Emmas dagbog

Emma er en pige på 15 år. Hun lider under skolen - hvor hun ikke klarer sig super godt-, hendes forfærdelige far som vil bestemme alt og hænge ud med hende konstant og en forelskelse hun egentlig bare gerne vil have går væk.

0Likes
0Kommentarer
254Visninger
AA

2. 4. december

Kære dagbog.

  Undskyld at jeg først skriver nu! Der er bare sket så meget på de tre dage! For det første så gik jeg i koma i dansktimen i går. Vi har om noveller i dansk, ik' lige mit yndlingsemne. Men det var faktisk slet ikke derfor, jeg gik helt sort. Mikkel, min bedste ven, og jeg sad og sms'ede om, hvor kedelig timen mon kunne nå at blive, inden der var gået to timer, da der pludselig faldt en papirsflyver ned på mit bord. I min klasse sidder vi ved enmandsborde, så derfor synes jeg godt, at jeg kan tillade mig at kalde det mit bord. Tilbage til emnet. På den måde papirsflyveren lå på, kunne jeg se, at den var kommet bagfra, og så var landet fuldstændig perfekt på mit bord. Med rynkede bryn havde jeg kigget rundt for at se om nogen havde opdaget det. Alle kiggede på mig.

  Med fuldstændig rødspættet kinder foldede jeg papirsflyveren ud. Jeg tænkte ikke rigtig over hvem den kunne være fra, kun hvorfor personen dog ikke bare havde sendt en sms istedet.

  Dette stod på papirsflyveren: Hej Em. Følg med i timerne, du. Jeg kan jo ikke have en beundrer, som ikke følger med i timerne og ikke kan sine ting. Det vil bare give mit et dårligt ry. Kys xxxxxxxxx

  Det var sådan cirka der, at jeg begyndte at blive lidt svimmel. Hvem ville dog skrive det til mig? Og så holde sig selv hemmelig?

  Jeg kiggede rundt med sammenknebne øjne og prøvede at se, om der var nogle af de forskellige ansigter som viste noget andet end nysgerrighed. Udtrykkene var alle de samme, lige bortset fra Mikkels, som så ud, som om han var ved at sprænge af nysgerrighed. Jeg kunne også se på den måde hans fødder trippede på, at han havde lyst til at springe op og rive papirsflyveren ud ad hænderne på mig. Et lille prøvende smil blev sendt til ham. Derefter blev der ellers studeret videre. Pigerne blev selvfølgelig hurtigt udlukket. Så var der bare lige sådan cirka et dusin drenge tilbage.

  Min søgen blev dog afbrudt efter et par minutter, da min lærer mente, at det var min tur til at svare på et spørgsmål. Jeg kunne selvfølgelig ikke svare på spørgsmålet - som sædvanlig - og fik en revet min dejlige papirsflyver ud af mine hænder af min lærer. Hun læste hurtigt beskeden skrevet på vingerne og åbnede munden, som om hun ville til at meddele hele klassen, hvad den hemmelige person havde skrevet til mig. Heldigvis lukkede hendes mund sammen igen, og hun smed med sammenbidte tænder flyveren ud. Hun må have synes det var for pinligt for mig. Gudskelov for min søde, søde lærers samvittighed.

  Resten timen var jeg i den omtalte koma.

 

En af de andre ting som der er sket er blandt andet, at min far lige pludselig synes, at det kunne være sjovt, hvis vi tog en tur i skoven. Det var igår, lørdag, så vi havde heeeeeeeele dagen til at, og jeg citerer: "rigtig hygge os."

  Far pakkede en kurv med mad, fandt mors gamle kamera frem, tog et tæppe, sin jakke og slæbte så ellers mig ud af vores lille rækkehus i retning af skoven. Det var en gamle tradition, som min familie havde, dengang min mor stadig levede, hvor vi tog i skoven hver anden uge en dag, hvor vi alle havde tid. Mor havde sit kamera med og tog så billeder hver gang af det samme træ. Sidst på året lavede vi altid et kæmpe billede, af alle de billeder hun havde taget, og så kunne man se hvordan bladene sprang frem og ændrede farve. Det var super hyggeligt, men det vil ligesom ikke være det samme som før mors død. Hun holdte familien lidt sammen.

  Resten af dagen hang far og jeg så ud i skoven, ham der talte lystigt til mig, og jeg som lå på ryggen på tæppet med lukkede øjne og øre.

 

Bliver nødt til at smutte nu, dagbog, far kalder! Vi ses sandsynligvis imorgen, hvor du vil få detaljerne om min forelskelse, som jeg desværre ikke havde tid til at skrive om idag.

Kys

Emma

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...