Not the same - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 apr. 2013
  • Opdateret: 11 maj 2013
  • Status: Igang
Den ven der forlader en når man har mest brug for ham. 17 årige Jennifer var en glad og positiv pige, men det ændrede sig da hendes lillesøster begik selvmord samtidig med hun blev begravet begyndte Jennifer og Justins venskab at smuldre da han blev opdaget og blev kendt. Jennifer begyndte at kende mere og mere til følelsen af at miste og blev kold og ligeglad hun begyndte at gemme sine følelser. Men hvad vil der ske når hendes forældre arrangere en ferie på Hawaii sammen med Justins familie?

52Likes
80Kommentarer
3449Visninger
AA

3. Hawaii

Jeg låste døren op og tog mine mudrede sko af og smed dem i gangen og der var jord over det hele nu "Skulle man fjerne det?" sagde jeg til mig selv og begyndte at tænke over det "Neej" sagde jeg og smed min nøgle på køkkenbordet og smed min taske på gulvet og gik oven på og ind på mit værelse "Jennifer" råbte min mor surt "Noget siger mig min mor er hjemme" sagde jeg med en ligegyldig stemme. Nu starter vi forfra enten så er hun sur over jordet på gangen eller min taske der ligger og flyder eller køkkenbordet der er fyld med tallerkner og glas eller måske er det mit karakterblad "Jennifer Campbell kom her ned nu" råbte hun og jeg kunne hører hoveddøren så min far var nok kommet hjem nu. Jeg gik ned i stuen hvor min mor stod med et papir og min far stod og kiggede på det "Ja" sagde jeg irriteret "4 i historie og 02 i biologi" sagde min mor og gav mig papiret "Og?" sagde jeg ligegyldig "Du skal se at tage dig sammen" sagde min far med et tomt blik i hans øjne "Ja for jeg skal selvfølgelig være statsminister" sagde jeg med en anden stemme "Jennifer jeg mener det" sagde min far og de stod nu begge to med armene på kors "Okay" sagde jeg ligegyldigt.

"Nå emne skift" sagde min mor og prøvede at smile "Jeg pakker" sagde jeg og skulle til at gå "Hvor skal du hen?" sagde min far og jeg vendte mig om og slog ud med armene "Jamen, jeg skal sikkert på kostskole" sagde jeg med en stemme som var lidt af en parodi på min far "Nej ikke i dag" sagde min far og holdte rundt om min mor. Det var faktisk til at få kvalme over "Vi skal på ferie til Hawaii sammen med Pattie og Justin" sagde min far med en glad stemme. Sagde han lige Justin jeg begyndte at stirre ud i den blå luft helt uden at blinke eller noget "Hader i mig?" sagde jeg pludselig og slog ud med armene "Nej, det bliver da hyggeligt" sagde min mor og smilte "Er det for sent at komme på kostskole?" sagde jeg og lagde mig næsten ned på knæ "Du skal ikke på kostskole" sagde min mor og smilte "Sommerskole bare alt andet end Hawaii, eller frivillig arbejde" sagde jeg og lagde mig på knæ og tiggede tro mig det er sidste gang jeg lægger mig på knæ for mine forældre "Der er sikkert frivillig arbejde på Hawaii" sagde min far og smilte "Thh" mumlede jeg gik op på mit værelse.

"Jennifer du skal begynde at pakke" råbte min mor "Hvorfor pakker du ikke bare for mig og lader mig være i fred" råbte jeg tilbage og smed mig i min seng jeg kunne mærke at der var kommet en besked jeg tog min mobil op af min lomme det var min mor der havde skrevet fordi det er jo meget sejere at sms til folk #Okay, jeg pakker du kommer til at have kjole på vær dag# jeg rejste mig hurtigt fra sengen og rev døren op og løb ned af trappen "Okay, du pakker ikke mine ting" sagde jeg hårdt og hun vendte sig hurtigt om "Okay, her er din kuffert så" sagde hun og gav mig den. Nu har folk nok regnet ud at jeg hader kjoler, jeg vil hellere have joggingbukser på end at rande rundt i kjoler, men sådan var det ikke før hen, men det er også lige meget. Jeg rev kufferten ud af hånden på hende og trækkede den med op af trappen og min far kom syngende hen mod trappen "Det bliver da dejligt at se Justin igen" sagde han og skubbede lidt til mig "Hvis du mener at det bliver lige så dejligt som at lave lektier og gøre rent på et toilet så ja så bliver det super" sagde jeg irriteret "Hvad er da med dig" sagde han lavt og gik ned af trappen "Er den her ferie en slags straf?" råbte jeg og de gik hen til enden af trappen "Nej selvfølgelig ikke, men vi tror du vil have godt af at komme ud" sagde min mor og smilte.

Jeg himlede med øjne og tog min kuffert og gik ind på mit værelse og smed den op på sengen "Har godt af at komme lidt ud" sagde jeg og lavede en parodi på min mor "fuck my life" hviskede jeg og gik i gang med at pakke tøj ned jeg kiggede hen på mit skivebord og gik hen og tog min computer og lagde den ned i kufferten "Jennifer er du ved at være klar?" råbte min mor. Hvorfor skal jeg enlig med? Hvad har jeg gjort mine forældre jeg gider ikke at se den idiot igen "Ja, ja" råbte jeg tilbage og lynede min kuffert. Jeg trækkede den hen til trappen "Kan jeg få noget hjælp?" sagde jeg satte mig på kufferten og min far kom "Ja, det kunne være vi skulle tage Justin med hjem så han kan hjælpe dig med ting du bare er for doven til selv at gøre" sagde han og skubbede mig stille af kufferten så jeg endte på gulvet og han tog den stille med sig "Hvis han flytter ind så flytter jeg ud" råbte jeg og gik stille ned af trappen og bilen var allerede klar "Vi venter kun på dig" sagde min mor og smilte "Så kan i vente i mange år" sagde jeg og satte mig på gulvet "Hvad laver du?" sagde min far undrende. Jeg skal sku ingen steder ikke i dag eller i morgen eller de næste par år så hellere sidde her for evigt og lave ingenting "Jeg skal ingen steder" sagde jeg og kiggede op på dem "Vil du have at jeg skal bære dig ud i bilen?" sagde min far og kiggede undrende på mig "Ja gør du bare det" sagde jeg og små grinte lidt, da jeg ved at han ikke vil bære mig og han kan heller ikke.

Han gik hen og tog fadt rundt om mig og bar mig op på hans skulder "Kom så" sagde han og min mor åbnede døren og vi gik ud. Hvorfor sagde jeg ja? Når ja hvordan kan den gamle mand bære mig?. Jeg kunne hører nogle pige fnis og nogen fra min klasse kom gående "Hvad glor i på?" sagde jeg hårdt og han satte mig i bilen og gav mig sele på et øjeblik følte jeg mig som en på 3 eller sådan noget der hen af "Så kører vi til Hawaii" sagde min mor og glad hun lød et øjeblik som en teenager. Vi kørte i flere timer i stilhed og lyden af radioen "Det er Justin" sagde min mor og skruede op. Selvfølgelig skulle de spille en af hans sange og til jer der gerne vil vide det var det As Long As You Love Me tror jeg og er enlig pisse ligeglad. Jeg ravede min hånd ned i en taske der lå øverst i baggerummet og fik fadt i mit headset, jeg satte den i min mobil og begyndte at hører Justin Timberlake mirrors. Endelig fred for Justins dumme sang. Billen stoppede ved en lufthavn "Kom eller skal jeg bære dig?" sagde min far jeg overvejede et kort øjeblik at sige ja, men vil heller ikke gøre mig selv mere til grin end højst nødvendigt "Nej" sagde jeg flabet og gik ud af bilen.

Vi tog vores kufferter og gik ind i lufthavnen "Hvor er de så?" sagde jeg irriteret og ventede at Justin og Pattie ville være her "De er allerede der ude" sagde min mor og smilte "Fedt" sagde jeg ironisk. Jeg havde løst til at blive til en Ninja og løbe ud af døren uden nogen opdagede mig "Kom" råbte min far og lavede tegn til at vi skulle gå efter ham. Jeg gik med, men mod min vilje, men hvis jeg satte mig ned på gulvet ville jeg bare ligne den lille dreng der havde sat sig på gulvet og flabede over at han ikke ville flyve. Vi satte os ved et rundt bord og nu skulle vi bar vente på vores fly blev klar og tro mig eller ej det var de længste timer i mit liv "Kom eller skal jeg bære dig" sagde min far og grinede lidt. Jeg skulle bare havet været gået med nu vil han drille mig med det hele ferien dejligt jeg skal være sammen med en drillende far og en popstjerne kan det blive bedre? Vi satte os ind i flyet og da vi var nået måske halvvejs skete der noget jeg kun troede skete i film en irriterende unge sad og sparkede til mit sæde "Så stop dog" råbte jeg og vendte mig om mod en lille dreng "Er der noget i vejen?" sagde hans mor undrende. Som om at hun ikke kunne se det "Ja, jeg er blevet tvunget med på ferie, din lille unge det sparker til mit sæde og jeg skal tilbringe en hel ferie sammen med en idiot" sagde jeg og min mor fik mig ned at sidde "Undskyld hun mente det ikke" sagde min mor undskyldende.

Jo, jeg mente det. Flyede stoppede og jeg sprang nærmest op af sædet ikke fordi jeg var begejstrede for at være her, men for at komme ud af den her sindssyge flyver og væk fra den lille dreng og hans mor. Da vi kom ud af flyveren skulle vi ind og finde vores kufferter, men for en gangskyld tog det ikke langtid "Skal vi smutte?" sagde min mor og smilte "Jo hurtigere vi kommer der hen jo hurtigere kan jeg komme hjem" sagde jeg lavt og vi gik ud til en taxi og nu sad jeg så ved siden af min mor og det ænder altid i dårlige samtaler eller et skænderi "Hvad hører du?" sagde hun og jeg himlede lidt med øjne hvorfor kunne hun ikke bare lade vær "Musik" sagde jeg og kiggede ud af vinduet og hvis jeg skal være ærlig var her faktisk smukt "Her er faktisk lidt romantisk ikke?" sagde min mor og det var ikke lige det jeg havde brug for at hører "Aha" sagde jeg ligegyldigt og taxien stoppede foran et stort hus det var faktisk lige før at det var et slot eller noget der omkring fordelen er så er der større chance for ikke at rande ind i Justin hele tiden.

Vi tog vores kufferter og min mor rev mig nærmest op til døren og ringede på og døren blev åbnet stille og roligt og der stod Pattie "Hej, hvor er det dejligt at se jer igen" sagde hun og smilte og vi gik stille ind eller jeg blev nærmest skubbet ind, men ingen Justin i syne så alting var ligefrem perfekt lige nu "Justin, de er her" råbte hun.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...