I Could Never Forget (JongKey)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 apr. 2013
  • Opdateret: 8 feb. 2014
  • Status: Færdig
Følg Key gennem hans teenageliv med mobning, usikkerhed, venskab og kærlighed.

Key har aldrig været en af de populærere. Lige siden han var helt lille, har han været en af dem med få venner. De andre drenge begynder at mobbe ham, fordi han er mere feminin end de fleste andre. Som han bliver ældre, begynder han selv at blive forvirret omkring sin seksualitet.

Udover den næsten daglige mobbning, går hans nuværende bedste ven, Taemin, gennem en hård tid, så Key bliver nødt til at være der for ham.

Sidst, men ikke mindst, er der savnet af den barndomsven, som han aldrig har glemt. Spørgsmålet er bare, om han kan klare presset, der bliver lagt på hans skuldre.

43Likes
692Kommentarer
13054Visninger
AA

46. 44. kapitel

Det første Key gjorde, efter Jonghyun var gået, var at tjekke beskeden fra Kris. Han undrede sig stadig over den, og han kunne ikke vente med at få stillet sin nysgerrighed.

Computeren var stadig åben, så han var ikke lang tid om at komme ind på facebook og finde beskeden frem. Han kunne med det samme se, at det ikke bare var en besked, men et længere brev. Han gik ivrigt i gang med at læse.

Kibum,

Jeg ville bare fortælle om, hvordan det går. Jeg ved ikke, om du stadig husker Tao? Jeg fandt ham, da jeg kom herover, og han har endelig tilgivet mig. Jeg har gjort alt, hvad du sagde, jeg skulle, og det virkede! Jeg kan ikke fatte, hvor heldig jeg har været.

Han var ret usikker i starten, for han havde troet, at han aldrig skulle se mig igen. Han blev meget overrasket, da jeg opsøgte ham. Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle komme i kontakt med ham, så jeg gik hen til hans hus som en af de første ting. Så snart han var kommet sig over overraskelsen, så det ud, som om han havde tænkt sig at smække døren i hovedet på mig, men jeg endte alligevel op med at få lov til at forklare.

Jeg fortalte ham om alt det, der var sket, og jeg sagde, at jeg ville gøre alt for at få ham tilbage. Det gjorde ondt, da jeg fandt ud af, at han havde haft en anden i mellemtiden. Dog var han heldigvis ikke sammen med den anden fyr længere. Han har senere fortalt mig, at han droppede ham, fordi den anden dreng ikke udfyldte det hul, jeg havde efterladt. Det tog mig en del tid at få ham tilbage, men til sidst gik han med til at give det en chance mere.

For tre uger siden fortalte vi det sammen til mine forældre. Han prøvede at stoppe mig, men jeg ville vise ham, at jeg virkelig mente det.

De blev selvfølgelig rasende og smed mig ud. Jeg havde allerede forudset det, så det var ikke ligefrem et chok. Jeg er flyttet ind i en lille lejlighed, og Tao skal snart flytte ind med mig. Lejligheden er ikke ret stor, men den er nok til os lige nu.

Jeg har sendt et billede af Tao og mig med, så du kan se ham, hvis du har lyst. Til mit forsvar tvang han mig til at tage det billede! Hvis du viser det til nogen, er du død. Jeg er ikke engang sikker på, at du gider læse hele denne besked, men jeg følte, at du havde ret til at vide, hvad der er sket på grund af din hjælp.

Hvordan går det med dig? Er du kommet tættere på Jonghyun? Jeg håber virkelig, at det går lige så godt for dig, som det går for mig.

Hvis du har fået fat i Jonghyun, har jeg et godt råd til dig. Pas på Sekyung. Al den tid jeg har kendt hende, har hun været helt væk i Jonghyun, og hun kan være lidt af en bitch når, hun føler sig truet. Hvis hun opdager jeres forhold, er jeg ret sikker på, at hun vil tage hævn. Bare pas på, ikke?

Jeg håber også, at det går bedre med din ven. Han så ret nede ud, før jeg tog af sted, så jeg håber, at han har fået det bedre. Det er Taemin, han hedder, ikke?

Jeg ved godt, at du nok stadig undrer dig over dette brev, for jeg plejer ikke ligefrem at udtrykke mine følelser. Jeg er bare evigt taknemmelig for din hjælp, og jeg havde lyst til at fortælle dig alt.

Kris

Key smilede lidt over brevet. Han havde ikke forventet, at Kris faktisk ville vende tilbage efter alt det, der var sket, men han var alligevel glad for at høre, at alt var gået godt.

Efter at have læst det færdigt, så han på billedet af Tao og Kris nederst i brevet. Han tabte først underkæben, før et skævt smil så fandt vej til hans læber.

Billedet viste de to drenge, der sad sammen på en dobbeltseng. Tao havde en tøjdyrshundehvalp på hovedet, mens Kris havde en panda. Key kunne godt se, hvorfor de havde valgt lige netop disse dyr. Kris så virkelig ud som en hundehvalp på dette billede (men ikke så sød som Jonghyun), og Tao lignede en panda.

Key så nærmere på drengen ved Kris’ side. Han havde en badekåbe på og hans hår, som var sort, så lidt fugtigt ud, som om han lige var kommet ud fra badet. Han så lidt træt ud, men han virkede glad alligevel. Hans hage hvilede næsten på Kris’ skulder, og hans ene øje var lukket i et blink. Key kunne tælle i hvert fald to piercinger i det øre, der var synligt.

Key var ret sikker på, at Tao var lidt yngre end Kris, men den blonde dreng så ret ung ud på dette billede. Key havde aldrig troet, at han skulle indrømme noget som dette, men Kris så egentlig ret sød ud med Tao. Han var glad for at have hjulpet dem tilbage sammen. Forhåbentlig ville de være sammen i lang tid fra nu af.

Key satte sig hurtigt til at svare. Han fortalte, at det gik ret godt med ham og Jonghyun, han spurgte ind til, om Kris var helt okay, efter hvad hans forældre havde gjort, han spurgte ind til Tao for at få lidt mere at vide om ham, og han kommenterede ærligt på billedet. Det endte med at blive en endnu længere besked end Kris’ havde været, men det gjorde ikke så meget.

Det var faktisk rart at kunne snakke om Jonghyun med nogen, der ikke havde problemer, og som havde mere erfaring i dating end han. Nu, hvor han tænkte over det, kunne Kris måske endda hjælpe ham. Han havde lyst til at spørge ind til nogle ting, han havde haft i tankerne på det sidste, men han endte med at lade være. Måske kunne han spørge senere, hvis de begyndte at skrive mere sammen. Han sendte den og slukkede så computeren.

*

”Jeg kan desværre ikke være sammen i dag, jeg har lovet at give Minho guitarundervisning,” sagde Jonghyun den næste torsdag, da Key spurgte, om de kunne tage hjem til ham efter skole.

Den yngre dreng så undrende på sin hyung efter at have fået den oplysning. Hvorfor vidste han slet ikke noget om det? Hvornår var det blevet en aftale?

”Hvor tit skal du det?” spurgte han henkastet, selvom han var meget ivrig efter at få det at vide.

”Tirsdag og torsdag, så jeg har stadig en del tid fri til dig,” svarede Jonghyun med et lille forsikrende smil, som om han havde læst Keys tanker.

Key nikkede som svar. Han havde ikke forventet, at Minho faktisk ville begynde at lære at spille guitar, bare for at leve op til, hvad Jonghyun havde gjort. Godt nok havde han nemt kunne se, at den yngre dreng virkede irriteret, da Key fortalte Taemin om det, og at han i det hele taget havde haft en ret kraftig reaktion, men Key havde alligevel ikke regnet med, at han faktisk ville gøre noget som det, for at gøre Taemin glad.

”Har du nogen ide om, hvorfor han pludselig vil lære at spille guitar?” spurgte han, idet han tog en bid i munden. Han lagde mærke til at Jonghyuns holdning ændrede sig lidt.

”Han sagde noget om, at det ville være godt for hans karriere,” svarede han afslappet, men Key synes alligevel, at der var noget ved ham, der virkede lidt på vagt. Hvorfor reagerede den ældre dreng sådan? Han havde forventet, at Jonghyun ville sige noget med, at Minho ville spille en sang for Taemin, så hvorfor reagerede han, som om der var en hemmelighed bag spørgsmålet?

”Okay, det har han nok ret i,” endte Key bare med at svare. Han var nysgerrig efter at vide, hvad der foregik, men han ville ikke snage alt for meget.

Klokken ringede, og Key pakkede langsomt sine ting sammen. Han havde egentlig ikke ret meget lyst til at gå til time lige nu, men det var der jo ikke rigtig noget at gøre ved.

*

De næste par uger gik lidt op og ned for Keys vedkommende. Jonghyun havde stadig tid til ham, som han havde lovet, men de var ikke helt så meget sammen, som de havde været før, og han savnede ham.

Han havde også svært ved at finde ud af, hvordan Taemin helt præcist havde det. Nogle gange virkede han glad, og andre gange virkede han nedtrykt. Dog uddybede den yngre dreng ikke sine humørsvingninger ret meget, så det var svært for Key at regne ud, hvorfor Taemin følte sådan.

Han havde det, som om de var gledet lidt fra hinanden, efter Jonghyun og Minho var kommet ind i billedet. Det gjorde ondt, for han elskede Taemin, og han havde ikke på nogen måde lyst til at miste ham.

Lige nu sad han med Taemin til frokost, og det virkede som en af drengens gode dage. Han sad med et lille smil på læberne, idet han tog små bidder af den mad, han for en gangs skyld havde taget imod fra Key.

”Hvad er der sket? Du ser glad ud,” spurgte Key med et smil, og Taemin så op og nikkede. Så fandt han mobilen frem og klikkede hurtigt på tasterne. Snart kunne Key læse grunden til Taemins glæde.

Jeg var sammen med Minho i går. Vi tog i parken, og da vi nåede til legepladsen, sagde han, at vi godt kunne gå derind, hvis jeg gerne ville. Vi gyngede og legede fangeleg på klatrestativet. Jeg kyssede ham også, og han så rigtig glad og sød ud. Det var rigtig dejligt.

Key kunne ikke helt lade være med at smile. Han anede ikke, at Minho kunne være så barnlig, og han ville aldrig have troet, at idolet faktisk ville løbe rundt på en legeplads som et barn, men han var glad for, at han behandlede Taemin så godt. Måske skulle Key virkelig løse lidt mere op overfor ham – han havde jo ikke gjort noget slemt ved Taemin.

”Det lyder rigtig sødt Taemin, jeg er glad på dine vegne,” svarede han med et stort smil. Taemin sendte et lille smil tilbage, og Key blev pludselig sikker på, at Minho virkelig var god for ham. Så længe idolet bare blev ved at få ham til at smile på den måde. Han fik igen Taemins mobil i hånden, og drengen rejste sig op og gik. Key rynkede panden og så ned på teksten.

Jeg henter lige bøgerne til næste time i mit skab. Jeg kommer tilbage, så bare vent her, Bummie.

Key blev straks mere rolig og vendte tilbage til sin mad. Da Taemin endelig kom tilbage, blev han dog bekymret. Smilet var forsvundet og hans kropsholdning var sunket sammen. Hvad var der sket, mens Taemin havde været inde efter bøgerne?

”Hvad er der galt?” spurgte han, og Taemin rakte en seddel frem. Key tog den med rynket pande. Hans kæbe faldt, idet han læste den korte tekst.

Hold dig væk fra Minho. Jeg holder øje med dig, så hvis du ikke gør, hvad jeg siger, skal jeg nok få det at vide. Det vil blive værst for dig selv.

Hvem havde gjort dette? Hvem havde tænkt sig at gøre Taemin fortræd, bare fordi Minho havde valgt ham over så mange andre? Key var sikker på, at det var en eller anden skør fanpige. I det mindste havde Sekyung ikke efterladt skrevne trusler til ham. Endnu.

”Har du nogen ide om, hvem der skrev den, Taemin?” spurgte han, og den yngre dreng trak på skuldrene, mens han så ned i bordet.

 Key havde på fornemmelsen, at Taemin havde en idé om, hvem der havde skrevet den. Han forstod ikke, hvorfor den yngre dreng ikke ville fortælle ham om det, så han kunne hjælpe, men hvis det var sådan, han ville have det, måtte Key respektere det. Han havde dog ikke tænkt sig at droppe emnet helt. Fra nu af ville han holde bedre øje, så han kunne finde ud af, hvem der havde lagt sedlen.

”Hvor fandt du den?” spurgte han, og Taemin skrev kort to ord, før han rakte mobilen.

Mit skab.

Key nikkede. Det var det oplagte sted at smide sådan en seddel, men det krævede, at personen havde holdt nok øje med Taemin til at vide, hvilket skab der var hans. Personen havde også holdt nok øje med ham og Minho til at vide, at de havde at forhold kørende. I det hele taget synes Key bare, at hun lød som en af de skræmmende stalker-fans. Lidt ligesom Sekyung, bare værre.

”Minnie, jeg vil have dig til at passe på, så der ikke sker dig noget. Jeg siger ikke, at du skal stoppe med at være sammen med Minho, men sørg for at være lidt på vagt,” sagde han, og Taemin nikkede. Key håbede virkelig, at der ikke ville ske noget slemt.

~*~

Så fik vi at vide, hvad der efterfølgende er sket med Kris. Hvad synes I om, at han har taget kontakt til Key?

Vi er også ved at vende lidt tilbage til dramaet igen. Til jer der har læst TTM; kan I huske, hvad der snart sker? Glæder I jer? ^^

Her er billedet med Kris og Tao. Jeg kan bare ikke lade være med at elske dem~


Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...