Not the same - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 apr. 2013
  • Opdateret: 11 maj 2013
  • Status: Igang
Den ven der forlader en når man har mest brug for ham. 17 årige Jennifer var en glad og positiv pige, men det ændrede sig da hendes lillesøster begik selvmord samtidig med hun blev begravet begyndte Jennifer og Justins venskab at smuldre da han blev opdaget og blev kendt. Jennifer begyndte at kende mere og mere til følelsen af at miste og blev kold og ligeglad hun begyndte at gemme sine følelser. Men hvad vil der ske når hendes forældre arrangere en ferie på Hawaii sammen med Justins familie?

52Likes
80Kommentarer
3420Visninger
AA

6. Væddemål..

"Nej" sagde jeg koldt og hårdt "Skal vi ikke stoppe nu" sagde Justin og kiggede op fra gulvet "Jo, hun skal have sine ting" sagde Alfredo og de rejste sig fra sofaen den her gang gik jeg pænt bagved dem så ingen kan løbe eller skubbe mig i poolen hvis vi ender der ude. Vi endte selvfølgelig til sidst nede ved poolen "Her" sagde Alfredo og gav mig min gule bikini "Værsgo" sagde Justin og gav mig min hvide bikini "Hvorfor?" sagde jeg undrende og kiggede på begge mine bikinier "Vi håbede du fandt ud af det noget før, men du ville ikke i poolen" sagde Alfredo og smilte "Så i tog mine bikinier" sagde jeg undrende og kiggede lidt forvirret på dem "Justin" råbte en pige stemme og det var ikke mig så det måtte være Selena var det ikke det hun hed? Det gør hun værtfald nu. Han løb over til hende og krammede i godt stykke tid så det måtte være hans kæreste Selena Gomez er det ikke det hun hedder, men jeg er enlig lige glad så "Jaloux?" sagde Alfredo og skubbede lidt til mig jeg vendte mig om mod dem "Nej, og har i taget mere?"  sagde jeg undrende "Nej, det tror jeg ikke" sagde han.

Jeg vendte mig om og gik forbi de kyssende par som jeg virkelig havde løst til at skubbe i poolen, men så kan de bare tro jeg er jaloux hvorfor skulle jeg overhovedet være jaloux jeg kan ikke li ham! "Hej skat" sagde min mor og smilte "Godnat" sagde jeg og gik op af trappen og gik stille ned til mit værelse og låste døren efter mig jeg gik stille hen og tog min computer og satte mig i sengen og som altid går jeg først på facebook, men der var kun et problem der skete ikke en skid der inde der var lige så dødt som når jeg har matematik prøver da er jeg også helt død "Jennifer sover du?" det var virkelig nemt at hører at det var Justin "Nej desværre" råbte jeg irriteret jeg troede når man boede i et stort hus at jeg sjældent skulle se og hører på ham "Er du ikke sød at åbne" sagde han og jeg kunne hører Selenas stemme i baggrunden jeg rejste mig og låste døren op og rigtig nok var det dem der stod der "Selena tror vi har noget sammen, så" mere nåede han ikke at sige før jeg afbryd ham "Tro mig, der er intet mellem mig og Justin heller dø end at være sammen med ham" sagde jeg og hun fik et lille smil, men Justin så nu ikke så glad ud "Andet" sagde jeg spørgerne og inden nogen svarede lukkede jeg døren og låste igen.

Jeg tog min bikinier jeg havde smidt på gulvet og lagde dem ind i skabet igen "Hvorfor mine bikinier?" sagde jeg undrende til mig selv og jeg tog nogen løse shorts og en top ud og smed mit tøj og tog det på som nattøj. Jeg kiggede ud af vinduet og pludselig kunne jeg høre lyden af en guitar jeg åbnede stille døren og kiggede ned han sad ved poolen og spillede "Well, let me tell you a story, about a girl and a boy, he fell in love with his best friend, when she's around, he feels nothing but joy" sang han "Justin kommer du" råbte Alfredo og han stoppede og gik ind jeg gik stille ind igen og lukkede døren og lagde mig over i sengen og lukkede stille mine øjne.

#Kærer søs, mor og far. Jeg kunne ikke klare det mere livet blev for hårdt jeg elsker jer rigtig højt. Jennifer jeg er ked af at jeg efter lader dig sådan her, jeg håber du vil tilgive mig for det valg jeg træffede jeg elsker dig lov mig at forblive en glad pige. Håber i alle kan tilgive mig# Jeg vågnede med et sæt og tårerne kom stille og roligt, jeg savner hende stadig og når man først begynder at græde så tænker man på flere ting og græder endnu mere. Jeg tørrede stille mine tårer væk og jeg kunne pludselig hører glade stemmer udenfor jeg rejste mig fra sengen og gik over og åbnede døren til terrassen og alle de andre sad ude og spiste morgenmad og Selena var der også "Jeg ville ønske dit glade humør ville smitte af på min datter" sagde min mor og smilte til Selena som nærmest sad op af Justin, men det er ikke mit problem så længe det ikke er mig "Mit humør er da ikke dårligt" råbte jeg og de kiggede alle op på mig "Jennifer" sagde min mor overrasket det var sikkert en af de ting som jeg aldrig skulle havet hørt eller vide "Hvis i synes jeg er så i dårligt humør skulle i havet ladet mig blive hjemme, eller i kan efter lade mig her og taget hende med hjem" råbte jeg gik ind og smækkede døren.

Jeg gik hen ved siden af min seng og gled ned af væggen. Jeg har mister for mange min søster, Justin er ikke til at stole på og min mor holder mere af en anden end mig, er jeg ikke okay? eller er jeg bare en anden slags for monster, jeg sad der i mindst 1 time og rejste mig så op fra gulvet jeg gik stille hen til skabet og trækkede nogen hvide shorts ud og en løs top jeg tog det på og lagde hurtigt makeup og låste døren op og gik stille ned af gangen da jeg kunne hører Alfredo og Justin komme løbende "Jennifer" råbte Justin og løb hen til mig "Ja" sagde jeg og stoppede op og han gik om foran mig "Din mor mente ikke hvad hun sagde" sagde han og smilte, men jeg kunne se han koncentreret sig om noget helt andet jeg vendte mig stille om og Selena kom gående "Okay" sagde jeg og gik alle elsker vist Selena i det her hus "Skat er du okay?" sagde min mor og stoppede mig da jeg nåede ned af trappen "Hvorfor spørg du ikke Selena" sagde jeg og gik ud til poolen og satte mig på en solstol. Hvor savner jeg Avery hun ville være den eneste der ville forstå mig og hun var den eneste sande ven jeg havde og tænker man har hun ikke veninde på skolen og der må jeg sige nej alle pigerne på skolen og nogen selvoptaget duller.

Det mindede mig om jeg fik aldrig min mobil tilbage, jeg rejste mig fra stolen og gik ind igen "Justin" råbte jeg, men der skete ikke rigtig noget, men han er sikkert sammen med Selena "Alfredo" råbte jeg, men igen der skete ikke noget det var faktisk som om at de var forsvundet også lige når man har brug for dem er de ikke i nærheden jeg gik op af trappen og gik langs med gangen "Justin" råbte jeg og han kom gående ud fra et værelse længere nede "Justin" råbte jeg igen og han smilte lidt og gik ned mod mig "Du kaldte" sagde han og smilte "Ja, hvor er min mobil" sagde jeg og han fik et lille smil på læben "Det samme sted som din computer" sagde han og fortsatte ned af gangen "vent hvad" sagde jeg og løb om foran ham "Har i taget min computer?" sagde jeg undrende og Alfredo kom gående længer nede "Du får det hele tilbage hvis du tilbringer en dag sammen med os" sagde han og noget siger mig Alfredo hørte det for han fik det størst smil i hovedet "Fint, men så tager i heller ikke mere fra mig" sagde jeg og begyndte at fortryde at jeg sagde ja, hvorfor sagde jeg enlig ja jeg kan godt klare mig uden de ting....Tror jeg?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...