Imagines~One Direction!<'3

Det er nogle imagine som jeg skriver af egen lyst, hvilket nok er det der gør at de ikke er så lange, men til gengæld ville je gerne skrive nogle personligt til jer!:)<'333 det er selvfølge med alle vores dejlige drenge!:D

Og ja, væn jeg til jeg nok mest skriver om dejlige Nialler og Hazza!!!<'333 Men selvom jeg vel nok kun skriverom dem, så ville jeg rigtig gerne skrive om de andre hvis i spørger om et imagine eller sådan noget!:D xx

10Likes
21Kommentarer
1006Visninger
AA

5. Hazza<3~ Til skønne Therese!!!<'33

I skændes efter at have været kæreste i omkring fire måneder...

"Nej Harry! Ikke mere!" Råber du og er pisse sur over alt, du har lyst til at flygte fra ham og ville i den grad ikke lyst til at nærheden af ham.

"Men Therese!" Siger han så og skal til at forklarer dig det igen, men nej.

"Harry fat det nu! Du er så pisse egoistisk nogen gange, der her er altså over!!" Du vender dig så fra ham og styrter videre ned af den mark som ligger op til huset. I har boet i et hus som ligger næsten ude i skov hvor drengene skulle filme deres seneste video i. Harry havde tager dig med og de første uger var gået helt perfekt før nu... Han ligger sin hånd i et meget stærkt, ja næsten jerngreb omkring dit håndled, men alligevel forsætter du indtil han er så stædig ikke vil give slip og forhindre dig i at gå.

"Pleas, jeg har jo sagt undskyld!" Siger han så med en hæs men stærk stemme. Du vender dig ikke om, og ville slet ikke kigger på ham. Hans hånd mod din hud er faktisk kølig, men det føles som om hans håndflader og din hud brander på en virkelig pinefuld måde. Græsset omkring jer er vokset så højt at det går til jeres hofte, mindst! Det er i udkanten, bag om hotellet, men fordi det stadig er forår er vejret virkelig usikkert hvilket gør at den fugtige og kølige luft hurtig lader regnen falde mod jeres kroppe. Dit tøj begynder at klistre til kroppe fordi regnen drypper ned over dig, mens dit hår stille klistre sig til din ryg og skuldre. "Kom nu, du kan alligevel ikke blive her ud nu." Siger han så og henviser til regnen som stille bliver hårdere med minutterne der går. Du nægter at vende dig om og se på ham ligesom han nægter at give slip på din håndled.

Det er stadig helt tavst, og ingen har lyst til at overgive sig til den anden. De små blomster der vokser rundt omkring i den ujævne mark med de mærkelige græs sorter fulde hurtigt den kolde luft duft. Blomster duften er skøn, og enlig genere det dig ikke at regnen slår mod din krop, selvom du fryser har du på ingen måde lyst til at gå ind igen sådan her, ikke nu. Du er bange for at knække sammen af tårer selvom man nok alligevel ikke kan se dem da regnen har gjort dine kinder våde, så ville du stadig blive rød om øjne og få en hulkende stemme.

"Undskyld." Siger hans stemme så bag dig. Det der enlig var sket er at han har kysset med en tilfældig pige, og ikke kun en. Det er sådan noget der gør dig pisse sur, at du ikke føler du kan stole på ham. I dine øjne er han en spasser, men alligevel også den eneste du nogensinde har følt kærlighed for. Men du sukker så tungt og åbner stille munden for endelig at bryde tavsheden. 

"Hvorfor gjorde du det så?!" Din stemme er hård, men enlig føler du selv den er ved at opløse og at man snart kan høre at du stille græder med ryggen til ham. Han er først tavs og siger ikke noget, Hans varme fra sin hånd gør at kun dit håndled er varmt, resten af din krop er iskold og gør du ikke helt kan tænke klart og fryser helt af helved til.

"Det var jo ikke med vilje." Siger han så endelig. Det gør dig endnu mere vred selvom du faktisk slapper mere af i kroppen nu. Det at han stadig ikke svare ordenligt er ikke noget du ville finde dig i.

"Det er jo ikke et svar, vel!?" Hvæser du så. Regnen falder tungt og dit hår er for alvor helt vådt mens dit tøj klæber sig mere end nogensinde før til din kolde krop.

"Net, det ved jeg." Du har lyst til at vende dig om og stikke ham en lussing, men med svær selvbeherskelse stopper du dig selv og forbliver med ryggen til ham. "Men... Hvis du nu bare ville glemme det. Jeg ved jeg var en idiot, og jeg ville gøre alt for du bare glemmer det selvom jeg ved det ikke er så nemt endda." Du skal lige til at vende dig om og slå ham for at for alvor skubbe ham væk fra dig. "Men det er kun dig. Kun dig jeg elsker, Therese. Ingen andre og det håber jeg du ville tro på, for det og vil for altid være sandeheden om mig." 

Du står stadig med ryggen til ham og faktisk falder der stille tårer ned at dine kinder, og du kan mærke hvordan din ellers forbløffende kolde krop med det samme bliver varm som en slags ild eller noget, men alligevel fryser du stadig. Det er forvirrende, og det ved i begge to godt. Du elsker ham, det gør du virkelig! Men alligevel hader du ham også fordi han har kysset med andre da i var sammen.

"Det var ikke meningen det skulle ske. Jeg ville jo aldrig sårer dig." Tilføjer han så lidt efter og slipper din hånd. Du står helt tavst ligesom ham men stadig med ryggen til og regnen der plasker mod jer. Han overgav sig lige. Han slap dig som du bad om og har virkelig vidst han ville lade dig gøre hvad du vil.

"Hvordan kan så måske vide du aldrig ville gøre det igen?" Din stemme er lille hvilket får dig til at føle ynkelig, mens du trækker noget hår væk fra øjne.

"Fordi jeg virkelig kun elsker dig, jeg ville ikke have dig til føle sådan  her, aldrig nogensinde." Han går så et skridt tættere på dig kan du høre hvilket får dig til at ryste nu.

Den kolde, våde og yderst friske regn der falder mod dig gør at du af en eller anden grund kigger op, og opdager at enkelte meget små regndråber har lagt sig på dine øjenvipper. Du kigger så alligevel ned i jorden og har virkelig ingen anelse om hvad du skal sige nu. 

Stille går han tættere på hvilket så endelig får dig til at vende dig om og kigge ham dybt i øjne. Hans krøller er våde ligesom dråberne på den ellers så bløde hud han har, tøjet han har på er gennemblødt og de smukke grønne øjne er for alvor såret over at have gjort dig ondt. Først står i bare og kigger på hinanden, men så falder hans øjne mod jorden en kort øjeblik og du har rligtalt mest lyst til at skrige over alt og ingenting.

Han ligger så isne stærke arme om dig og trækker dig tæt ind i sin farm. Du lader ham gøre det, for hans krop varmer dig og den varme søger du for alvor lige nu. Uden tøven ligger du dine hænder om i nakken af ham og knuger dig ind til ham. Han strammer grebet og ville i den grad ikke give slip igen. Endnu en tårer falder ned om din kind selvom regnen styrter så man alligevel ikke kan se. Du står næsten på tæer for så at nå hans bløde læber med dine egne som snart trykkes mod hinanden i et blidt kys.

Selvom han laver fejl af og til så ved du jo godt at alle laver fejl. Det gør du jo også selv af og til. Men lige nu er det helt lige meget. Du ville aldrig forlade ham igen, aldrig. Du elsker ham forfærdeligt højt, men efter hans mening er det knapt så højt som han kan elske dig.

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...