I Could Never Forget (JongKey)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 apr. 2013
  • Opdateret: 8 feb. 2014
  • Status: Færdig
Følg Key gennem hans teenageliv med mobning, usikkerhed, venskab og kærlighed.

Key har aldrig været en af de populærere. Lige siden han var helt lille, har han været en af dem med få venner. De andre drenge begynder at mobbe ham, fordi han er mere feminin end de fleste andre. Som han bliver ældre, begynder han selv at blive forvirret omkring sin seksualitet.

Udover den næsten daglige mobbning, går hans nuværende bedste ven, Taemin, gennem en hård tid, så Key bliver nødt til at være der for ham.

Sidst, men ikke mindst, er der savnet af den barndomsven, som han aldrig har glemt. Spørgsmålet er bare, om han kan klare presset, der bliver lagt på hans skuldre.

43Likes
692Kommentarer
13016Visninger
AA

53. 51. kapitel

Key sad på sit værelse søndag morgen. Det havde været en ret ensom weekend, for han havde ikke haft ret meget kontakt med Jonghyun, og han havde slet ikke hørt fra Taemin.

Derfor kunne han ikke lade være med at blive spændt, da hans mobil endelig gav lyd fra sig. Måske var det Jonghyun, der havde fået lidt tid til ham? Hans hjerte gav et hop, da han læste beskeden, men det var ikke af glæde. Tværtimod. Den var fra Taemin, og den var bestemt ikke positiv.

Kan du komme til hospitalet?

Key var ikke mange sekunder om at svare tilbage, mens han rejste sig op og kastede noget tøj på. Han så ikke engang efter, hvad det var, han tog det bare på i hast.

Hvad er der sket?!

Hans mobil bibbede igen, da han var på vej ned ad trappen. Han åbnede hurtigt beskeden.

Vi var ude for et biluheld i fredags. Jeg har det fint, men det har Minho og Sebastian ikke.

Key sukkede lettet. Han havde det lidt dårligt over at være lettet, for der var stadig to mennesker, der var blevet såret, men i det mindste var Taemin ikke kommet til skade. Han vidste ikke, hvad han skulle have gjort, hvis der var sket noget slemt med Taemin. Dog vidste han, at den yngre dreng nok ville være knust lige nu, hvis der var sket noget alvorligt med Minho – Key ville selv have reageret meget stærkt, hvis det var Jonghyun, det handlede om.

Hvor slemt er det? Hvad er der sket med dem, og hvordan skete det?

Det var det, han svarede, hvorefter han ringede til Jonghyun. Den ringede kun to gange før den blev taget.

”Det er Jonghyun,” sagde drengen. Det var tydeligt, at han havde været oppe et stykke tid, for han lød meget frisk.

”Det’ Key. Minho og Taemin var ude for et biluheld i fredags. Taemin er tilsyneladende ikke såret, men Minho og hans chauffør har det vidst ikke ret godt. Minnie har lige skrevet til mig om det. Jeg tænkte bare, at du gerne ville vide det,” sagde Key hurtigt, og han kunne høre Jonghyun trække vejret hurtigt ind.

Hvor slemt er det?” spurgte den ældre dreng med en bekymret stemme, og Key bed sig i læben. Han overvejede kort, hvordan han overhovedet skulle komme derhen. Hvorfor havde Taemin egentlig ikke sagt noget dagen før?

”Det ved jeg ikke helt. Jeg prøver at finde en mulighed for at komme derhen nu,” svarede han. Måske skulle han se, om hans forældre var vågne? Han kunne også tage bussen, men han havde ikke lyst til at bruge alt for lang tid.

”Jeg har ikke mulighed for at komme lige nu, men jeg sender Jeremy, så han kan køre dig derud. Jeg kommer, så snart jeg kan,” sagde den ældre dreng, og Key blev lettet.

”Mange tak, Jjong. Jeg skriver en besked, når jeg har set, hvor slemt alt er,” lovede han så, og Jonghyun takkede, før de lagde på. Key vidste, at der ikke ville gå ret lang tid, før han blev samlet op, så han greb sine sko og sit overtøj og stillede sig så ud ved vejen for at vente. Han havde fået et svar fra Taemin, som han passende kunne se nu.

Ingen af dem er vågnet endnu. Lægerne regner med, at Minho vågner op i dag, men de ved ikke, om Sebastian nogensinde vågner. Der var en mand, som kørte ind i os. Det var mørkt, og vi kunne ikke gøre noget. Alt gik så stærkt. Der var blod alle vegne, og det føltes som en evighed, før ambulancerne dukkede op. Jeg var så bange, Kibum.

Key kunne knap nok tro sine egne øjne. Det måtte have været en forfærdelig oplevelse! Han var glad for, at Minho ikke var mere tilskadekommen, end at han allerede kunne vågne op i dag. Dog lød det virkelig ikke godt med chaufføren. Han ville virkelig ønske, at Taemin havde skrevet, så snart han kunne, så Key i det mindste kunne have været der for ham.

Limousinen trillede snart op foran ham, og Key var ikke lang tid om at sætte sig ind. Han behøvede ikke engang at sige noget, før chaufføren allerede havde sat bilen i gang igen og var på vej mod hospitalet. På vejen svarede Key på Taemins besked.

Jeg er der om lidt. Hvorfor kontaktede du mig ikke tidligere? Du ved, at jeg ville have været der så hurtigt som overhovedet muligt, ikke? Alt skal nok gå, Minnie. Det er overstået nu.

Han vidste ikke, hvad han ellers skulle skrive. Han vidste ikke helt, hvor tæt Taemin, eller Minho for den sags skyld, var på Sebastian, så han vidste ikke, hvor hårdt det ville ramme dem. Han vidste stadig heller ikke med sikkerhed, hvad der var sket med de to drenge. Minho havde det jo tydeligvis ikke ret godt, hvis han endnu ikke var kommet til bevidsthed efter uheldet. Det kunne have været meget værre, men alligevel.. Og hvad mente Taemin med, at han selv havde det fint? Fint i forhold til Minho og Sebastian eller fint som i, at der virkelig ikke var noget galt med ham? Hvordan var de to andre kommet så slemt til skade, hvis der ikke var sket ret meget med Taemin?

Key var fuld af spørgsmål, men han havde ikke tænkt sig at skrive dem alle sammen ned i en SMS. Han ville først selv se, hvordan det hele stod til. Når uroen så havde lagt sig, kunne han spørge nærmere ind til det hele.

Så snart limousinen stoppede, sprang Key ud efter hurtigt at have sagt tak til Jeremy. Så skyndte han sig ind på hospitalet og spurgte efter nummeret på Minhos værelse. Det tog lidt tid at få det oplyst, da der skulle klares nogle sikkerhedsforanstaltninger på grund af Minhos fans, der dukkede op hele tiden. Men endelig fik han tilladelse til at besøge Minho.

Da Key trådte ind i rummet, tabte han kæben i overraskelse. Taemin sad på sengen ved siden af Mi.. nej vent – han lå nærmest ovenpå Minho, mens de delte et kys, Key aldrig ville have kunnet forstille sig Taemin være involveret i. De kunne umuligt være ret sårede, hvis de kunne gøre sådan. Han rømmede sig, og de to drenge fløj fra hinanden. De så først meget skræmte ud, men så snart de så, at det bare var Key, blev de begge mindre nervøse.

”Hvis du ikke allerede var såret, ville jeg nok have slået dig lige nu,” mumlede Key, mens han satte sig i stolen ved siden af Minhos seng, som Taemin nok havde benyttet tidligere. Nu hvor han fik et ordentligt kig på dem, kunne han nemt se, at Taemin tydeligvis var sluppet meget billigere end Minho.

Så vidt Key kunne se, havde han kun et plaster siddende tæt ved hårgrænsen. Den ældre dreng havde noget bind viklet om hovedet ved panden og var desuden plastret godt til på stort set al hud, Key kunne se.

”Jamen, så tak fordi du skåner mig,” svarede Minho ironisk, og Key sendte ham et dræberblik. På en måde var det rart at høre, at Minho ikke havde det værre, end at han stadig kunne joke lidt, men det betød ikke, at Key brød sig mere om idolet. Han lagde pludselig mærke til en lille trækning af smerte, da Minho bevægede sig. Han var ikke engang sikker på, om drengen selv havde lagt mærke til den, men det gjorde ham stadig lidt bekymret.

”Hvordan går det ellers?” spurgte Key, både for at være høflig, men også fordi han faktisk gerne ville vide, hvordan den yngre dreng havde det.

”Det går okay. Det gør ret ondt de fleste steder, men jeg klarer mig,” svarede Minho, og Key nikkede. I det mindste gjorde idolet ikke et kæmpe stort nummer ud af det.

”Hvor er Jonghyun?” blev der spurgt, og Key gik straks i gang med at svare.

 ”Han er.. vent!” stoppede han midt i sætningen for så forbløffet at begynde på en ny, ”talte du lige, Taemin?” spurgte han med store øje og så på den yngre dreng. Tankerne fløj rundt i hans hoved. Hvordan kunne det overhovedet være muligt? Hvordan kunne Taemin lige have sagt noget, når Key ikke havde hørt hans stemme i årevis? Det virkede alt for surrealistisk.

Da den yngre dreng nikkede med et lille smil, kunne Key ikke holde styr på sig selv. Han fløj op ad stolen og kastede armene om den anden i et tæt kram. Han kunne ikke forstå det, men det var fantastisk. Key havde næsten opgivet nogensinde at høre den melodiske stemme igen.

”Omo, Taemin! Er du klar over, hvor dejligt det er endelig at kunne høre din stemme igen? Jeg har savnet den så meget!” udbrød han med en varm stemme.

”Kan ikke.. trække vejret,” stønnede Taemin svagt, og Key gjorde sit kram lidt løsere. Han havde dog ikke i sinde at slippe ham. Dette her var noget, han havde ventet på så længe. Det var et kæmpe stort skridt i den rigtige retning, og Key kunne ikke være lykkeligere. Tårer truede med at falde, men denne gang var det af glæde.

”Du aner ikke, hvor glad jeg er, Minnie,” hviskede han lavt, lige inden han trak væk fra krammet. Han havde fået lidt styr på tårerne og sendte Taemin et stort smil. Den yngre dreng smilede tilbage, og Key kunne mærke glæden boble. Så kom han i tanke om, at han helt havde glemt at svare på det tidligere spørgsmål.

”Jonghyuns forældre er hjemme i denne her weekend, og jeg tror, at han er sammen med dem nu, så han havde ikke mulighed for at komme. Han dukker op, så snart han kan. Det minder mig om, at jeg havde lovet ham at skrive en besked om, hvor slemt I havde det, ” svarede han, og Taemin nikkede. Key skrev hurtigt en kort forklaring om drengenes tilstand og begyndte så selv at stille spørgsmål.

”Hvad skete der helt præcist?”

”Vi var på vej til en restaurant, da en spritbilist kørte ind i os. Det var mørkt, vi var på vej rundt i et sving, og manden kørte alt for stærkt. Jeg kan ikke huske meget mere end det,” svarede Minho, og Key så på Taemin for at få resten af historien.

”Minho kastede sig ind foran mig, så jeg ikke blev ramt. Sebastian så nærmest død ud, og Minho besvimede,” fortalte Taemin videre, og Key så over på Minho. Så drengen havde ofret sig selv for at redde Taemin? Han måtte virkelig elske ham, hvis det havde været den reaktion, han havde gjort uden overhovedet at have tænkt over det.

”Det forklarer stadig ikke, hvorfor du taler,” sagde Key, og Taemin så ned i gulvet. Key så over på Minho, der havde et intenst blik rettet mod drengen. Der gik noget tid, før han endelig svarede.

”Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Det var min skyld, at Minho var såret. Jeg.. Jeg troede, han ville d-dø og..” Taemin stoppede op og tog en dyb indånding. Key vidste, at han var tæt på gråd. Den spinkle stemme afslørede ham.

Key kunne ikke lade være med at tage den yngre dreng i armene igen. Han kunne mærke Minhos blik på sig. Han var ret sikker på, at idolet virkelig ønskede, at han kunne være personen, der trøstede Taemin nu. Det kunne bare ikke lade sig gøre, uden han rejste sig fra sengen, hvilket han selvfølgelig ikke kunne.

”Det er okay, Minnie. Alt er okay nu,” sagde han stille, og Taemin nikkede svagt. Med et suk fortsatte drengen med at fortælle, nu med en lidt mere fast stemme.

”Der var ikke nogen andre, så jeg var den eneste, der kunne tilkalde hjælp. Jeg ringede op uden at ane, hvad jeg lavede. Jeg kan knap nok huske, hvad der skete, fordi alt gik så hurtigt. Det, der fik mig til at tale var, at jeg vidste, at Minhos liv kunne afhænge af det opkald,” afsluttede han, og Key gav ham endnu et klem.

Efter den tilståelse, følte Key sig underligt malplaceret. Han følte, at han ikke burde være i rummet med de to drenge, der tydeligvis havde nogle ting at skulle snakke om.

”Jeg er her for dig. Men det er ikke mig, du har brug for lige nu, er det vel?” spurgte Key, og Taemin fik et usikkert blik i øjnene. Key vidste, at han havde en indre debat om, hvorvidt han skulle fortælle sandheden eller ej, i frygt for at såre Key. Key sendte ham bare et varmt smil.

”Det er okay,” sagde han, selvom Taemin endnu ikke havde sagt noget. Den yngre dreng sendte ham et taknemmeligt smil. Key nåede lige at se Taemin kravle ind til Minho, inden han lukkede døren bag sig.

~*~

Først og fremmest; Jeg undskylder for eventuelle stavefejl. Det er rettet igennem, men det gik lidt stærkt :/
Okay, nu til noget andet. Jeg ved godt, at det ikke har noget med SHINee at gøre, men har I hørt de videoer med split headset? For eksempel med EXO's sange, hvor den koreanske version køre i den ene og den kinesiske i den anden? Nogle af dem er ret epic xD

Her er en af dem (headset er nødvendige) ^^

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...