Crush - Min lærer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 apr. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Igang
////Inspireret af Aria og Ezra////

Anna er lige flyttet til København. Hun bor lige over en bar, og beslutter sig for at tjekke den ud og gå ned og få noget at spise. Dernede møder hun en mand. Han hedder Oliver. De falder hurtigt for hinanden, og ender med at kysse/"snave". Næste dag finder hun dog ud af, at hendes engelsk lærer på hendes skole er Oliver. DEN Oliver. Hvad gør hun så?

2Likes
1Kommentarer
671Visninger
AA

3. .

Jeg var ret sur på Oliver. Han ville ikke engang tale med mig. Men udover det, havde jeg allerede fået nogle venner. De havde spurgt om jeg ville gøre mig klar med dem til den store fest i aften. Det ville jeg da gerne. Jeg havde stjålet en af mine mors "Forføre"-kjoler. En sort stram en, med noget cut out bagpå. Så havde jeg også stjålet et par pumps aka højhælede fra min mor. De var også sorte, men røde inde i sålen. Jeg havde lagt tøjet og min make up taske på sengen, og ventede bare på de kom. Nu ringede dørklokken og jeg gik hen og åbnede. "Heej" Sagde jeg og krammede dem begge to. Den ene var en pige, den anden var en dreng. Pigen hed Paige, og havde lang sort hår, og kom vist fra Egypten. Hun var rigtig smuk. Drengen hed Kristoffer, og havde brunt kort hår, og flotte grønne øjne. Han var min date i aften. Paige havde allerede en kæreste. Vi gik ind på mit værelse og klædte om. Kristoffer havde en pæn six pack. Eeeej, men han var ikke min type. Vi havde alle klædt om, og var taget bussen. 

 

"Det min yndlings sang!" Sagde Kristoffer til mig, og tog mig rundt om hofterne. Det var en stille sang, så vi dansede stille til den. Jeg havde lukket mine øjne. Jeg forstillede mig at det var Oliver jeg dansede med. Lige da jeg åbnede øjnene, så jeg Oliver kigge på mig i den anden ende af salen. Jeg holdte øjenkontakten, men så forlod han salen. Jeg hviskede "Undskyld mig." I øret på Kristoffer, og fulgte efter Oliver. "Oliver, vent lige." Råbte jeg. "Jeg ved godt, at der overhovedet ikke er nogen chance for, at vi to kan have noget som helst kørende. Men jeg kan ikke klare tanken om at du går rundt, og hader mig." Sagde jeg og kiggede på ham. "Hader dig?" Spurgte han forvirret. Jeg nikkede. "Jeg hader dig ikke. Det kunne jeg aldrig finde på. Jeg er bare skuffet over alt der her. Jeg kan jo godt lide dig Anna, og det har jeg kunne siden jeg så dig igår." .... to be countinued

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...