var ikke et under, at Angel nød at shoppe. Vi vandrede fra den ene butik, til den anden, for at finde den 'perfekte' kjole. Det var næsten latterligt, at hun gik så meget op i den kjole. Men måske var det i virkeligheden hendes eneste glæde lige nu? Efter at have prøvet adskillige kjoler, hvor ingen af dem var i nærheden af behagelige, men meget smukke i sig selv. Angel nægtede at give op, hvilket jeg nu ikke kunne se et formål i. Enten fandt vi en kjole, ellers gjorde vi ikke. Og lige nu, så det ud til at vi ikke fandt den rette. Jeg havde prøvet flere grønne, hvide, røde, sorte, blå, gule og violette kjoler. Nogle med store underdele, andre med elegante smalle. Men stadig ingen der faldt i min interesse, og sikkert heller ikke i Flack's når det kom til stykket.

Vi opgav. Eller, jeg gjorde. Angel surmulede hele vejen hen til vores normale leverandør af pigernes tøj til når der var kunder med specielle krav. Skolepigeuniformen var langt mere udbredt, end der blev gjort udtryk for i medierne. Pædofile, der nød at se en lille skolepige med meget kort nederdel og alt for stram skjorte, var en regulær kundekreds hos os. Havde de penge nok, bad de oftest om to piger, hvilket ville koste dem det samme som to timer med én pige. Men det vedkom ikke mig. Det havde altid været et krav fra min side, at hvis jeg skulle holde min kæft om pigerne til myndighederne, så skulle jeg ikke klædes ud. Det var sjældent at Roma respekterede det. Han var, som mange andre, en af dem der nød at se de spinkle piger i deres meget reducerede tøjmængder. 

Jeg hadede ikke Roma. Han var min bror, så hvordan skulle jeg kunne det? Ligemeget hvad jeg gjorde, ville han være min bror, et direkte link til mig. Man vælger ikke sin familie, kun sine venner. Du vælger dem du vil have tæt på dig, dem du vil dele dine tanker med. Men blod og DNA, det kan du aldrig ændre. Én af grundene til at jeg ikke hadede Roma. Han kunne ikke gøre for, at han kom fra samme slægt som jeg, samme afgrening af et langt og kompliceret familietræ. 

Angela så opgivende på mig, efter hun havde prøvet at få min opmærksomhed i noget tid. ''Hallo! Hvad synes du?'' hun holdte en smagløs rød kjole frem, med gennemsigtig barm. ''Jeg synes ærligt talt, at den er gyselig. Den passer til Roma.'' sagde jeg, og rystede på hovedet. 
''Måske er jeg ikke den bedste at shoppe med lige nu, Angel.'' sagde jeg, men hun fnøs. ''Hvis du ikke gider, så gå hjem, så kan jeg klare det selv!'' sagde hun, og vendte ryggen til mig. Hvad skete der lige? Havde jeg sagt noget forkert? Nå, pyt! Jeg kunne finde min kjole selv, og så kunne Angel shoppe smagløst tøj selv! 

Jeg tog min taske, efterlod de penge Flack havde givet til pigernes tøj, og gik. Angel kunne klare sig selv. Og jeg havde jo en kjole at finde. Efter et par timer, med besøg i forskellige forretninger, endte jeg tilbage ved butikken 'Chez Chique'. Butikken var designet, til kun at sælge designerkjoler og tilbehør, og de nægtede adskillige gange at lade mig komme ind. Efter lidt tid fik jeg dem overtalt, ved t fortælle min situation. Min mand og jeg skal til galla i aften, og jeg har brug for en passende kjole. Endelig lukkede dig mig så ind, serverede champagne og chokolade, mens de fik unge kvinder til at gå model i kjolerne, for at se hvilken en jeg bedst kunne lide. Røde, grønne, sorte... kedelige farver, triste. Jeg endte med en pæn lille sort kjole, 

Jeg var sikker på, at Flack ville elske kjolen. Det gjorde han altid, når der ikke var stropper, og en korsetagtig lukning i ryggen.

Men jeg ville bare hjem, og gemme mig. Da jeg endelig var kommet ud af butikken, efter de havde prøvet at sælge mig endnu mere jeg slet ikke behøvede, stod Angel og ventede på mig. Hun slæbte på poser, fra butikker jeg ikke kunne genkende navnet på. Men efter min egen mening, virkede selv poserne smagløse.

''Er du klar, eller hvad?'' spurgte Angel, spydigt. Hvad var hun nu sur over? At min mand bad mig købe en kjole?

''Hvis du nogensinde bitcher over for mig igen, så kommer du til at ligne en kræftpatient efter operationen!'' knurrede jeg lavt, og hun veg tilbage, da jeg endelig begyndte at gå hjemad.

''Jeg sladre til Flack!'' klynkede hun, men jeg tror det gik ret hurtigt op for hende, at hun skulle holde mund, da jeg vendte mig om, og stak hende en flad.

''Du skal aldrig true mig, med min egen mand! Er det forstået!?'' sagde jeg, så koldt og hårdt, at jeg lød som Roma. Hun smed poserne fra sig, og løb alt hvad hun kunne. Hun løb hjem, og smed sig i Flack's skød og hulkede over at jeg havde pandet hende én. Og så ville han kneppe hende, og så ville alt være godt igen. For dem i hvert fald.

Jeg blev stoppet, af en piften fra en bil. En lille grim Skoda Felicia, i en gusten rød. Jeg prøvede at se ind af ruden, men den var tonet. Først da bilen holdt ved siden af mig, næsten helt oppe på fortåget, rullede føreren ned.

''Hvor meget?'' spurgte han, en ung mand med en sort tand, og grå-sort hår. Grønne øjne.

''Alt for meget for dig.'' sagde jeg bare, en smule hovent. Han så forvirret på mig, og rystede på hovedet.

''Skøre ko.'' uden jeg nåede at svare, kørte han videre. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...