I Could Never Forget (JongKey)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 apr. 2013
  • Opdateret: 8 feb. 2014
  • Status: Færdig
Følg Key gennem hans teenageliv med mobning, usikkerhed, venskab og kærlighed.

Key har aldrig været en af de populærere. Lige siden han var helt lille, har han været en af dem med få venner. De andre drenge begynder at mobbe ham, fordi han er mere feminin end de fleste andre. Som han bliver ældre, begynder han selv at blive forvirret omkring sin seksualitet.

Udover den næsten daglige mobbning, går hans nuværende bedste ven, Taemin, gennem en hård tid, så Key bliver nødt til at være der for ham.

Sidst, men ikke mindst, er der savnet af den barndomsven, som han aldrig har glemt. Spørgsmålet er bare, om han kan klare presset, der bliver lagt på hans skuldre.

43Likes
692Kommentarer
12877Visninger
AA

50. 48. kapitel

Det var nu blevet tirsdag, og Key havde stadig ikke mistet sit smil efter weekenden. Det havde gjort ret ondt dagen efter, med det havde ikke betydet så meget for ham. Jonghyun havde været så sød ved ham, og Key følte virkelig, at de havde fået et tættere bånd. De havde endda taget et bad sammen om morgenen, hvor Jonghyun havde vasket ham og masseret den underste del af hans ryg.

Når man så bort fra hans og Jonghyuns forhold, var der ikke sket ret meget. Han var ikke rigtig kommet tættere på at opklare, hvem der havde prøvet at gøre Taemin fortræd. Taemin havde virkelig haft det fint, da Key så ham igen. Man havde slet ikke kunnet se på ham, at der var sket noget, og der var ingen skrammer. Den yngre dreng havde fortalt om hændelsen, så Key vidste, hvor meget det havde skræmt ham – og var der ærligt talt noget at sige til det? Hvem ville ikke være skræmt, når de havde været meget tæt på at få en mursten i hovedet? Key var lykkelig over, at det ikke var lykkedes for personen at gøre Taemin mere fortræd.

En anden ting, der havde ændret sig, var Minho. Minho havde endnu engang ikke ret meget tid til Taemin, hvilket knuste den yngre dreng.

Key forstod godt, hvordan Taemin havde det, for der måtte jo være en eller anden grund til, at Minho bare blev fraværende så pludseligt.

I dag havde Minho heller ikke haft tid til Taemin, og Key havde set, hvor dybt det berørte den yngre dreng. Derfor havde han taget en sidste-øjebliksbeslutning og bedt ham om at tage med ud og købe ind.

De havde haft en ret god dag, hvis Key selv skulle sige det. Han havde fået drengen livet lidt op, og han havde næsten modtaget et smil.

De havde startet med at kigge lidt rundt i en tøjbutik. Key havde foreslået et par ting til Taemin, men den yngre dreng havde bare rystet vildt på hovedet, da han så de stramme par bukser og den hvide bluse med korte ærmer.

Derefter havde de været i forskellige butikker, hvor det mest havde været Key, der så på ting, prøvede tøj og talte til Taemin.

De to drenge var nu nået til deres sidste stop, som var et ganske normalt supermarked. Key havde lovet at købe et par ting med hjem til sin mor, så det var derfor kommet på som den sidste ting, inden han tog hjem.

”Tror du, at pink eller blå ville klæde Jonghyun bedst?” spurgte han, og Taemin trak på skuldrende. Det var egentlig et ligegyldigt spørgsmål, for blåt ville tydeligvis klæde Jonghyun bedst, men han havde bare brug for at sige noget, så der ikke kom en kvælende stilhed.

Key drejede hovedet og fik så øje på noget, han aldrig havde forventet at se. Minho der kyssede Yuri, en af Sekyungs veninder.

Han kunne mærke et flammende raseri blusse op i sig. Hvor vovede han? Nu var Key endelig begyndt at stole lidt på ham, men nu viste det sig jo tydeligt, at han aldrig skulle have sænket sine værn.

Det tog ham ikke mange sekunder at komme over til ”parret” og flå den yngre dreng væk fra Yuri og hamre ham ind i køledisken bag ved. Måske var Minho større end Key, men ingen skulle gøre Key vred. Når man først havde gjort Key vred – specielt hvis det havde noget med Taemin at gøre – skulle man ikke regne med at blive behandlet med nænsomhed.

”Hvad fanden har du gang i?” hvæsede han ud mellem tænderne. Minho så på ham med store og forvirrede øjne, men det gjorde bare Key endnu vredere. Hvordan kunne idioten gøre sådan noget og så tillade sig at virke forvirret og uvidende om det, efter han var blevet fanget på fersk gerning?

”Det er slet ikke, som det ser ud!” skyndte drengen sig at sige, og Key sendte ham det ondeste blik, han overhovedet kunne præstere. Han hadede Minho. Han havde altid hadet Minho, og nu fandt han ud af, at der var god grund til det. Efter Keys mening var Minho noget af det laveste, der fandtes. Han kunne ikke engang forstå, hvordan nogen kunne gøre dette mod en ødelagt dreng som Taemin.

Key kunne ud af sin øjenkrog se, at Taemin vendte sig om og begyndte at løbe. Key var helt sikker på, at den yngre dreng græd, for Minho havde lige taget hans hjerte, smidt det på jorden og trampet på det. Det var værre, end det havde været mellem Jonghyun og Sekyung.

Minho rev sig fri fra Keys greb og løb så hurtigt i samme retning som Taemin. Key prøvede at gribe fat i ham igen, men han var for hurtig. Key var ikke sikker på, hvilken løgn Minho ville stikke Taemin, men han havde i hvert fald under ingen omstændigheder lyst til at lade Minho komme i nærheden af hans dongsaeng på nuværende tidspunkt. Dog anede han ikke, hvad han skulle gøre for at forhindre det.

Derfor vendte han sig i stedet mod Yuri, der så på ham med et hadefuldt blik.

”Du har ingen ret til at ødelægge Minho’s og mit forhold. Du og din ven, eller hvad du nu kalder ham, er ulækre, fatter du det? I har ikke ret til at smitte mennesker med jeres sygdom. Der er ingen, der ønsker at være som jer eller at have jer i samfundet, så hvorfor lægger I jer ikke bare til at dø? Verden ville være et meget bedre sted uden jeres slags,” sagde hun med foragt, og Key kunne mærke, at hans mave pludselig begyndte at gøre ondt.

Han vidste godt, at han ikke burde lade hendes ord såre ham på nogen måde, for hun var bare en ligegyldig person, og han vidste, at hun ikke talte sandt. Jonghyun elskede ham, Taemin elskede ham og hans forældre elskede ham. Han havde ikke gjort noget forkert ved at kunne lide drenge, og han var ikke ”syg”, som hun kaldte det. Alligevel kunne han ikke helt ryste ordene af sig, for de bragte alle minderne om T.O.P frem igen.

At gennemleve de mange dage, han havde måttet finde sig i at blive slået, endnu engang, var hårdt. Det havde været svært nok i første omgang, så han havde bestemt ikke lyst til at huske det så tydeligt.

”Du tager fejl. Der er mange, der elsker mig. Du har slet ikke ret til at tale sådan til andre mennesker. Jeg er ikke syg, og det er Taemin heller ikke. Ingen er syge, bare fordi de er anderledes. Jeg er langt mere menneske, end du er. Jeg har følelser, i modsætning til dig. Jeg oplever smerte og kærlighed dybere end du nogensinde vil kunne forstå,” svarede han fast, og Yuri sendte ham et dræberblik, der næsten målte sig med hans eget.

”Du gør mig syg. Hold dine beskidte hænder, tanker og øjne væk fra mig, Minho, Sekyung og Jonghyun. Du passer ikke ind,” svarede hun med et had, Key aldrig havde hørt være så kraftigt før, ikke engang hos T.O.P.

”Det bliver i hvert fald ikke et problem at holde mine ”beskidte hænder, tanker og øjne” fra dig og Sekyung. I er ikke engang min tid værdig,” svarede han hurtigt tilbage, og Yuri så forarget ud.

 ”Du er klam,” fnøs hun og stormede så ud af butikken uden sine varer. Key sank lidt sammen. Dette var ikke, hvad han havde forventet at opleve i dag.

 Han trak vejret dybt ind og fortsatte så mod kassen, så han kunne få betalt sine egne varer og tage hjem. Han havde ikke rigtig lyst til at stå og vente i den lange kø, for han ville egentlig helst bare hjem, men han havde lovet at købe tingene, så der var ikke noget at gøre ved det.

Så snart han var kommet ud af butikken, begyndte han på gåturen hjem. Der var stor set mennesketomt, hvilket passede ham ret godt. Regnen faldt tungt over ham, men det havde han det også okay med, for så var han sikker på, at de få andre mennesker, der var på gaden, ikke ville lægge mærke til de få tårer, der var sluppet fri.

Det havde gjort ondt. Han prøvede virkelig på at være ligeglad, men det var svært efter at have fået de ord i hovedet som en spand iskoldt vand. Han vidste jo godt, at det var sådan, folk tænkte, for det var det, han havde fået at vide i så lang tid nu, men det gjorde dem ikke mindre sårende.

Da han kom hjem, lagde han varerne på plads. Hans forældre var ikke kommet hjem endnu, så han havde masser af tid til det uden at blive opdaget. Han havde virkelig ikke lyst til at snakke om sit liv lige nu.

Da han kom op på sit værelse, smed han sig på sengen og lod tankerne løbe af sted. På trods af alle de hadefulde kommentarer, fortrød han ikke at være sprunget ud. Han havde det godt med at kunne være sig selv.

Han var også lykkelig med Jonghyun, specielt efter den vidunderlige weekend de lige havde delt. Nok var Jonghyun ikke klar til at vise deres forhold for hele verden, men Key vidste, at den ældre dreng elskede ham. Det gjorde det hele værd at kæmpe for.

Efter det drejede hans tanker over på Taemin og Minho. Hvordan havde den yngre dreng det nu? Havde Minho fået fat i ham? I så fald, hvad havde idolet så gjort ved ham?

Key ville virkelig gerne vide, hvad der foregik lige nu. Hvorfor havde Minho overhovedet været sammen med Yuri i første omgang? Når Key tænkte dybere over det, gav det egentlig ikke mening, at Minho ville gå bag om ryggen på Taemin, efter at have kæmpet så hårdt for deres forhold. Der var et eller andet, der ikke stemte.

 Key kunne dog ikke rigtigt se, hvad der ellers kunne være sket. Hvis Minho ikke havde gidet at være sammen med Yuri, hvorfor skulle han så stå der med hende? Der var jo ikke nogen, der kunne tvinge ham til at være sammen med en person, han ikke gad have noget med at gøre, vel?

Key ville meget gerne have det hele til at være en misforståelse – mest for Taemins skyld, for han mente bestemt ikke, at den yngre dreng havde fortjent dette – men han kunne bare ikke få det til at stemme overens med beviserne.

Han håbede, at han ville få en forklaring på det hele i morgen. Hvis Minho selv havde givet Taemin en ordentlig forklaring, kunne Taemin fortælle den videre i morgen. Hvis Minho derimod ikke havde forklaret sig selv og sine handlinger, ville Key selv opsøge ham og kræve en forklaring.

*

Han sad til frokost den næste dag, og Taemin var i gang med at skrive, hvad der var sket. Han virkede ikke så knust, som Key havde regnet med, han ville være, så han forventede, at Minho faktisk havde formået at komme med en troværdig forklaring. Nu ventede han spændt på at finde ud af, hvad den kunne være.

Da han fik blokken, som Taemin i dag havde valgt at skrive på, gik han straks i gang med at læse.

Minho har fortalt, hvorfor det i går skete. Hans mor regnede mere eller mindre ud, at han var sammen med mig, så hun satte ham op med Yuri. Yuri har truet med at fortælle alle om vores forhold, hvis han ikke datede hende, så han kunne ikke bare sige nej. Det ville ødelægge hele hans karriere.

Det, der skete i går, var ikke hans skyld. Han sagde, at det var Yuri, der kyssede ham, da hun havde fået øje på os. Hans ord virkede meget ægte. Han sagde også for første gang, at han elsker mig. Tro mig, Bummie, han ville ikke kunne have det blik i øjnene, hvis han ikke mente det.

Key nikkede langsomt, mens han læste forklaringen. Han havde slet ikke tænkt over, at det kunne hænge sammen på den måde. Det var forholdsvist normalt for forældre at sætte sine børn sammen med nogen på den måde, men dette var selvfølgelig aldrig noget, der havde været aktuelt at tænke over for Keys vedkommende. Hans forældre ville aldrig sætte ham sammen med en, han ikke elskede.

Men dette virkede faktisk som en mulighed, hvis Minhos mor var meget anderledes end Keys forældre. Hvis hun kun tænkte på hans – og hendes eget – ry, kunne det sagtens have været sket på den måde. Han var lidt mere usikker på, om han skulle tro på det med Yuri. Omvendt havde han selv fået en smagsprøve af hendes opførsel dagen før, så måske var det virkelig sådan, det var gået til.

”Er du 100 procent sikker, Minnie?” spurgte han til sidst og drengen nikkede bestemt. Key kunne nemt aflæse blikket, der tydeligt viste, at Taemin stolede på den ældre dreng. Så var der vel ikke andet at gøre for Key, end at tro på historien, var der?

”Okay, men jeg vil altså lære ham bedre at kende, før jeg accepterer ham igen,” svarede Key, og Taemin nikkede igen, denne gang bare uden helt så meget beslutsomhed.

”Hvad med en dobbeltdate? Kunne det ikke være en god idé? Så kan jeg lære ham bedre at kende, og jeg kan se, hvordan han er over for dig, og hvordan han behandler dig,” spurgte han. Taemin så ud til at overveje ideen lidt, før han så gik med til det.

”Godt, så finder jeg ham og Jonghyun, så vi kan få det aftalt så hurtigt som muligt,” sagde han og rejste sig efter at have modtaget endnu et lille nik som svar.

~*~

Here you go, update to dage i træk ^^

Har I set det her billede? Det er ret nyt. 2min~


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...