Not the same - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 apr. 2013
  • Opdateret: 11 maj 2013
  • Status: Igang
Den ven der forlader en når man har mest brug for ham. 17 årige Jennifer var en glad og positiv pige, men det ændrede sig da hendes lillesøster begik selvmord samtidig med hun blev begravet begyndte Jennifer og Justins venskab at smuldre da han blev opdaget og blev kendt. Jennifer begyndte at kende mere og mere til følelsen af at miste og blev kold og ligeglad hun begyndte at gemme sine følelser. Men hvad vil der ske når hendes forældre arrangere en ferie på Hawaii sammen med Justins familie?

51Likes
80Kommentarer
3407Visninger
AA

2. Flashback..

Det var en dag som alle andre en dejlig dag, men hvis jeg vidste at det hele ville ende i lort så havde jeg sikkert en hel anden mening om dagen, men hva fuck. Jeg var lige kommet hjem fra skolen som man siger skal gøre en klogere, men min skole er mere fyldt med dårlige rygter om hvem er der kærester med hvem. Jeg smed mine beskidte converse  i gangen som altid havde min lillesøster Avery før fri "Avery, jeg er hjemme" råbte jeg normalt plager hun at komme løbende ned og overfade mig vi har et rigtig godt forhold til  hinanden vi kan fortælle hinanden alt og det er det dejlige ved min lillesøster, men jeg har så også min bedste ven Justin. Jeg smed min nøgle til huset på køkkenbordet jeg stak hovedet ind i stuen, men der sad hun ikke "Avery" råbte jeg igen, men der var ingen reaktion på det "Hallo" råbte jeg igen og gik op af trappen og kiggede ned af gangen, men det lød ikke til at hun var hjemme.

Jeg så hurtigt at hendes dør stod på klem, men det var lidt mærkeligt for både mig og Avery hader når den står på klem enten skal den være lukket eller helt åben "Avery er du okay?" sagde jeg lidt uroligt og gik langsomt ned til hendes værelse jeg skubbede stille til døren og fandt hende på gulvet "Avery" råbte jeg og gled hen af gulvet på knæ og lagde hendes hoved på mit skød jeg rystede hendes hoved forsigtigt "Avery svar mig nu" sagde jeg med tårer ned af kinderne og et glas røg ud af hendes hænder jeg rakte stille ud efter det og det var tomt det var nogen piller vores mor næsten lige havde købt og alting begyndte at falde på plads min kærer lillesøster havde taget en overdosis. Jeg holdte rundt om hende og græd jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre "Hvorfor?" hviskede jeg og græd og græd da jeg fandt et papir på sengen jeg rejste mig stille fra hende og tog papiret og satte mig på sengen

 

 #Kærer søs, mor og far. Jeg kunne ikke klare det mere livet blev for hårdt jeg elsker jer rigtig højt. Jennifer jeg er ked af at jeg efter lader dig sådan her, jeg håber du vil tilgive mig for det valg jeg træffede jeg elsker dig lov mig at forblive en glad pige. Håber i alle kan tilgive mig# jeg lagde papiret og kiggede ned på hende jeg satte mig ned ved siden af hende og tog hendes hånd hun var blevet kold som is og hvid som sne og hendes mørke hår mistede glansen "Du må ikke forlade mig" græd jeg og hørte døren åbne nedenunder jeg havde ikke kræfterne til at rejse mig "Piger så er vi hjemme" råbte min mor, jeg kunne ikke råbe jeg kunne dårligt nok trække vejret jeg havde mistede min kærer lillesøster hvorfor havde hun ikke sagt noget? "Jennifer, Avery er i hjemme" råbte min mor og jeg kunne hører trin på trappen "Her inde" råbte jeg med en grædende stemme og hun åbnede døren.

Hun begyndte at græde med det samme "Aw skat" sagde hun og kyssede hende i hovedet og vores far kom op af trappen han stoppede helt op med et tomt ansigts udtryk "Kom" sagde min far pludselig og hjalp min mor op de stod og krammede imens jeg sad ved min søster og græd "Jennifer ring til en ambulance" sagde min far med en hæs stemme. Jeg rejste mig langsomt og gik ud i gangen og ringede op der gik ikke andet end nogen få minutter også tog de stille Avery med sig "Er du okay?" sagde min mor og med en grædende stemme og fik mig op fra gulvet og krammede mig. Næste dag tog vi til begravelse jeg havde inviteret Justin med, men han kunne ikke. Jeg stirrede endeløst på kisten Avery lå i tanken om at hun var væk var smerte fuld da det hele var overstået gik vi stille ud til bilen og min mobil ringede det var Justin jeg tog den "Hey" sagde jeg med en grædende stemme "Jeg er blevet opdaget på youtube" sagde han glad "Undskyld, men er ikke i humør lige nu" sagde jeg og kiggede ned "Jennifer jeg er blevet opdaget af en det kan være jeg bliver berømt" sagde han glad.

Efter det gik der flere uger før jeg hørte fra ham han var over alt på youtube nu og han havde glemt mig. Han var der ikke da jeg havde mest brug for ham sikke en køn ven. Men noget ændrede sig, jeg lærte hurtigt at gemme mine følelser væk og hvis jeg nogen sinde ser den idiot igen han kan bare vente sig. Nu kender i til min baggrund... Der er ikke meget at råbe hurra for.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...