I Could Never Forget (JongKey)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 apr. 2013
  • Opdateret: 8 feb. 2014
  • Status: Færdig
Følg Key gennem hans teenageliv med mobning, usikkerhed, venskab og kærlighed.

Key har aldrig været en af de populærere. Lige siden han var helt lille, har han været en af dem med få venner. De andre drenge begynder at mobbe ham, fordi han er mere feminin end de fleste andre. Som han bliver ældre, begynder han selv at blive forvirret omkring sin seksualitet.

Udover den næsten daglige mobbning, går hans nuværende bedste ven, Taemin, gennem en hård tid, så Key bliver nødt til at være der for ham.

Sidst, men ikke mindst, er der savnet af den barndomsven, som han aldrig har glemt. Spørgsmålet er bare, om han kan klare presset, der bliver lagt på hans skuldre.

43Likes
692Kommentarer
13210Visninger
AA

45. 43. kapitel

Den næste dag, fredag, havde Key fået fat I Taemin i frikvarteret, siden der var nogle ting, de skulle have snakket om.

”Hvorfor havde du slet ikke fortalt mig, at I var begyndt at snakke igen?” spurgte han, og Taemin begyndte at skrive. Key stak en bid mad i munden og tyggede den, mens han ventede på svaret.

Jeg vidste egentlig ikke helt, om vi var okay, for det virkede lidt, som om han havde undveget mig lidt på det sidste, men alt er helt okay. Jeg føler mig rigtig glad, når jeg er sammen med ham, men jeg er aldrig helt sikker på, hvad vi er.

Key læste det og så op på drengen, der så ned på sine foldede hænder. Key kunne se, at han skjulte noget – det var bare noget han vidste, efter at have kendt Taemin i årevis.

”Hvad lavede I sammen i går?” spurgte han, og Taemin gik i gang med at skrive igen. Key lagde mærke til de røde kinder og blev endnu mere spændt på at få svaret.

Vi så et par film.

Okay, det var måske ikke helt, hvad Key havde regnet med, for hvordan kunne film få drengen til at rødme? Pludselig slog en tanke ned i ham.

”Taemin, hvad for en slags film var det?” spurgte han, og Taemin var hurtigt til at svare.

Takumi-kun series 2 og en eller anden gyserfilm, jeg ikke kan huske navnet på.

Key var tæt på at slå hovedet ned i bordet. Hvorfor havde Taemin lige valgt den film? For Key var ikke et sekund i tvivl om, at det havde været Taemins valg. Det var den yngre drengs yndlingsfilm, og Key havde allerede set den med ham et par gange. Den var bare ikke en film man satte sig til at se med en fyr som Minho. Det frembragte Keys næste spørgsmål:

”Hvad skete der under filmen, Taemin?”

Taemin rødmede endnu mere, men Key lagde også mærke til det lille smil, der vistes på hans læber. Endnu engang havde Minho formået at få den yngre dreng til at smile, hvilket Key var ret forundret over. Da han fik mobilen med det skrevne svar i hånden, fik han store øjne.

Vi kyssede. Han kyssede mig. Han spurgte endda, om han måtte, og det føltes rigtig dejligt. Jeg følte mig glad.

Siden Taemin havde holdt op med at tale, havde han aldrig sagt, at han følte sig glad. Det var et meget stort øjeblik, og Key var ikke helt sikker på, hvad han skulle sige. Desuden var han på en måde overrasket over, at Minho havde spurgt om lov, og at det faktisk var sket i det hele taget.

Han kunne heller ikke helt lade være med at tænke tilbage på sit eget første kys med Jonghyun. Mon Minho og Taemin havde delt noget sammenligneligt? Nej, sådan var Taemin ikke, han var meget mere forsigtig.

”Du aner ikke, hvor dejligt det er at høre, at du er glad, Minnie,” svarede han til sidst med et smil, og Taemin sendte et lille smil tilbage. Et smil, der faktisk nåede hans øjne, i modsætning til det døde blik Key ellers efterhånden var blevet så vant til.

Da klokken ringede, gik de til hver deres time. Key vidste godt, at de ikke ville komme til at se hinanden igen før efter weekenden, for Taemin skulle sikkert være sammen med Minho efter skole, og Key skulle selv være sammen med Jonghyun efter deres problemer var kommet i orden igen.

Timerne gik hurtigt, og snart var det tid til at tage hjem. Han mødtes med Jonghyun, som smilede stort til ham, ude foran skolen, og Key sendte et smil tilbage.

Key nåede lige at lægge mærke til Sekyung ud af sin øjekrog, idet de satte sig ind I Jonghyuns limousine. Det var ikke, fordi Key var direkte bange for hende, men hun gjorde ham altså lidt utilpas.

Dog hang han sig ikke i tankerne om hende, men snakkede i stedet med Jonghyun på præcis samme måde, som de havde gjort før skænderiet.

”Hvad har du lyst til at lave?” spurgte Jonghyun, og Key trak på skuldrene. Så fik han en lille idé fra, hvad Taemin havde lavet med Minho.

”Kan vi ikke bare sætte os og se en film i dag?” spurgte han, og Jonghyun nikkede.

”Hvad vil du gerne se?” spurgte han så med et smil, og Key tænkte sig om et øjeblik.

”Kan vi ikke finde ud af det, når vi kommer hjem?” spurgte han, for han var virkelig ikke sikker på, hvilken film det skulle være. Jonghyun nikkede endnu engang.

De nåede hjem til Key, så de sagde pænt tak til Jonghyuns chauffør, før de gik ind i huset. Key førte Jonghyun over til hylden med Dvd’er, så den ældre dreng kunne vælge.

”Hvad med denne her?” spurgte Jonghyun efter et øjebliks overvejelse og trak en film frem. Key så vurderende på den. Det var en kærlighedsfilm, hvilket passede ham fint. Han var næsten sikker på, at han havde set den engang før, men han kunne ikke rigtig huske den, så det var okay.

Derfor nikkede han og tilbød så, at de kunne se den på hans computer på værelset i stedet for på Tv’et nede i stuen. Han havde ikke nogen intentioner om at blive fanget af sine forældre endnu en gang.

De satte sig tæt sammen på hans seng, og han åbnede sin computer. Snart var han inde og kunne sætte filmen på. Hans stillede den, så de begge kunne se skærmen uden problemer. Jonghyun lagde armen om ham, og Key lagde sit hoved på den ældre drengs skulder.

Selvom filmen var gået i gang, kunne Key ikke fokusere på meget andet end Jonghyuns arm og fingre, der gned cirkler på hans skulder, hvilket var ekstremt distraherende.

Key nåede at opfange noget om et trekantsdrama, men hans opmærksomhed blev igen stjålet, da hånden gled ned ad hans arm og landede om hans liv i stedet. Gjorde Jonghyun det bevidst, eller var det ikke noget, han tænkte over?

Key så diskret op på ham, men drengen så ud til at være opslugt af filmen. Da hånden begyndte at lave samme cirkelbevægelse, bare ved hans hofte i stedet, trak Key hurtigt vejret ind. Han så op på Jonghyun igen, denne gang uden at skjule det. Jonghyun trak blikket væk fra skærmen og så undrende på ham.

”Er der noget galt?” spurgte han, og Key kneb øjnene lidt sammen. Mente han det?

”Gør du det med vilje?” spurgte han så, og Jonghyun rynkede panden.

”Gør hvad? Oh.. det,” svarede han og trak med det samme hånden væk, da han lagde mærke til, hvad han havde gang i.  Key prøvede at holde hans blik fast, men Jonghyun så ned med rødmende kinder, hvilket så rigtig sødt ud efter Keys mening.

Key kunne ikke lade være med at lukke mellemrummet mellem dem og presse sine læber mod Jonghyuns fløjlsbløde par. Jonghyun virkede lidt overrasket først, men kyssede så tilbage.

Key flyttede computeren til siden, så han kunne dreje sig i en bedre stilling, og så det var nemmere at bevæge sig. Hans hænder glad op til Jonghyuns hår, og Jonghyuns arme lagde sig rundt om ham.

Denne gang var Key slet ikke så usikker på at fortsætte, som han havde været de andre gange. Faktisk tænkte han ikke så meget over situationen, som han ellers havde gjort de forrige gange.

Noget andet, der også havde ændret sig, var, at det mest var Key, der tog initiativerne. Jonghyun virkede en anelse usikker, men Key syntes ikke, at han virkede uvillig.

Da Jonghyuns hænder tøvende gled op ad hans sider, kunne Key ikke undertrykke et gys. Det føltes godt endelig at kunne prøve dette her, mens han var sikker på, at Jonghyun var hans. Bare tanken om at kunne kalde ham sin, og at Sekyung ikke havde en eneste lille chance, gjorde det hele bedre.

Key rykkede lidt tættere på, men de sad stadig begge op. Jonghyun trak lidt væk og så søgende på Key gennem halvlukkede øjne. Dog trak Key ham bare nærmere igen og de mødtes igen i et hedt kys.

Jonghyun trak endnu engang væk, og Key skulle lige til at protestere men tav med det samme, da den ældre drengs læber fandt hans hals i stedet for helt at stoppe. Han kunne mærke en varm tunge glide ned ad det følsomme hud og kunne ikke holde en lille lyd inde.

Han kunne med det samme mærke sig selv rødme og Jonghyun fryse i et sekund. Key var bange for at have gjort noget forkert, men Jonghyun fortsatte i stedet bare. Idet hans hænder også fandt sin vej ind under Keys bluse, kunne Key ikke få sig selv til at stoppe ham. Det var rart. Jonghyuns varme fingre strøg blidt op ad hans sider og op til hans brystkasse, hvor de begyndte at røre. Key kom med endnu en lyd, denne gang højere, selvom han prøvede at holde det inde. Han blev overrasket, da Jonghyun begyndte at snakke.

”Hvis du ikke snart stopper mig, tror jeg, at det vil være for sent,” mumlede han, og Key trak forsigtigt væk. Hans krop skreg efter mere opmærksomhed, men han vidste godt, at dette ikke var det rigtige tidspunkt at fortsætte på.

”O-okay, så stopper vi nu. Vi tager det langsomt,” svarede han forpustet, og Jonghyun nikkede med lukkede øjne. Key kunne ikke undgå at lægge mærke til den røde farve i hans kinder og den lidt hurtigere vejrtrækning. I det mindste var han ikke den eneste, der var påvirket af det.

Det var lidt akavet efter det, men det tog ikke så lang tid, før de kunne tale mere normalt igen og fortsætte med filmen, som snart sluttede. Key havde ikke opfanget meget af handlingen, men det var han egentlig lidt ligeglad med.

”Hvad synes du om filmen,” spurgte han alligevel, idet han trak computeren tættere på sig selv og gik ind på facebook. Han lænede sig op ad Jonghyun, og den ældre dreng fulgte med i, hvad der skete på skærmen.

”Den var okay,” svarede han, og Key nikkede som svar. Han lagde hurtigt mærke til, at han havde en besked, hvilket egentlig undrede ham lidt. Der kom aldrig beskeder, så hvem kunne det være fra? Han klikkede på ikonet og boksen kom frem, så han kunne se starten af beskeden.

”Er du venner med Kris?” spurgte Jonghyun undrende, da han så beskedens afsender, og Key nikkede. Han vidste ikke, hvorfor Kris havde skrevet til ham, for de havde ikke haft kontakt, siden de sidst havde set hinanden. Dog var de blevet venner for et stykke tid siden.

”Hvornår og hvordan skete det? Var han ikke ret kold? Og plejede han ikke at være sammen med T.O.P?” spurgte han forvirret, og Key sukkede kort.

”Jeg skal nok fortælle dig det på et tidspunkt, men jeg er ikke klar lige nu,” svarede han og lukkede facebook ned igen. Han havde ikke lyst til at læse beskeden, når Jonghyun var der, for det kunne jo være, at der var nogle private ting deri.

”Har det noget at gøre med det, du nævnte forleden?” spurgte han, og Key var ret sikker på, at han kunne høre en bekymret undertone. Som Key lige havde fortalt Jonghyun, var han virkelig ikke klar til at fortælle alt om det nu, så han havde ikke tænkt sig at prøve at forklare noget. Måske ville han blive klar på et tidspunkt, men det hele var for friskt i hans hukommelse endnu, og han havde ikke lyst til at gennemgå alle følelserne, der var forbundet med det, endnu engang.

”Måske, måske ikke. Jeg har virkelig ikke lyst til at tale om det. Måske på et andet tidspunkt,” svarede han, og Jonghyun nikkede kort, som om han egentlig ikke havde lyst til at vente, men at han alligevel respekterede Keys beslutning.

”Bare husk, at jeg er her for dig, lige meget hvornår du har brug for at snakke om noget,” svarede Jonghyun og lagde armene om Key i en beskyttende omfavnelse, og den yngre dreng kunne ikke lade være med at smile lidt.

”Tak Jjong, det betyder rigtig meget for mig,” svarede han og lænede sig tættere på. Efter det sad de bare stille sammen i et afslappet øjeblik. Det var rart, at de kunne være sammen på denne måde, uden det blev akavet eller ubehageligt. Det føltes virkelig perfekt. Nogle gange ønskede Key, at det bare kunne være sådan her for evigt, for så ville der aldrig være problemer mere.

Det blev snart tid til, at Jonghyun skulle hjem, så Key fulgte ham ud til døren. Jonghyun trak ham ind i endnu et varmt kram.

”Husk, at du bare kan ringe, hvis der nogensinde bliver noget,” hviskede han, gav Key et kort kys på læberne og forsvandt så ud af døren. Et lille smil fandt vej frem til Keys læber.

~*~

Massere af 2min og JongKey~ Kan der blive bedre? ^^
Nu hvor I fik en JonKey video sidste gang, får i en 2min i dag. Elsker denne her, den er virkelig sød ^^
 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...