That's your child | One direction

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 apr. 2013
  • Opdateret: 17 apr. 2013
  • Status: Igang
Hvis du fandt ud af at du havde et barn, men at det var fem år efter barnets fødsel, hvad ville du så gøre?. Det samme spørgsmål stiller Den 21 årige Aubrey Anderson sig selv. Et par år før var hun sammen med den verdenskendte Louis Tomlinson. Et par måneder efter noget af en nat, med masser af følelser og trivslen, finder den kun 15 årige teenager ud af at hun var gravid, og hun har dsv. opdaget det for sent, der var ikke mulighed for en abort.
Fem år senere har Aubreys datter et helt specielt ønske til hendes fødselsdag, nemlig at møde sin far. Skal Aubrey gøre det?, skal hun finde Louis og fortælle at han har en datter?. Bliver det bedre af at Aubrey en dag støder ind Louises bedste ven, og hun får muligheden for at få Hopes ønske opfyldt. Hvad tror du der sker: Vil Aubrey fortælle nyheden til Louis og ikke mindst resten af verden. Hvad hvis der sker noget mellem hende og en af dem. Eller værst af alt, at nyheden bliver fortalt ud til den forkerte. (Coveret er lavet af Litoria<3)

36Likes
32Kommentarer
1939Visninger
AA

2. Still a virgin?

Dette kapitel er skrevet af Anna K.

1: Still a virgin? 

 

Aubreys Synsvinkel:

 

Han lod sin hånd glide op af mit lår, strejfede min hud så hårene på min arm stille begyndte at rejse sig. Han begyndte igen at kysse min hals og nærmest slæbte sine læber ned af min krop. Jeg klemte hårdt fast omkring lanet, så mine hænder blev ildrøde. Langsomt gled han sin hånd op under min trøje og gjorde et forsøg på at få den af mig. Hans læber nåede min mave og jeg blev mere og mere i tvivl, om jeg overhovedet var klar. Han havde fået min trøje af og var nu på vej ned mod mine shorts. Jeg lå bare der, totalt livløst og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, imens han fortsatte med at rage på min krop. Klikket fra en af knapperne på mine shorts lød. Jeg følte mig pludselig klam, jeg var 15 år og jeg følte stadig ikke jeg var klar. Skulle jeg stoppe?.  Uden at tænke over det fik jeg skubbet hans hoved væk fra min krop. Han kiggede forvirret op på mig, for derefter at begynde igen. Nej jeg kunne ikke. "Louis je .. g .. ka .. kan ikke ... sto ... stop!" Fik jeg svært fremstammet men han blev ved. Hvorfor stoppede han nu ikke, jeg var ikke klar, kunne han ikke se det?. "Lou .. Louis!".  Han lod igen sit blik glide op mod mit. Jeg skar en skæv grimasse og kiggede op i det hvide træloft.

Jeg fjernede mig stille fra ham og prøvede at dække det meste af min krop med min trøje. Jeg svingede håret om på ryggen, rejste mig op og gik mod døren ind til stuen. "Hvorfor?" Hans stemme lød irriteret. Jeg vendte mig om mod ham og trak på skuldrene. "Jeg er nok bare ikke klar?" Svarede jeg med et suk og skulle til at tage min trøje på, da hans åndedræt var mod min hals. Jeg kiggede op mod uret, klokken var mange og hvorfor blev han ved. "Kom nu!". Han lagde sine hænder om mine hofter og drejede mig om mod ham. Hans flotte øjne borede sig ind i mine. Han kom tættere, vores pander mødtes og jeg havde svært ved at fjerne mig fra ham. "Brey!?" Hviskede han. Skulle jeg?, jeg kunne da ikke bare presse mig selv, eller kunne jeg.  "Jeg ved ik Lou .." Nåede jeg knap nok at sige, før hans læber var mod mine. Han smed mig ned på sofaen, og det lod flere tanker og følelser strømme igennem mig. Han var gået fra forstanden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...