Uncover - [Larry Stylinson]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 apr. 2013
  • Opdateret: 18 jan. 2015
  • Status: Igang
Harry Edward Styles er med i Hall Cross' populæreste klikke. Han har et skønt liv, ingen problemer med pigerne, og ingen problemer med sine følelser for andre mennesker. Men en dag starter der en ny dreng på skolen ved navn, Louis William Tomlinson. Han skal starte i Harrys klasse, og Harry får til opgave at vise Louis rundt. De to drenge får hurtigt opbygget et solidt venskab, men når følelserne koger over, hvor meget tør de så satse på kærlighed? Kan ét enkelt kys forandre de to drenge?

63Likes
48Kommentarer
4956Visninger
AA

2. 1; First day.

Louis' synsvinkel:

Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg havde forventet, eller om jeg overhovedet havde forventet noget, men jeg havde vel bare dannet nogle billeder inde i hovedet, og som ventet, var det helt anderledes. Jeg følte mig ikke tryk, men jeg havde vel heller ikke mødt de nye elever endnu. Måske vil jeg blive overrasket? Måske er de meget sødere og venligere, end på min anden skole. Det var hvert fald også noget jeg havde forventet, men jeg ville nu heller ikke blive for skuffet hvis det var langt under mine forventninger. Min anden skole så perfekt ud og alt muligt, men eleverne var rædsenfulde. Både indvendig og udvendig. Hvis det bare havde været nogen få, ville jeg have været blevet, men det var der ikke. Det var hele skolen, og det var altså for meget for mig. Jeg følte mig som den eneste der kunne tage noget seriøst og kunne være venlig. Selv pigerne var nogle fucking ludere der stod og røg ovre i cykelskuret, og prøvede på at bestemme sig hvem de skulle knalde næst. Måske Dylan fra 9.b eller Troye fra 8.d, det var til at få kvalme af så slutty pigerne var der. Alle ville mobbe en ud af skolen, hvis man ikke lige var som de slutty piger, eller hvis man ikke sad og rav den af hver gang man kom hjem, eller spillede fodbold døgnet rundt. Alle var ens og det var til at få spat af. Jeg snakkede med min mor om hvordan jeg havde det med den skole, og hun forstod mig. Hun synes selv at jeg havde virket ret nede, og ikke rigtig gad at tage i skole, som jeg ellers plejede at syntes godt om. Hun var gået med til at finde en ny skole jeg kunne starte på, og det var der at vi fandt Hall Cross. Hall Cross havde et godt omdømme, og lærerne havde styr på eleverne og hvordan de opførte sig. Skolen passede perfekt til hvordan jeg ville have det når jeg gik i skole, så det kunne ikke blive bedre. Det var så i dag. I dag skulle jeg starte og jeg var skide nervøs. Tænk nu hvis jeg gav et dårligt indtryk? Hvad nu hvis eleverne var ligeså slemme som de andre? Jeg prøvede på at bilde mig selv ind at de ikke var lige sådan, men det var stadig svært. 

Min mor og jeg sad og ventede på en bænk inde i skolen, til skoleinspektøren ville komme ned fra hans kontor og vise mig hen til min nye klasse. Jeg begravede langsomt mit ansigt i mine hænder, og lavede min normale vane med benet. Få det til at ryste helt vildt. Tankerne fossede rundt i min hjerneskal, og jeg følte mig utilpas og spændt på samme tid.

"Tag det nu roligt, skat. Jeg er sikker på at det nok skal gå" udbrød min mor pludseligt, og lagde sin hånd på min ryg. En let kvalme skyldede igennem mig som et vandfald. 

"Mor, vil du ikke please lade vær med at røre ved mig? Ellers får du bare morgenmaden at se igen" Jeg kiggede op på hende imens jeg snakkede langsomt, og så så ned i mine svedige håndflader. Hun løftede stille hånden, og lagde den ned i sit skød. 

"Jeg vidste ikke du havde det så slemt?" Hun sendte mig et bekymret blik, men jeg rystede bare på hovedet. Hun forstår det jo alligevel ikke når det kommer til stykket. 

"Jeg lover dig, Louis. Du får det godt på denne her skole" Jeg sukkede dybt, og lod bare som om jeg hørte hende. 

Harrys synsvinkel:

Alle havde talt om den dreng, drengen hvis navn jeg endnu ikke havde fanget.. Et eller andet med L, mener jeg. Rygterne er allerede gået om ham, stakkels fyr. Han var vist allerede ankommet, nu måtte vi jo så bare vente på han kommer. 

Jeg havde ikke de vilde forventninger om ham. Men forventninger har man vel altid? Alle på Hall Cross var ens, eller man kunne hurtigt falde ind i en gruppe efter sine egne interessere. Den klassiske nørdegruppen. Pigegruppen. Genigruppen. Også den populæregruppen, som indgår mig. De fleste kommer til Hall Cross, hvis de har haft problemer på den anden, men så perfekt er den her skole alligevel ikke, men alle har vel sine fejl? 

Jeg ville lyve hvis jeg sagde, jeg ikke var en smule spændt på at møde den nye dreng. Det er jo altid spændende med en ny elev i klassen. Bare han ikke er endnu en af de der "Mr. Know-it-all" som tror idræt er Olympiske Lege, og at han selv er Albert Einstein's søn. Hvis han er det, så ved jeg virkelig ikke hvad jeg gør af mig selv. Så må du kalde mig fordomsfuld og egoistisk, men den her klasse skal ikke eje sådan en type. 

Eleverne myldrede ind i klassen, eftersom klokken lige havde ringet ind. Jeg tog en dyb indånding, og trådte selv ind i klassen med mit "slæng" af drenge. Min plads var nederst i klassen. Nu tænker du sikkert: Er han sådan en troublemaker? 

Nej. Det er jeg ikke. Jeg er faktisk meget nede på jorden, taget i betragtning af jeg er skolens populæreste dreng. Selvfølgelig kan jeg fyre en kommentar af eller to, men jeg er ikke ude på at skræmme folk. Jeg nyder opmærksomheden, men jeg er bestemt ikke nogen fame-whore, nej ellers tak.

Klassen blev stille, men ingen lærer var endnu trådt ind i 9.A. Hvilket resulterede i, snakken om den nye dreng fortsatte i klassen. Dog forholdt jeg mig stille, rygter har aldrig rigtig været mit førsteprioritet. Snakken lød nogenlunde sådan: "Han kommer over fra den dårlige skole" - "Han er faktisk ret lækker, hi hi" - "Han er meget stille, det siges han blev mobbet!" 

Jeg så ned i træbordet og smilede skævt. Døren til klasseværelset gik op, og første trådte vores lærer, Mrs. Dekanovic. Hun smilede stolt og trådte hen til katederet. Klassens snak stoppede pænt hurtigt, og alles krops attitude fremviste tydeligt, de også var meget spændte på at møde den nye fyr.

"Jeg vil ikke trække den længere ud, end aller højst nødvendigt. Vi får jo en sød ny dreng i klassen. Jeg vil have I tager ekstra godt i mod ham. Han er en smule generet, men han vil rigtig gerne lære jer alle at kende. Men det er en normal reaktion han har sig, det jo ikke altid let at flytte skole efter mobning.. Så I må love I behandler ham ekstra godt og kærligt!" Mrs. Dekanovic smilede stolt over sin prædiken, og nikkede så igen ganske kort - "Jamen, lad os da byde velkommen til eleven, Louis Tomlinson"

.. Jeg vidste det var noget med L!  

•••

Vi undskylder for det korte kapitel..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...