Boarding School {A One Direction Fanfiction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 apr. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2013
  • Status: Igang
I 7 år jeg var blevet mobbet af Eleanor Calder.
Hun pinte mig, hun drillede mig, hun spredte rygter, og hun tog mit livs kærlighed.
2 år senere ~ genforenet på kostskole.
Vi havde en plan.
Vi ville få hævn.
Vi ville stjæle hendes kæreste.
Hans navn var Louis Tomlinson.

49Likes
42Kommentarer
4262Visninger
AA

10. Romeo, Romeo

Jeg vil bare lige sige at jeg ikke har rettet det igennem, det er for meget arbejde, lol, don't kill me.

Jeg havde været oppe hele natten og tænkt på, hvordan jeg skulle håndtere alt dette. Den måde jeg så det på, gjorde at jeg havde få muligheder.

1: Jeg fortæller Louis at Eleanor er gravid, og få dem holde mig ansvarlig for bruddet.

2: Jeg fortæller Louis at Eleanor var ham utro og selv lade ham finde ud af hun er gravid. Selvom hvis han fandt ud af jeg allerede vidste det, så ville han aldrig snakke med mig igen.

3: Jeg sætter mig tilbage og venter på at det hele falder fra hinanden. Jeg mener helt seriøst, ikke engang Eleanor har en undskyldning for graviditet.

Jeg besluttede at jeg ville vente til han selv fandt ud af det. På den måde ville jeg ikke være en del af noget af det, og jeg ville ikke være den der sårede ham. Jeg kunne ikke gøre Louis ondt. At udvikle følelser for ham, var ikke en del af planen. Men nu har jeg så fucket det op, og jeg er i for dybt. Jeg kan ikke bakke ud nu. Jeg sukkede og rullede rundt, og håbede jeg kunne få en times søvn, før jeg skulle til at vågne op og gå til klassen.

 

På min vej til drama, tog jeg den beslutning, at jeg ville ordne alt mellem mig og Louis. Jeg hadede at skændtes med ham. Efter læreren havde udleveret manuskripter og givet instrukser, sendte han os ud i vores par til at begynde prøverne. Vi havde 4 uger før vi skulle optræde foran klassen. Jeg kiggede op på Louis og forberedte mig på at sige min undskyldning tale, når han talte.

"Jeg er ked af det. Jeg hader ikke at være venner med dig." Røg det ud af ham, og kiggede oprigtigt på mig. Jeg sukkede.

"Louis.." Begyndte jeg langsomt.

"Nej, jeg ved det! Undskyld, jeg er en idiot. Lad os bare lægge det bag os okay?" Jeg begyndte at le, og ryste mit hoved på samme tid. Han kiggede på mig, tydeligt forvirret. "Hvad er et der er så sjovt?​" Spurgte han, og hævede øjenbrynene.

"Det er bare.. Jeg havde hele denne lange undskyldning parat, og jeg tror at din 10 sekunders undskyldning var mere overbevisende end hele min tale." Jeg bed mig i læben og rødmede.

"Så vi er cool igen?" Spurgte han, mens han pillede ved sine negle. Jeg nikkede og så op på ham, og smilede bredt.

 

De næste par uger gik som normalt. Jeg blev virkelig tætte med alle drengene, Katy og Harry havde endelig meddelt, at de officielt var sammen og Eleanor havde stadig ikke fortalt nogen om graviditeten. Jeg vidste, hun var ved at løbe tør for tid at fortælle ham. Hendes symptomer blev mere indlysende og en lille bule var begyndt at danne sig.

Jeg var på min vej tilbage til mit værelse for natten, da jeg bemærkede Louis og Eleanor stående i gangen, hånd i hånd. Eleanor hulkede, og forsøgte at sige noget. Hun fortæller ham det. Jeg kiggede rundt om hjørnet, ivrig efter at se ham afvise hende og gå væk. Men i stedet, lod han en højt hvin før han lå sine arme omkring hende. Jeg forstår ikke, at han var glad for at hun havde været ham utro? Jeg prøvede at lytte efter, hvad de sagde. Jeg hørte Eleanor græde, mens Louis talte og forsøgte at trøste hende: "Græd ikke, El! Vi skal til at have en baby! Det er fantastisk, vær glad!"

Min mave faldt og mit syn blev sløret. Hun havde fortalt ham, at det var hans.

Det bitch! Jeg kan ikke tro det, hvordan kan han tro på hende? Hun var nødt til at være mindst 3 måneder henne nu for det at være hans, det var umuligt. Jeg stormede vredt ud, og forsøgte at finde et roligt sted at sidde. Desværre var alle værelserne blev låst, som de normalt blev om natten. Jeg havde næsten opgivet håbet, da jeg prøvede en sidste dør, som åbnede sig. Jeg sukkede lykkeligt før jeg gik ind, og lukkede den stille og roligt. Det var en pool. Jeg hader vand. Jeg sukkede før jeg gik hen til kanten, og satte mig ned for at lade mine fødder hænge i det kølige vand.

Jeg var næsten falder i søvn, da jeg hørte døren åbne. Jeg stod hurtigt op, bange for at se en vred lærer. I stedet så jeg Louis. Jeg sukkede og satte mig ned.

"Er du okay, babe?" Spurgte han, da han gik hen og satte sig ved siden af mig.

"Hvad laver du her, Lou?” Spurgte jeg med en træt stemme.

"Det er her, hvor jeg kommer for at tænke. Det er rart, er det ikke?" Jeg kiggede op, og beundrede dekorationerne. Jeg havde ikke bemærket dem før nu. Der var farverige lamper her og der, et par blomster buske spredt rundt i siderne og et lille vandfald i det ene hjørne.

"Hvorfor har de gjort det? Det er jo bare en pool?" Spurgte jeg og gabte.

"De lavede et skuespil i her sidste semester, og har ikke gidet at tage dem ned igen. Jeg klager ikke." Jeg nikkede træt, og lod mit hoved falde ned på Louis skulder, og lukkede mine øjne.

"Romeo, Romeo, hvorfor er du min, Romeo?" Begynder Louis. Han citerede mine linjer til vores opgave. Hvorfor citerede han mine linjer? Han fortsatte med sit lille spil, mens jeg blot lyttede til hans fantastiske stemme. Jeg var næsten faldet i søvn igen, da jeg følte en pludselig kold væske ramme mig. Jeg forsøgte at undslippe den, men det sivede over min krop, og sendte mig i en panisk tilstand. Jeg åbnede mine øjne og prøvede at forsvare mig selv, kun for at indse, at Louis havde skubbet mig i poolen. Jeg kiggede op på ham med en skulen, mens han grinede hysterisk af min reaktion.

"Meget morsomt, nu hjælpe mig ud." Surmulede jeg. Han grinte før han rakte sin hånd mod mig. Jeg kiggede op på ham uskyldigt, tog hans hånd og trak ham i.

"Det kommer du til at betale for!” Råbte han, da han begyndte at svømme mod mig. Jeg skreg og forsøgte at svømme fra ham, men jeg er en forfærdelig svømmer. Han fangede mig hurtigt og greb mig omkring min talje, hvilket stoppede mig i at flygte. Han vendte mig rundt og kiggede på mig og smilte.

”Din linje, smukke.” Ingen havde nogensinde kaldt mig smuk før. Jeg kiggede på ham, spørgende, hvorfor ønskede han at øve lige nu. "Jeg er alvorlig! Hvilket bedre sted at øve en pool scene, end i en pool?" udbrød han. Jeg rullede mine øjne, da jeg begyndte mine replikker. Vi kunne dem udenad som proffer nu, så vi havde ingen problemer med at huske dem. Vi havde ingen problemer med at huske hvad der skulle ske, heller.

Jeg sank mit mundvand før jeg talte, "Louis vi behøver ikke at k-"han afbrød mig ved at trykke hans læber på mine. Jeg savnede den måde, de føltes på mine, jeg savnede den måde, han lagde sine hænder omkring min hals, og den måde vores kroppe presses mod hinanden. Han fjernede sine læber hurtigt og hoppede under vandet, hvilket efterlod mig en smule skuffet. Før jeg vidste af det, havde han trukket mig under og hans læber var tilbage på mine. Tungen kørte over min underlæbe, som vi sprang op igen for luft. Jeg åbnede min mund lykkeligt som vores tunger begyndte kampen om dominans. Uden nogen advarsel var hans tunge pludselig væk, og hans læber var blevet fjernet fra mine.

"For fanden, fuck!" Mumlede han, og begyndte at skrabe hans hoved. Jeg lagde mine hænder over mit ansigt, skamfuld og flov.

"Det er jeg ked af, det skulle ikke være sket. Især nu hvor, Eleanor er gravid og-"

"Hvordan vidste du det?" Afbrød han mig. Åh gud, det var ikke meningen at jeg skulle sige.

"Jeg, øh, jeg fandt hende graviditetstest." Mumlede jeg.

"Milla" spurgte han forsigtigt, "er det mit?"

"H-Hvad? Hvad mener du?" Please ikke gør det, spørg mig ikke om det.

"Er barnet mit?" Han kiggede på mig med bedende øjne.

"Lou .." Startede jeg. Mine øjne undveg hans. Jeg vidste ikke, hvordan man siger sådan noget.

"Du behøver ikke at sige det, jeg troede bare du ville fortælle mig, det er mit." Sagde han stille før at han steg ud af poolen og gik.

Jeg blev der i en time eller to, før jeg besluttede at jeg sandsynligvis burde gå tilbage til mit værelse. Forhåbentlig sov Eleanor nu. Jeg låste døren op og fandt hende hulkende ind i hendes hovedpude. Vent, det var min hovedpude. Hun hulkede ind i min hovedpude. Jeg orkede ikke at råbe af hende, jeg ville bare sove. Jeg gik til min seng, smed mig i den og lukkede mine øjne. Det var virkelig ubehageligt uden en pude. Jeg stønnede da jeg hørte Eleanor tale.

"S-skal du slet ikke spørge hvad er der galt?" Snøftede hun. Jeg rullede mine øjne. Uden at vente på et svar, fortsatte hun med at snakke til mig. "Louis, Lou-Louis dumpede mig!" Mine øjne voksede sig store og jeg sad oprejst øjeblikkeligt. "Han sagde, han vidste, at barnet ikke var hans, og derefter gik han!" Jeg gav hende et halvhjertet smil og mumlede en undskyldning, før jeg tog min pude fra hende og lå mig til at sove.

Jeg fik dem rent faktisk til at slå op.

Okay, så 'romeo' delen er sikkert forkert, lol. Jeg aner ikke hvad hun rent faktisk siger i filmen, eller bogen, eller hvad det nu er, så jeg gættede mig lidt frem hah. Og den er snart på 50 favorit lister!! Hvor vildt er det ikke lige? Det er i hvert fald skide fedt for mig, haha.

Jeg ved ikke hvorfor men jeg bliver altid lidt trist når jeg skriver på den her, fordi jeg savner drengene. Efter deres koncert har jeg bare været trist hver gang jeg ser et billede af dem, eller ser et interview med dem, idk.. Det er nøjeren xD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...