Mit liv med offeret

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 apr. 2013
  • Opdateret: 16 apr. 2013
  • Status: Igang
Marius lever i en familie der bestemt ikke svømmer i penge, tvært imod er både Marius og hans mor nødt til at stjæle fra byens cirkus for at forsørge dem selv og Marius handicappede søster.
Pludselig står Marius alene, og tingene tager en drastisk retning da Marius flytter ind til sin nye plejefamilie.

0Likes
0Kommentarer
67Visninger
AA

3. Starten på noget nyt

 

Bib...bib...bib jeg kiggede forvirret op, var det en drøm? Alt omkring mig var Hvidt og tåget, jeg kunne fornemme et ansigt. "Kan du høre mig, hallo" jeg kunne sagtens høre ham, men turde ikke svare hvad nu hvis det ikke var en drøm?

"vi er forfærdelig kede af at fortælle dig at din mor og søster desværre ikke klarede den" min hjerne gik helt ned efter den sætning, det kunne ikke passe. Jeg troede ikke på ham, det var umuligt. jeg havde ingen følelser i kroppen det var helt tomt.

Den grå hårede overlæge fortalte mig hvordan jeg var besvimet da jeg nåede huset. Jeg kunne ikke koncentre mig om hvad han sagde, det eneste jeg hørte var at de over de næste par dage ville finde ud af hvor jeg skulle bo. Jeg havde slet ikke lyst til at bo noget sted, det var ikke det vær uden mor og Rita.

to dage efter fik jeg at vide at jeg kunne flytte ind hos en familie der gerne ville adoptere mig. Jeg var entlig helt lige glad det kunne aldrig blive godt, uanset hvor fantastisk det var hos den nye familie. Pludselig synes jeg at mit gamle liv var helt fantastisk.

jeg blev vækket søndag morgen. Der var nu gået en uge siden ulykken skete, jeg kunne ikke græde mere, ikke fordi jeg ikke ville men der var ikke flere tåre tilbage. Desuden var det i dag jeg skulle flytte ind hos familien Johnson. Der var kun en time til jeg blev hentet, jeg håbede bare på at det var en familie der boede langt væk fra det hele jeg ville bare væk...

Jeg kunne høre trin ude fra hospitalsgangen, det bankede på døren "kom ind" sagde jeg med en lettere nervøs stemme. Døren åbnede sig, og der stod det vi i min familie kaldte en porcelænsdukke neglene var velplejede, kjolen var strøget og håret sat pænt op. Hun kiggede på mig som var jeg 3 år. Hun spurgte lidt ind til mig men undgik at spørge ind til min familie.

Efter en times tid var det tid til at komme hjem af. Udenfor hospitalet holdt den flotteste bil jeg nogensinde havde set, og ikke overraskende var det hendes. 

Da vi kom til Cirkuset satte hun farten ned, det måtte bare ikke ske. Mine hænder rystede og jeg fik kuldegysninger da vi gik op i mod Cirkusvognen som de boede i. døren blev åbnet og der stod han, cirkusdirektøren! han stod der og kiggede med hårde øjne og det perfekte overskæg, hans sorte hår var slikket tilbage. Han løftede det ene øjenbryn en anelse, nikkede kort og mumlede hej. Man følte sig ikke lige frem velkommen hos familien Johnson, de talte ikke engang til mig.

det var til gengæld ikke penge der manglede, vi fik både forret, hovedret og dessert. og mit værelse var stort og rumligt med fløjlsgadiner, men hvad var det vær?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...