That's your child | One direction

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 apr. 2013
  • Opdateret: 17 apr. 2013
  • Status: Igang
Hvis du fandt ud af at du havde et barn, men at det var fem år efter barnets fødsel, hvad ville du så gøre?. Det samme spørgsmål stiller Den 21 årige Aubrey Anderson sig selv. Et par år før var hun sammen med den verdenskendte Louis Tomlinson. Et par måneder efter noget af en nat, med masser af følelser og trivslen, finder den kun 15 årige teenager ud af at hun var gravid, og hun har dsv. opdaget det for sent, der var ikke mulighed for en abort.
Fem år senere har Aubreys datter et helt specielt ønske til hendes fødselsdag, nemlig at møde sin far. Skal Aubrey gøre det?, skal hun finde Louis og fortælle at han har en datter?. Bliver det bedre af at Aubrey en dag støder ind Louises bedste ven, og hun får muligheden for at få Hopes ønske opfyldt. Hvad tror du der sker: Vil Aubrey fortælle nyheden til Louis og ikke mindst resten af verden. Hvad hvis der sker noget mellem hende og en af dem. Eller værst af alt, at nyheden bliver fortalt ud til den forkerte. (Coveret er lavet af Litoria<3)

36Likes
32Kommentarer
1939Visninger
AA

4. What a deal

Kapitel 2: 

3 What a deal!.

Aubreys synsvinkel:

 "Hej, er det din?" Spurgte drengen og stillede sin indkøbskurv. Jeg var stadig helt mundlam over synet. Jeg pegede op mod ham, stadig med et overraskende udtryk i ansigtet. "Du er Harry fra One ... One ..".

"One Direction ja, det ved jeg godt og du er?" Afbrød han og gav mig hånden.  "Øm Hope ... Nej sludder, mit navn er Audrey ... Jeg mener Aubrey, ja Aubrey Anderson!" Svarede jeg og forsøgte at smile. Han gengældte mit smil, men det virkede som om det ikke var helt ægte, han var nok lidt forvirret. "Nå ja det var mange navne heh, hvem er så den lille pige?" Spurgte han og nussede Hopes kind. Hope grinede genert og begyndte igen at løbe væk fra mig, så nu stod jeg alene med verdenskendte Harry Styles foran mig.

"Det er min ... min" skulle jeg sige sandheden, at Hope var min datter. Hopes fars bedste ven stod nu foran mig og han vidste ingengang at han var en slags onkel, til en vildt fremmed pige. "Søsters datter!" Fortsatte jeg. Pis .. Jeg løg, det var bare ikke godt, men det røg ligesom bare ud af mig. Harry nikkede usikkert på hovedet og skulle til at række mig hånden igen, da jeg nærmest ramte ham i hovedet. "Du kender Louis Tomlinson ikke?" Spurgte jeg hurtigt, uden egentlig slet ikke at tænke over det. Han kiggede underligt på mig og drejede hovedet, en smule til siden. "Jooooooo .. Hvorfor?", han slog ud med armene og smilede skævt. Det var sgu også et dumt spørgsmål Aubrey, dumt dumt dumt. 

"Altså det er fordi min dat .. søsters datter har fødselsdag på lørdag og hun har et helt specielt ønske .." Jeg stoppede kort mig selv, var det nu smart skulle jeg nu igen lyve. Harry kiggede afventende på mig og kiggede hurtigt ned på sit dyre ur, ja han havde sikkert vildt travlt, men det her var altså lidt vigtigere.

"Hun vil vildt gerne møde one direction, du ved sige Hej og sådan noget!" Sagde jeg og kiggede afventende på Harry, der smilede skævt. Lidt efter trak han stille på skuldrene. Yes! De kunne ikke, jeg var fri for alt det her, jeg skulle ikke kigge Louis i øjnene igen, hvor var det ba .. "Tjo det kan hun vel godt, men på lørdag starter vi vores turne, så hvad med imorgen?" Afbrød han mig, eller han afbrød mine tanker, men ligemeget. Jeg næsten tabte underkæben, kunne de godt. Pis!.   Jeg ville finde på en dum undskyldning, om at jeg ikke kunne imorgen, men selvfølgelig skulle Hope lige komme rendene.  "Hej Hope!" Udbrød Harry og smilede, Hope gemte sig genert bag mit ben, imens Harry klappede i sine hænder.

"Ved du hvad?" Spurgte Harry og placerede sin hænder på lårene, så han kunne se Hope. Hope rystede stille på hovedet, og tog sit hoved mere ind mod mit ben.     "Du skal møde resten af One Direction, imorgen!", Hopes ansigt lyste op, og jeg kunne fortsætte med at slå mig selv i hovedet, selvfølgelig inde i mig selv!. Hun slap mit ben, og løb hen mod Harry, for at omfavne ham. Hun vendte sig derefter om mod mig, og jeg bukkede mit hoved ned. "Er det rigtigt!" Halvråbte hun, imens hun hoppede op og ned. Var det egentlig rigtigt?, mig og hope var helt fremmede for Harry, og jeg havde ingengang svaret på om jeg kunne, men jeg skulle faktisk ingenting imorgen. Jeg tog en dyb indånding og smilte til hende.

"Ja det er!" Svarede jeg og kiggede op mod Harry, der havde rettet sig op, han smilte hurtigt, og kiggede ned på sit ur. "Nå men hvor og hvornår skal vi mødes?" Spurgte han. "Ømm!" Jeg trak på skuldrene, og prøvede at stå imod hopes trækken, i min arm. Gik det måske lidt for hurtigt det her, jeg havde jo trådsalt lige mødt Harry, der var mange spørgsmål, men det var Hopes ønske så ...  

"Øm vi holder koncert imorgen klokken 18:00, i kan komme med backstage?" Spurgte han. Jeg nikkede dog bare kort. "Oh that's what .. Make ur by ..ti .. fal" Udbrød Hope pludseligt og vi undslap begge et grin. Jeg trak på skuldrene. "Okay" svarede jeg, og Hope lyste endnu mere op. "JAI JAI JAI JAI .." Og sådan blev hun ellers ved, hele vejen væk fra mig. "Så gør vi det, skal hendes mor med?" Spurgte Harry pludseligt igen, og jeg stivnede, jamen hun stod jo lige her, men det vidste de jo selvfølgelig ikke. Jeg begyndte langsomt i panik, og uden selvfølgelig at tænke over det, fik jeg hurtigt svaret på spørgsmålet. "Nej nej, jeg skal nok tage med!". 

Tis og lort.

Jeg kunne faktisk bare have bedt en veninde om st tage med, så slap jeg for det, og for at se Louis igen. Gud Aubrey hvor var du dog dum.  

"Super, så glæder vi os til at møde Hope igen, håber det bliver en god fødselsdagsgave!" Svarede Harry og rakte hånden frem mod mig. Jeg tog hårdt imod den, det så faktisk ud til at komme lidt bag på ham.  "Vi ses!" Sagde jeg hurtigt, og fik hurtigt at drejet om på hælen, inden Harry knap nok nåede at blinke med øjnene.

  "Jamen Hej Hej!" Kom det fra en noget så forvirret Harry, Hehe det forstod jeg skam godt.  

Okay nu skulle jeg bare hjem, finde noget tøj og gøre mig så ubekendt som muligt, det ville være godt hvis Louis ikke kunne kende mig. Men selvfølgelig var det også lidt umuligt, medmindre han havde en skidt hukommelse, hvilket han nok ikke havde. Måske skulle jeg farve mit hår?.

  ------------------------------------------------------------------------------------------------  

Så kom kapitlet, måske en smule kedeligt, håber ikke i blev alt for skuffet!. Men i fandt da ud hvem drengen var. Vi ved begge det er lidt kort, men vi har begge ikke vildt meget tid. Men hvad tror i der sker i næste kapitel?, hvordan takler Aubrey det, og ikke mindst Louis, genkender han hende overhovedet?.Og hvad farve bliver Aubreys hår mon?.   Vi vil også sige tak til alle dem der har liket og sat på favvorit liste, vi synes selv det er gået ret stærkt. Tak!<3.   Der kommer snart mere!:-D.   XoXo AnnaK & Kitty K.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...