I Could Never Forget (JongKey)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 apr. 2013
  • Opdateret: 8 feb. 2014
  • Status: Færdig
Følg Key gennem hans teenageliv med mobning, usikkerhed, venskab og kærlighed.

Key har aldrig været en af de populærere. Lige siden han var helt lille, har han været en af dem med få venner. De andre drenge begynder at mobbe ham, fordi han er mere feminin end de fleste andre. Som han bliver ældre, begynder han selv at blive forvirret omkring sin seksualitet.

Udover den næsten daglige mobbning, går hans nuværende bedste ven, Taemin, gennem en hård tid, så Key bliver nødt til at være der for ham.

Sidst, men ikke mindst, er der savnet af den barndomsven, som han aldrig har glemt. Spørgsmålet er bare, om han kan klare presset, der bliver lagt på hans skuldre.

43Likes
692Kommentarer
12863Visninger
AA

49. 47. kapitel

Det var blevet torsdag, og det var en af de dage, hvor Key ikke havde en aftale med Jonghyun efter skole. Derfor valgte han at gå på computeren, så snart han kom hjem. Da han gik ind på facebook, lå der en besked til ham fra Kris. De havde skrevet sammen en del på det sidste, hvilket egentlig gjorde Key glad. Det var ikke, fordi han havde følelser for den ældre dreng på nogen måde, men han følte endelig, at der var en, der forstod ham ret godt. De var blevet forholdsvis tætte, og Key havde endelig taget sig sammen til at stille et spørgsmål, som han havde tænkt over længe.

Dig og Tao har gjort ”det”, har I ikke? Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få Jonghyun til at indse, at jeg gerne vil. Har du nogen ide om, hvad jeg skal gøre?

Sådan havde hans spørgsmål lydt. Han havde været ret pinligt berørt over faktisk at spørge om sådan noget, men han kunne ikke se, hvad han ellers skulle gøre.

Nu lå svaret der til ham. Han turde knap nok åbne beskeden, men han endte med at gøre det alligevel. Han skimmede hurtigt mailen igennem og nåede til det sted, hvor svaret på spørgsmålet kom. Det var ikke, fordi han ikke gad læse resten af beskeden, men det var dette, han helst ville have svaret på.

Det gjorde vi allerede, før jeg kom til Korea. Hvorfor er det så svært? Jeg kan ikke forestille mig, at han ikke vil, så hvor ligger problemet?

Hvis det handler om, at du er for genert til at sige det til ham (hvilket jeg sagtens kunne forestille mig, fordi du er så fucking uskyldig), så vis ham det i stedet. Lav middag til ham eller et eller andet romantisk, der sikkert vil virke for jer. Gør det til at god aften.

Key kunne ikke lade være med at rødme. Ja, måske havde han ikke været sammen med en endnu, men Kris behøvede ikke at sige det på den måde. Dog kunne han måske bruge svaret. Hvad, hvis han nu virkelig viste Jonghyun det, i stedet for at sige det direkte? Ville det virke?

Han læste resten af beskeden og besvarede den hurtigt. Bagefter gik han i gang med at tænke over mulighederne. Han fik en ide og trak derfor sin mobil frem. Han oprettede en ny besked og begyndte at skrive.

Kan du være sammen i weekenden, Jjong? <3

Han skulle ikke vente længe på at få et svar, for Jonghyun var normalt ret hurtig til at svare, og denne gang var ikke en undtagelse.

Ja, sagtens. Hvad har du i tankerne, Bummie? <3

Key smilede. Han tænkte et øjeblik over sit svar og tastede det så nervøst ind.

Jeg tænkte på, om vi ikke kunne sove hos dig fra lørdag til søndag? Vi kan se en film, og jeg kan lave mad til os. Hvad siger du? <3

Han bed sig i læben, mens han endnu engang ventede på svar. Det var vigtigt, at Jonghyun sagde ja, for ellers ville planen ikke fungere. Key ville gøre det til en perfekt aften, så Jonghyun ikke ville kunne modstå ham til sidst. Da mobilen gav lyd fra sig, åbnede han hurtigt beskeden.

Det lyder rigtig godt! Jeg er sikker på, at det nok skal blive hyggeligt <3

Key kunne ikke holde et smil fra sine læber. Dette skulle nok gå godt, hvis bare han sørgede for at koordinere det hele.

*

Det var blevet lørdag, og Key og Jonghyun stod i køkkenet sammen. Det var allerede blevet aften, så Key var gået i gang med maden, mens Jonghyun holdt ham med selskab. Han burde være travlt optaget af maden, men han kunne ikke helt fokusere på grund af, at hans hjerte bankede så hurtigt ved tanken om det, der skulle ske senere.

Det gjorde det ikke ligefrem bedre, at Jonghyun stillede sig tæt bag ham og lagde sine arme om hans liv. Hovedet blev lagt på hans ene skulder, og Key kunne mærke den varme ånde mod sin hals.

”Du dufter rigtig godt, Bummie. Har du brugt noget nyt?” spurgte Jonghyun pludselig og snusede ved hans hals. Key trak sig en smule væk fra den kildende fornemmelse. Han havde faktisk brugt noget nyt, for han havde virkelig sikret sig, at alt var perfekt, lige fra det lange, grundige bad til det nøje udvalgte outfit. Han trak bare lidt på den skulder, hvor Jonghyuns hoved ikke hvilede.

”Maden dufter også rigtig godt,” sagde Jonghyun så og blæste lidt luft ind på hans sensitive hals. Key trak skarpt vejret ind – vidste Jonghyun, hvad han gjorde? Var det med vilje, eller var det bare et uheld?

”Tak, Jjong, tag en lille smagsprøve,” svarede han flirtende, pustede lidt på den varme bid, vendte sig om i Jonghyuns favn og rakte skeen frem. Jonghyun så ham i øjnene med et strålende blik, før han forsigtigt tog bidden og langsomt smagte på det, bange for at brænde sig.

”Lækkert,” svarede den ældre dreng i en lav tone, og et gys gik gennem Key. Han var altså lige ved at tro, at Jonghyun vidste, hvilke tanker der havde kørt rundt i hans hoved på det seneste.

Key drejede igen rundt og vendte sin opmærksomhed mod maden, så den ikke brændte på.

”Jonghyun, kan du ikke gå op og finde den film, vi skal se efter maden?” spurgte han, og Jonghyun nikkede, før han hurtigt kyssede Keys nakke og så slap sit tag. Derefter forsvandt han ud af køkkenet.

Til Keys held kom der i det samme en af de ansatte ind i køkkenet. Key kunne nemt genkende hende som en af dem, han tit så overalt. Han havde snakket med hende et par gange. Han kunne endda huske hende som en af de få, der havde været der lige siden dengang, de havde været venner den første gang. Hun havde været ret ung på det tidspunkt.

”Kan jeg bede dig om en stor tjeneste?” spurgte han hende, og hun så op med et smil.

”Selvfølgelig, Kibum-ah,” svarede hun sødt, og Key sendte hende et smil. Han ville nok have haft det lidt dårligt med at spørge om denne tjeneste over for andre, men ikke hende her. Hun var til at stole på, det kunne han fornemme.

”Kan du dække bordet op med lys? Altså sådan, så der kommer en lidt romantisk stemning?” spurgte han, og hun lyste op i et smil.

”Selvfølgelig kan jeg det, Kibum-ah. Er der andet, jeg kan gøre for dig?” spurgte hun, og Key nikkede. Han kastede et hurtigt blik over mod døren for at sikre sig, at Jonghyun ikke var i nærheden.

”Når vi spiser, kan du så ikke også lave en god stemning på Jonghyuns værelse?” spurgte han og rødmede en smule. Kvinden sendte ham dog bare endnu et smil og nikkede.

”Jeg gætter på, at det er den store aften i aften?” spurgte hun, og Key kunne ikke længere se hende i øjnene. Det var for akavet, men han havde brug for hendes hjælp.

”Jeg kan se, at jeg gættede rigtigt. Jeg skal nok sørge for at gøre det rigtig godt. Jeg er glad for, at det er dig, Kibum. Du og vores unge herre fortjener virkelig hinanden,” svarede hun. Key så undrende op på hende.

”Hvad mener du med, at du er glad for, at det er mig?” spurgte han, og hun så overrasket på ham.

”Har Jonghyun ikke fortalt dig, at det vil være hans første gang?” spurgte hun tøvende, og Key rystede på hovedet. Kunne det virkelig være rigtigt?

”Hvad med alle pigerne?” spurgte han forvirret, og hun virkede til hurtigt at forstå det hele.

”Ah, han har kun fjollet rundt med dem. Han har aldrig gået hele vejen med nogen, så du vil blive den første,” svarede hun, og Key nikkede langsomt. Hvordan kunne Jonghyun virke så ivrigt og sikker, når han ikke engang selv havde prøvet det hele? Han havde virket så erfaren.

Når Key tænkte videre over det, kunne han dog godt se en sammenhæng. Han havde selv været ivrig, selvom han ikke havde prøvet noget før, og selvom Jonghyun ikke havde gået hele vejen, havde han jo sikkert stadig langt mere erfaring, end Key selv havde.

”Hvordan ved du det?” spurgte han, og hun trak på skuldrende.

”Jeg hørte ham snakke om det med hans ven, Chanyeol. Det var ikke meningen, at jeg skulle høre det - det skete bare, så han ved ikke, at jeg har hørt det. Han ved heller ikke, at jeg kender til jeres forhold, for han har været ret lukket omkring det, men det har været så tydeligt siden begyndelsen. I er perfekte for hinanden. Jeg har ikke tænkt mig at fortælle noget om det til nogen, for jeg vil Jonghyun det bedste,” svarede hun, og Key nikkede.

Han burde nok have tænkt sig lidt mere om, før han spurgte tjenestepigerne om sådan noget, for de var helt sikkert ikke alle lige troværdige og pålidelige, men han var i det mindste sikker på, at der ikke ville ske noget med hende her.

I det samme kom Jonghyun ind ad døren. Selvfølgelig havde Key ikke nogen planer om at se den film, Jonghyun havde fundet, men det havde været en god mulighed for at få ham ud, så han kunne planlægge noget.

”Hej, Misha,” sagde den ældre dreng med et smil til tjenestepigen, som hurtigt sendte et smil tilbage.

”Hej. Undskyld mig, jeg har pligter, der skal nås,” sagde hun, og Jonghyun sendte hende et nik, mens han gik over mod Key.

Keys kinder var stadig en smule varme, men han var sikker på, at Jonghyun ikke ville kunne se det, så det var ikke et problem.

Maden var snart klar, så Jonghyun og Key hjalp hinanden med at bære den ind på bordet. Key smilede, da han fik øje på, hvor flot, det var dækket op.

Det elektriske lys i rummet var blevet dæmpet, og stearinlys gav rummet en mystisk og glødende stemning. Bordet var dækket elegant op. Det hele var præcis, som han havde håbet på.

”Wow, Bummie, du har virkelig gjort noget ud af det,” sagde Jonghyun med en blød stemme, og Key nikkede svagt. De satte sig til bords overfor hinanden. Jonghyun fangede hans blik og sendte ham et smil, og Key sendte et tilbage.

Han var begyndt at blive endnu mere nervøs, og han kunne mærke sit hjerte banke derudaf, idet de begge øste op af maden. Det undrede ham lidt, at Jonghyun ikke havde spurgt ind til noget, men det gjorde ham ikke så meget, for han havde ikke rigtig nogen ide om, hvad han skulle svare.

”Mmm, det smager virkelig godt!” udbrød Jonghyun, og Key kunne mærke sine kinder blusse op igen. Overtolkede han den lyd, eller var det et støn? Hvorfor gjorde Jonghyun dette mod ham? I det samme mærkede han Jonghyuns fod strejfe sin, og han skulle gøre sig umage for at synke den bid, han havde i munden, i stedet for at blive kvalt i den.

”T-tak,” svarede han usikkert, da han havde fået styr på sig selv igen. Jonghyun sendte ham bare et uskyldigt blik. De spiste videre og som tiden gik, blev det også mindre akavet.

Efter maden blev de siddende i noget tid for bare at snakke. Jonghyun havde taget hans hånd over bordet og flettet deres fingre sammen. Key nød følelsen af den varme hånd om sin.

Så kom de til det tidspunkt, hvor der skulle ryddes ud, og hvor det var tid til at sætte næste trin af Keys plan i gang. Han var spændt, men han var også forfærdelig nervøs.

Misha kom ind af døren, og Key undrede sig kort over, om hun mon havde spioneret ude på den anden side af døren ”ved et uheld”.

”Jeg skal nok tage mig af dette her, det behøver I slet ikke at tænke på,” sagde hun og samlede en af tallerknerne op.

”Jeg har gjort, hvad jeg kunne. Nu er det op til dig, Kibum-ah,” sagde hun lavmælt, idet hun gik tæt forbi Key. Han så hurtigt over på Jonghyun for at sikre sig, at han ikke havde hørt noget. Det så ikke ud, som om han havde opfanget, hvad der var blevet sagt, så han slappede hurtigt lidt af igen og sendte så Misha et smil.

”Kom, lad os gå op på værelset, Jjong,” sagde han med en blød tone og tog Jonghyuns hånd for at føre ham ud af spisestuen. Jonghyun havde et fornøjet smil på læberne, men lod sig bare blive ført frem.

Key havde det, som om hans hjerte prøvede at springe ud af hans bryst, men det var for sent at skifte mening nu. Derfor fortsatte han beslutsomt.

Han tog en dyb indånding, før han åbnede døren til Jonghyuns værelse. Selv Key blev helt stakåndet ved synet, der mødte dem. Han kunne høre Jonghyun trække vejret skarpt ind.

Belysningen mindede meget om, hvordan det havde været i stuen. Men her var flere lys rundt omkring samlet i små klynger. Lysene var sat i røde glas, så det hele havde et blødt rødt skær. I midten stod Jonghyuns seng, der var blevet redt pænt op og så meget indbydende ud. Key var også næsten sikker på, at han kunne lugte noget tungt i luften – duftlys?

Han kunne mærke Jonghyun komme helt op bag ham og lægge armene om ham, præcis som han havde gjort i køkkenet. Nu virkede det bare endnu mere intimt.

”Du mener det virkelig, gør du ikke, Kibummie?” hviskede den ældre dreng ind i hans øre, og Key trak hurtigt vejret ind. Så Jonghyun havde altså regnet det hele ud.

”Ja, hyung,” hviskede han tilbage og lod et stille støn slippe ud, da Jonghyun allerede gik i gang med at kærtegne halsen med sine perfekte, bløde læber. Snart vendte Jonghyun ham om, så deres læber kunne mødes. Key kunne mærke, at han blev skubbet baglæns, og snart stødte hans knæhaser mod sengen, så han blev nødt til at lægge sig ned på den.

”Du aner ikke, hvor lang tid jeg har ventet på dette,” sagde Jonghyun åndeløst, idet han kravlede oven på Key. De bevægede sig sammen ind på midten af den bløde seng.

”Jo, for jeg har det på samme måde,” gispede Key mellem kyssende. Hænderne begyndte at vandre, og begge deres vejrtrækninger blev hurtigere. Deres tøj begyndte at komme af, mere end de nogensinde have prøvet før, og Key buede sin krop op mod Jonghyuns kærtegnende hænder.

”Du er så smuk,” hviskede Jonghyun, idet hans læber bevægede sig ned ad Keys hals. Key kunne kun svare med et halvkvalt støn.

”Jeg elsker dig, Kibum,” sagde drengen så, og Key svarede denne gang tilbage med et ”jeg elsker også dig, Jonghyun”.

Resten af natten gik med åndeløse kald af hinandens navne, blide berøringer, varme kys og lyden af hud mod hud. Det blev lige så perfekt, som Key havde ønsket. De lavede små fejl, men det gjorde kun det hele mere fantastisk. Key kunne ikke have drømt om noget bedre.

~*~

Suk.. Okay, så jeg var meget i tvivl om, hvor mange detaljer, jeg skulle tage med. Det endte så op med dette her.. Hvad synes I?

Billede af JongKey~


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...