my story {1D} PAUSE!!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 apr. 2013
  • Opdateret: 2 sep. 2013
  • Status: Igang
Ida
pigen der som 17 årig får af vide at hun har 1 bror og 4 søstre mere.
Pigen som tager alle de sejre hun kan med hjem.
Pigen der er i en stald 24/7.
Pigen der sakker bagud i skolen
Pigen med den fantastiske stemme
Pigen der mistede sin pony til døden.
Pigen som er blevet mobbet siden folkeskolen.
Pigen der er lillesøster til Louis Tomlinson.
Pigen der har taget verden med storm?

Der er mange sider af 'Ida' også sider som hun ikke selv kendte til...
Som 17 årig for hun afvide at hun er lillesøster til en verdenskendt bandmedlem.
Tingene bliver vendt på hovedet og skjulte talenter bliver set.
Men hvad nu vis man allerede har et talent, et talent som man brænder for, et talent som man ligger på verdensranglisten på?
Tja så må man tage nogle valg, svære valg.

8Likes
4Kommentarer
931Visninger
AA

2. tilbage til skolen

jeg vågnede ved at mit vække ur bibbede. jeg magtede virkelig ikke skolen den dag det gør jeg sådan set aldrig og den historie skal jeg nok fortælle. 

jeg bliver mobbet.

selv om jeg nok ikke vil indrømme det så bliver jeg mobbet.

hver dag bliver jeg slået og kaldt dumme ting som fx Ida fed gris. kreativt (nooot). 

jeg kan tydeligt huske engang hvor vi brugte skolens computer til at lave en opgave. da jeg skulle gemme den var der et dokument der hed Ida fed gris. nysgerrig som jeg er går jeg ind og ser en hel masse falske ting om mig som at jeg røg hash...

nå nok med min livshistorie.

jeg fik tøj på og gik op for at spise morgen mad. 

da jeg kom op i køkkenet stod Louis og snakkede med min mor som stod og lavede mad. jeg satte mig på en stol og spurgte hvorfor han var så tidligt oppe.

"Louis vil gerne se dansk skole kultur så han tager med dig i skole" sagde min mor.

jeg var lige ved at få min bolle galt i halsen.

"det kan han ikke" sagde jeg på dansk

Louis kiggede forvirende på mig og jeg gentog mig på engelsk

"hvorfor" spurgte han

"eehmm... det kan du bare ikke" fik jeg frem.

jeg kunne jo ikke bare gale højt om at jeg nok ikke havde den bedste skole gang. 

"Ida" sagde min mor bestemt.

"kom nu bare i dag"

"fint men kun i dag, men Louis bare så du ved det syntes alle på min skole at du er en bøsse" det sidste var sandt der var nok 3 directioners på hele skolen resten var belibers.

"det bliver jeg tit kaldt så det klare jeg nok" sagde Louis muntert.

jeg sukkede og spiste min mad færdigt.

 

*****

lidt tid efter sad vi i Louis bil. vi boede tæt på skolen så jeg så igen idé i at køre, men det gjorde vi.

"hva er du træt siden du ikke kommer ud af bilen" sagde Louis muntert ude foran bilen.

jeg var ikke træt og jeg havde opdaget at vi var ved skolen men gad bare ikke at gå ud.

jeg steg langsomt af bilen og tog min taske på bagsædet.

"kom" sagde jeg træt til Louis som nikkede og låste bilen. 

vi gik ind gennem skolegården og med det samme kom der en kommentar til mig

"SE DER KOMMER GRIMME IDA!" blev der råbt self. på dansk.

jeg lod som om jeg ikke hørte den og gik vider. Louis sendte mig et spørgerne blik da endu en kommentar kom

"HEJ IDA FED GRIS!"

det skal lige siges at jeg ikke er fed jeg er heller ikke tynd men jeg er slank. 

jeg kom ind på skolen sammen med Louis da en dreng fra min klasse kom over til mig med en bog i hånden jeg vidste ud mærket godt hvad han ville gøre med den bog. 

slå mig. 

men da han så Louis trippede han tilbage til hans stol igen.

måske var det en god idé at tage Louis med i skole. 

klokken ringede og jeg satte mig på min plads Louis fandt sig en stol og satte sig bagerst i lokalet. Min lære sagde at han kunne være med i timen vis han bare holdte kæft.

timen begyndte og min lære kom ind. vi havde dansk den første time så Louis forstod ikke et pip. men næste time var engelsk så der kunne han nok følge lidt mere med.

jeg sad i min egen verden da min lære pludselig sagde mit navn. jeg kiggede op og så min lære kigge strengt på mig.

"Ida kan du gentage det jeg lige har forklaret" sagde hun og kiggede stift på mig.

"øhhh." sagde jeg

"hun forklarede om fakta" hviskede en dreng bag ved som mobbede mig men lige nu var det mit eneste håb at stole på ham.

"du forklarede noget om fakta" sagde jeg og hele klassen brød ud i grin fuck hvor var jeg dum

D-U-M!

DUM!

min lære kiggede bare stift på mig

"husk at høre efter Ida" sagde hun koldt inden hun vendte sig med tavlen igen. 

timen gik langsomt afsted og endelig skiftede vi time.

min engelsk lære kom ind af døre og fik alle på plads.

det skal lige siges at min klasse er ret ustyrlig og min engelsk lære er en af de eneste der kan styre os.

timen gik hurtigere end den anden hvilket mine engelsk timer altid gjorde.

det blev frikvater og jeg samlede mine ting sammen og gik over til Louis.

nogle af pigerne genkendte ham og kom hen for at få et billede.

Hvad?!.

normalt hader de ham.

jeg stod lidt på afstand og ventede på at Louis blev færdig.

han havde travlt med at skrive autografer og tage billeder så drengene så deres snit til at slå mig.

great.

men jeg var efterhånden vandt til det og jeg vidste vis jeg gjorde mod stand ville det blive være.

de gik lige så hurtigt som de var kommet og jeg åndede lettede op. 

Louis var lige blevet færdig med at skrive autografer da klokken ringede ind. 

 

 

Louis synsvinkel

da klokken ringede var Ida en smule muggen.

grunde vidste jeg ikke men jeg var bange for at det var min skyld.

de to næste timer tænkte jeg på hvad hun mon var sur over.

jeg havde bemærket at hun ude i skolegården var blev råbt til men på dansk.

jeg havde på fornemmelsen at det var dårlige ting da hun ikke svarede, men skubbede hurtigt tanken væk for hun var altid glad så kunne ikke se for mig at hun blev mobbet.

efter de to timer havde hun fri.

tidligt syntes jeg men der er stor forskel på skoler i Danmark og England har jeg forstået.

i mens vi gik over mod min bil blev der igen råbt en masse ting til Ida hun råbte noget tilbage så jeg tænkte nok at det bare var et farvel.

da vi satte os ind i bilen, var det som om Ida åndede lettet op.

jeg har altid været god til at læse mennesker men Ida var svær det ene øjeblik var hun glad og det andet øjebilk var hun helt indelukket.

vi kørte hjem i tavshed en af de ting jeg hader aller mest. hver gang der er stille bryder jeg den med en joke.

men den her gang var jeg helt tom for ord.

vi kom hjem og med det samme gik Ida direkte ind på sit værelse. underligt hun var næsten aldrig inde på sit værelse. hun var altid oven på eller uden for.

jeg gik op i køkkenet og satte mig på en stol.

jeg sukkede.

"hvad sker der" mumlede jeg til mig selv og ind kom Ida´s mor.

"hvad er der?" spurgte hun kærligt om.

"det er det jeg ikke ved, men Ida var en helt anden person oppe i skolen" sukkede jeg.

"ja... det undre mig ikke" sagde hun og kiggede ned i gulvet.

hvad hvorfor undrede det hende ikke var Ida rigtigt sådan havde hun bare sat en facade oppe.

det skal lige siges at mine søstre og mor tog hjem i går da pigerne skulle i skole så det var kun mig der var her.

jeg havde ferie men rejste hjem i morgen.

"hvorfor undre det dig ikke?" spurgte jeg lavt efter lidt tids stilhed,

"det tror jeg Ida selv skal forklare" sagde hun og gav mig et forsigtigt smil.

 jeg sad lidt og bestemte mig der efter at gå ned og tage en snak med Ida.

jeg rejste mig langsomt op og gik stille ned af trapperne. da jeg kom ned fra trapperne kunne jeg høre en der græd.

"shit.." mumlede jeg og gik med faste skridt hen til Ida´s værelse og bankede forsigtigt på

 

 

ida´s synsvinkel.

hvorfor mig, hvorfor ikke en anden.

da jeg kom hjem fra skole faldt jeg død om på sengen jeg lå lidt og tænkte, men kunne ikke holde tårerne inde. så det endte som det så tit gør at jeg sad og tudede.

pludselig bankede det på døren og jeg bad til at det ikke var Louis han skulle for alt i verden ikke se mig sådan.

"kom ind" sagde jeg hæst.

"hey hvad sker der?" Louis stak hovedet ind af døren.

det ville være dumt at svare igen ting, for jeg sad og græd self. var der noget galt

"meget" snøftede jeg.

Louis kom hen og satte sig på sengen og lagde sin hånd på mit knæ. "vil du fortælle mig det?" spurgte han forsigtig om.

jeg skyldte ham en forklaring så jeg nikkede og gjorde plads til at han kunne sætte sig op vedsiden af mig.

"jeg starter ved 0.klasse, jeg var lige startet i skolen og det hele var nyt og spænde. jeg fik mig en veninde der hed Katrine vi var altid sammen og havde det sjovt. Hun var min bedsteveninde og gjorde alt sammen.

vi kom op i 1. klasse og der startede en ny pige der hed Sofie. Sofie og jeg blev hurtigt gode veninder. vi havde det sjovt og Sofie var en kopi af mig. vi blev hurtigt bedste veninder og jeg skubbede Katrine lidt væk. hvilket hun blev ret sur over og sagde til alle at hun hade mig.."

jeg holdte en pause minderne fra den gang poppede frem jeg savnede hende ekstremt meget.

"det er okay" sagde Louis roligt

jeg forsatte "Katrine fortalte og Sofie om hvilken nar jeg var og efter som Sofie og jeg var bedste veninder fortalte hun mig alt hvad Katrine havde sagt jeg fortalte min lærer om der og hun tog en snak med Katrine. Katrine undskyldte men jeg var stadig usikker på hende.

i 3. klasse havde Sofie skubbet mig til side til fordel for Katrine som var blevet mega populær blandt drengene.

jeg begyndte at være sammen med en pige der hedder Cecilie hvilket var dumt.

vi havde det sjovt sammen og blev bedste veninder, men hun blev dum og hver gang jeg var sammen med Sofie blev hun jaloux.

Sofie og jeg var stadig gode venner men ikke bedste venner.

nå men Cecilie og jeg blev bedste venner og jeg begyndte at ride til de store stævner og havde ikke tid til at være sammen med Cecilie hvilket hun også blev sur over.

vi startede så i 4.klasse hvor jeg stadig havde et indre had på Katrine over det hun havde sagt jeg talte med min nye lære om det og han bad mig om at hviske tavlen ren. det gjorder jeg og blev langsomt gode venner med Katrine igen.

en dag havde jeg ikke nogen at være sammen med og så at skolens nørd heller ikke havde det så jeg snakkede med hende på det tids punkt var det bare at jeg var populær så det ødelagde det da alle syntes at hun var mærkelig.

i 5. klasse var mit værste skole år. jeg red altid og havde ikke tid til mine få veninder.

Cecilie blev sur på mig hele tiden.

der startede en dreng i klassen som hed Lucas. han var elite gymnast så vi havde det tilfælles at vi ingen tid havde pga vores sport.

Lucas og jeg slog for sjov hinanden, men han begyndte at lyve til lærerne om at jeg mobbede ham.

til min fødselsdag fik jeg en ny mobil og med det samme jeg viste den i klassen tog Lucas og smadre den.

jeg sagde at han skulle betale mig en ny,men han sagde at det var mig der havde tabt den."

min stemme knækkede jeg kunne huske den dag som var det i går.

"nogle måneder sener startede en pige ved navn Maja. Maja var også elite rytter og jeg kendte hende fra rideskolen så vi havde meget tilfælles.

i slutningen af året sagde Cecilie at hun ikke gad at være min bedste veninde mere fordi jeg havde sagt alle hendes hemmeligheder vider til Lucas.

hvilket ville være mærkeligt da jeg hade Lucas som pesten.

Cecilie fik en masse mennesker til at gå imod mig men jeg havde 3 gode veninder som støttede mig (Maja, Sofie og Katrine).

Jeg følte ikke at jeg blev mobbet for jeg havde mine veninder.

i 6. klasse begyndte folk at kalde mig ting fx Ida fed gris. det gik langsomt op for mig at jeg blev mobbet.

mobningen fulgte mig op til 9. klasse og jeg tog et år på efterskole.

men da jeg startede på gymnasiet var de drenge som havde mobbet mig der. så mobningen forsatte så."

den sidste sætning sagde jeg meget lavt.

Louis trak frustreret sin hånd gennem sit hår da jeg var færdig.

vi havde snakket sammen i snart en time på det tidspunkt.

"hvad med de tre veninder du havde?" spurgte Louis stille om

"dem snakker jeg stadig med" sagde jeg og gav ham et forsigtigt smil

det havde været rart at få det hele ud. jeg havde kun fortalt hele historien til min mor. ikke engang min far vidste til den.

"men du var så glad i weekenden" sagde Louis forvirret

"ja.. det var vel en facade" mumlede jeg og kiggede ned i mine hænder.

efter det Cecilie havde gjort har jeg aldrig set folk i øjnene jeg kigger altid på deres næse eller øjn bryn når jeg taler til dem.

jeg kiggede over på vægen hvor mine præmier var hængt op.

jeg fik øje på den lille grønne roset som var den første jeg vandt.

jeg kunne stadig huske den dag.

jeg var 3 år og min pony var lige før stævnet blev syg. så jeg skulle ride på en pony jeg aldrig havde set før.

jeg fik også øje på en stor pokal som jeg havde vundet til DM sidste år.

_______________________________________________________________________________________________________________

Tak til alle der læser. jeg ved godt at der hvor hun fortæller sin historie er langt, men jeg skulle jo have det hele med :) historien hun fortæller er en smule drejet fortælling om min skole gang, så det meste er ikke opdigtet.

nå hvad syntes i?

i må meget gerne like den så gør i mig glad haha:)

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...