I Could Never Forget (JongKey)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 apr. 2013
  • Opdateret: 8 feb. 2014
  • Status: Færdig
Følg Key gennem hans teenageliv med mobning, usikkerhed, venskab og kærlighed.

Key har aldrig været en af de populærere. Lige siden han var helt lille, har han været en af dem med få venner. De andre drenge begynder at mobbe ham, fordi han er mere feminin end de fleste andre. Som han bliver ældre, begynder han selv at blive forvirret omkring sin seksualitet.

Udover den næsten daglige mobbning, går hans nuværende bedste ven, Taemin, gennem en hård tid, så Key bliver nødt til at være der for ham.

Sidst, men ikke mindst, er der savnet af den barndomsven, som han aldrig har glemt. Spørgsmålet er bare, om han kan klare presset, der bliver lagt på hans skuldre.

43Likes
692Kommentarer
12996Visninger
AA

55. 53. kapitel

Ferien var gået, og de var alle tilbage på skolen. Key havde brugt ret meget af sin ferie sammen med Jonghyun, hvilket nok ikke rigtig undrede nogen. Hver eneste dag havde været helt fantastisk, og han havde haft det bedre, end han havde haft det i de sidste mange år.

For en gangs skyld havde han haft helt fred og ro - ingen mennesker, der råbte efter ham, mobbede ham eller slog ham, og ingen Sekyung, der prøvede at ødelægge hans forhold. De havde mødtes med Chanyeol og Baekhyun en enkelt gang, men ellers havde det bare været ham og Jonghyun.

Nu var han så tilbage til skolen og den travle hverdag. Han lagde pludselig mærke til alle de hadefulde blikke igen, selvom han ellers var blevet ret god til helt at ignorere dem. Dog sårede de ham ikke helt så meget mere. Tanken om, at der var mennesker, der støttede op om ham og elskede ham for den, han var, overvandt alle de hadefulde mennesker. De betød ikke så meget mere.

Lige nu var det frikvarter, så han havde søgt mod kantinen. Det var meget lang tid siden, han sidst havde spist der, men Jonghyun havde overtalt ham til at prøve det igen. Den ældre dreng havde lovet, at de kunne sidde sammen. Efter at blive forsikret om, at Minho og Taemin også ville være der, havde han tøvende sagt ja.

Han skannede kantinen og fandt hurtigt Taemin og Jonghyun ved et bord alene. Idet han satte kurs mod det, kunne han se, at de to drenge snakkede afslappet med hinanden. Key synes, at det var rart, at hans kæreste og ven kunne enes på den måde.

Han nåede over til bordet uden nogle uheld i form af tippende ben eller råbende fornærmelser. Han satte sig ned ved siden af Jonghyun og sendte et smil til dem begge. De snakkede lidt sammen, indtil Minho dukkede op og lod sig dumpe ned på stolen ved siden af Taemin. Key kunne lige forestille sig, hvordan idolet ville tage Taemins hånd i skjul under bordet. Det var ret uforsigtigt, men det var bare sådan, de to drenge var.

”Har du haft en god ferie?” spurgte Minho så, og Key lagde mærke til Taemins uægte smil. Derfor vidste han også, at den yngre dreng ikke talte sandt, så snart han begyndte at svare.

”Ja, den har været fin, men jeg savnede dig. Hvad med din ferie, hyung?” Key tænkte kort over, hvad der mon var sket for Taemin i ferien. Han havde tydeligvis savnet Minho, men han havde ikke haft det fint. Det var nemt at se og høre.

”Den var ret kedelig. Jeg havde ikke så meget at lave, og min mor var der det meste af tiden. Men Ae-cha kom på besøg,” svarede Minho, og Key kunne føle sig selv spænde lidt op. Ae-cha? Han søgte sin hjerne igennem efter det navn, men kunne ikke huske at have hørt om hende før. Han var ikke den eneste af dem, der så undrende ud.

”Hvem er Ae-cha?” endte han op med at spørge mistænksomt på alles vegne. Minho havde trods alt haft hele episoden med Yuri.

”Hun er min manager,” svarede han, og Key pustede lettet ud. Hun var altså helt ufarlig. Minho så med det samme lidt fornærmet ud over hans reaktion.

”Troede I virkelig alle, at jeg ville være sammen med en pige bag Taemins ryg?” spurgte han, og Key kunne se, at Taemin og Jonghyun hurtigt rystede på hovedet, som for ikke at gøre Minho ked af det. Key var ret ligeglad med idolets følelser i den situation, for det var jo sandt, at han stadig tvivlede en smule.

”Man ved jo aldrig. Det kunne være, at din mor havde aftalt en ny date,” svarede han derfor i en henkastet tone og modtog omgående et olmt blik fra den høje dreng.

”Kommer du nogensinde over det? Jeg havde intet med det at gøre, arasseo? Desuden vil jeg slet ikke være sammen med en pige mere,” svarede han så, og Key blev lidt overrasket. Var han virkelig så seriøs omkring Taemin? Drengens stemme havde virket ret alvorlig.

”Whatever,” svarede han stille, idet han stak til sin mad. Han ville have kommet med et bedre comeback, men efter den sætning var der ikke rigtig nogen gode modargumenter. Han så kort op fra sin mad igen, da Minho sukkede og vendte sin opmærksomhed tilbage mod Taemin.

”Vil du med hjem efter skole i dag?” spurgte han, og Taemin lyste op i et sødt smil.

”Ja, det vil jeg rigtig gerne,” svarede han med en glad stemme. Key var bare virkelig glad for, at det lod til at gå fremad med Taemin hver eneste dag. Han havde stadig de rigtig slemme dage, men generelt virkede han, som om han var i bedring.

”Hvad skal du egentlig have i de sidste timer?” spurgte den ældre dreng så eftertænksomt, og Key kunne se, at Taemin sendte ham et genert smil, før han svarede. Key kunne ikke lade være med at smile skævt. Han vidste udmærket godt, hvad Taemin havde valgt.

”Jeg skal have dans,” sagde han, og Key kunne se, hvor overrasket Minho blev.

”Jeg troede ikke, at du kunne lide at danse, når der var andre tilstede,” sagde idolet undrende, og Taemins kinder blev røde. Key himlede med øjnene. Troede han virkelig, at det bare lige havde været Taemins beslutning?

”Det kan jeg heller ikke, men Key hyung overtalte mig til det. Han siger, at jeg burde prøve, hvis jeg godt kan lide at danse,” svarede den yngre dreng, og Key nikkede svagt. Han vidste, at Taemin var rigtig god til at danse, for han havde opdaget ham gøre det på et tidspunkt, men den yngre dreng havde ikke nogen ide om, at han vidste det, så han havde ikke røbet det, da han prøvede at overtale den yngre dreng til at vælge dans.

Det havde taget meget lang tids snak frem og tilbage, men til sidst havde Key endelig vundet sagen. Grunden til, at han havde prøvet så ihærdigt, var, fordi han virkelig mente, at Taemin havde talent, og at det ville være rigtig synd at spilde det. Han var helt sikker på, at Taemin kunne blive noget inde for dans, hvis han bare fik øvet sig.

Minho nikkede som svar og så kort over på Key, næsten som om han havde lyst til at takke ham. Key var tæt på at fnyse. Hvis der var en ting, der var sikkert, var det, at han i hvert fald ikke havde gjort dette for Minhos skyld.

”Jeg skal også danse,” sagde han i stedet til Taemin, og den yngre dreng lyste op i et smil. Key havde dog ikke helt samme reaktion – han havde egentlig lidt håbet på at få denne time alene med Taemin.

”Det skal Key også! Så er der to, jeg kender,” sagde Taemin glædestrålende, og Key så tydeligt, hvordan lidt af glæden forsvandt fra Minhos ansigt. Ha, i det mindste var han ikke den eneste, der ikke var glad for, at de begge skulle være der.

”Ja, det er fantastisk,” sagde idolet med en stemme, der ikke lød helt ærlig. Key valgte bare at vende sig væk fra samtalen efter det, for det var jo nemt at regne ud, hvordan den ville gå fra nu. De to drenge ville sikkert bare fortsætte med at være lovey-dovey. Han så på Jonghyun, som ellers havde forholdt sig overraskende tavs. Key sendte ham et forsigtigt smil, og drengen smilede tilbage. Men der var noget ved det smil, der gjorde Key bekymret. Det var, som om Jonghyun ikke helt kunne holde sit fokus. Som om der var et eller andet i hans tanker, som krævede al hans opmærksomhed.

Key nåede ikke at tænke meget mere over det, da klokken ringede i det samme. Han sagde farvel til sin kæreste og gik så sammen med Taemin og Minho til dansesalen.

Der var flest piger på holdet, men det undrede ham ikke. Der var bare generelt flere piger, der kunne lide dans, end der var drenge. Udover pigerne, fik Key også øje på Kai, som han ellers ikke havde haft nogen kontakt med i en del tid. De sagde ikke noget til hinanden – det ville være for underligt nu. Så kom deres lærer ind og hilste på dem, før de gik i gang.

Key gjorde sit bedste for at følge alle trinene, og det var egentlig ikke så svært, så snart han havde luret deres lærers måde at danse på. Han vidste, at han ikke kunne leve op til Taemin eller Kais standart, men det betød ikke, at han var dårlig.

Efter timen var han klistret af sved, men han vidste, at han havde gjort et godt indtryk. Da de var tilbage i omklædningsrummet, tog Taemin sit tøj og forsvandt ind på toilettet, og Key lagde mærke til Minhos undrende blik. Så prikkede idolet hans skulder, og han så op.

”Hvorfor skifter han derinde?” spurgte han, og Key trak på skuldrene.

 ”Det gør han altid. Han er vel ikke tilfreds med sin krop eller noget i den stil. Det ville faktisk ikke undre mig, når det er Taemin, vi snakker om, for de fleste har vel lagt mærke til, at Taemin aldrig viser den mindste smule hud,” svarede han. Han vidste, at det var noget, den yngre dreng var begyndt på efter han var holdt op med at snakke, så Key var ret sikker på, at det ikke havde noget med almindelig teenageusikkerhed at gøre. Han var bare ikke helt sikker på, hvad Taemin skjulte under tøjet. Minho nikkede eftertænksomt og trak resten af sit tøj af for at gå ind under en bruser.

De få andre drenge var også begyndt at gå mod bruserne, og Key kunne ikke undgå at lægge mærke til de skæve blikke, nogle af dem sendte ham. Han trak med et suk sin bluse af. Hvorfor skulle han behandles så anderledes? Bare fordi han var bøsse, betød det jo ikke, at han ville springe på dem. Hvordan kunne de overhovedet tro det?

Minho og Taemin var snart færdige og sagde derfor farvel. Key var heller ikke lang tid om at blive færdig efter det. Han sprang badet over og trak i stedet bare i sit friske tøj. Han havde ikke lyst til at være alene med de skulende blikke længere end allerhøjest nødvendigt. Så snart han havde lukket døren efter sig, slap han vejret ud.

Han kunne ikke helt lade være med at være bange for, at nogle ville begynde at behandle ham dårligt igen, når han befandt sig i sådanne situationer.  Så skyndte han sig hjem.

*

Den næste dag sad han som sædvanligt i klassen. Det eneste, der var anderledes fra alle de andre dage var, at han i dag havde fået en stor opgave for. Den skulle allerede afleveres om en uge, og den var ret omfattende, så eleverne var alle i gang med at brokke sig.

Key vidste, at den ikke ville blive et problem. Ja, det var en stor opgave, og den ville tage tid, men den lød ikke så svær. Selvfølgelig var det ikke lige, hvad han havde lyst til at bruge sin fritid på, men sådan var det. Hvis han bare arbejde hårdt de næste par dage, var han sikker på, at han kunne nå at blive færdig før weekenden.

Da klokken endelig ringede ud, smed han sine ting ned i tasken og gik ned til kantinen, hvor Jonghyun og Minho allerede sad. Taemin var dog ikke dukket op endnu.

Så snart han satte sig ned, lage han mærke til den trykkende stemning. Jonghyun kastede blikke på Minho, mens den yngre dreng bare stak i sin mad. Der var tydeligvis et eller andet galt. Key iagttog idolet et lille stykke tid, før han begyndte at tale.

”Hvad er der sket?” spurgte han lavt, så han var sikker på, at der ikke var nogle andre i kantinen, der kunne høre det. Det gibbede i Minho, som om han havde været langt væk i sin egen verden, og at Key havde overrasket ham ved at sige noget.

”Intet,” svarede han mut og rettede endelig blikket mod Key. Key kneb øjnene sammen ved synet af Minhos øjne. Der var et nyt blik i dem. Key havde svært ved at bestemme, hvilke følelser der svømmede rundt i de brune øjne, men han var ret sikker på, at han i hvert fald kunne se fortvivlelse, tænksomhed og bekymring.

”Du lyver,” svarede Key og så sig om. Taemin var stadig ikke kommet. Mon der var sket noget?

”Har det noget med Taemin at gøre?” spurgte han derfor, men Minho ignorerede ham bare, igen tilbage i sin egen verden, hvortil kun ham og hans tanker havde adgang. Key sukkede. Hvad var der galt?

”Jonghyun, tag dig lidt af ham, så prøver jeg at få fat i Taemin,” sagde han lavt og rejste sig så, for at gå ud af den larmende og overfyldte kantine. Så trak han sin mobil op og ringede til den yngre dreng. Den blev ved med at ringe, indtil den gik over til telefonsvareren.

Key kunne mærke uroen boble op i sig, men han tvang sig selv til at slappe af. Taemin kunne være syg. Han ville sikkert komme i morgen. Måske havde ham og Minho bare haft et mindre skænderi. De ville helt sikkert blive gode venner igen.

Der skete noget uventet i dansetimerne til sidst. Timen var allerede i gang, da døren åbnedes. Key var næsten ved at falde over sig selv, da han så sin yngre ven komme ind i lokalet.

Taemin havde blikket fast rettet mod gulvet og stillede sig så langt væk fra Minho som muligt. Key rynkede panden – måske havde de virkelig været oppe at skændes? Læreren skældte Taemin ud for at være kommet for sent, men det så ikke ud til at påvirke ham ret meget.

Key bed sig i læben. Han ville tale med Taemin, men timen var stadig i gang, så han kunne ikke bare trække drengen til side. Han besluttede sig for at hive fat i ham bagefter.

~*~

Her er ugens kapitel. Jeg vil endnu engang sige tak til jer fantastiske mennesker, som følger med. Jeg elsker jer alle sammen utroligt højt <3
Hørte I, at SHINee vandt "Best male group dance performance" i MAMA? Jeg er så stolt af dem ^^

Disse fem drenge hører bare sammen ^^


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...