I Could Never Forget (JongKey)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 apr. 2013
  • Opdateret: 8 feb. 2014
  • Status: Færdig
Følg Key gennem hans teenageliv med mobning, usikkerhed, venskab og kærlighed.

Key har aldrig været en af de populærere. Lige siden han var helt lille, har han været en af dem med få venner. De andre drenge begynder at mobbe ham, fordi han er mere feminin end de fleste andre. Som han bliver ældre, begynder han selv at blive forvirret omkring sin seksualitet.

Udover den næsten daglige mobbning, går hans nuværende bedste ven, Taemin, gennem en hård tid, så Key bliver nødt til at være der for ham.

Sidst, men ikke mindst, er der savnet af den barndomsven, som han aldrig har glemt. Spørgsmålet er bare, om han kan klare presset, der bliver lagt på hans skuldre.

43Likes
692Kommentarer
12928Visninger
AA

38. 36. kapitel

Den næste dag kunne Key ikke vente med at fortælle Taemin alt om, hvad der var sket. Det brugte han meget af det første frikvarter på.

Er I så rigtig sammen nu?

Key brugte lidt tid på at overveje Taemins spørgsmål. Var de rigtig sammen? Ingen af dem havde spurgt direkte, og de havde jo ikke snakket om det, men de var vel et par, var de ikke? Talte deres handlinger ikke for sig selv?

Han blev pludselig i tvivl. Han havde holdt hånd med Taemin og han havde også kysset den yngre dreng på kinden, så hvad hvis Jonghyun bare så det som en venskabelig handling? Men han ville da ikke have opført sig sådan, hvis det ikke betød det samme for ham, vel?

”Det ved jeg faktisk ikke helt, vi snakkede ikke rigtig om det,” svarede han endelig, og Taemin lagde hovedet på skrå, før han begyndte at skrive igen.

Burde I ikke få snakket ud om det? Jeg er ret sikker på, at Jonghyun ser det som et forhold, men hvad hvis han nu ikke gør? Når I ikke har snakket om jeres følelser, så kunne det jo betyde noget andet for ham.

Key bed sig i læben efter at have læst det. Det var præcis, hvad han selv havde tænkt. Men hvis Taemin troede, at Jonghyuns opfattelse var det samme, så havde han vel ret, havde han ikke? Det virkede, som om Taemin altid havde ret, når han udtalte sig om ting.

”Måske har du ret,” svarede han, og Taemin nikkede og tog fat i sin mobil igen.

Vil du være sammen med Jonghyun i frikvarteret?

Key så tøvende på ham. Han havde lyst til at være sammen med Jonghyun – han ville lyve, hvis han sagde, at han ikke havde lyst – men han havde ikke lyst til at lade Taemin sidde helt alene. Hvem havde den yngre dreng at snakke med, udover ham? Han ville være en dårlig bedste ven, hvis han bare lod Taemin sidde der uden nogen form for selvskab. Den yngre dreng så ud til at lægge mærke til hans indre kamp, så han skrev igen.

Det er okay, du behøver ikke at have dårlig samvittighed over det. Jeg skal nok finde på noget at lave i stedet. Jeg kan se på dig, at du rigtig gerne vil være sammen med ham, og jeg forstår det godt.

”Er du sikker, Minnie?” spurgte han tøvende, og Taemin nikkede med et lillebitte smil. Key havde lagt mærke til, at den yngre dreng virkelig var blevet en smule gladere, efter Minho startede. Tidligere var smilene meget, meget sjældne, men nu blev de vist en gang i mellem.

”Mange tak, Minnie. Du aner ikke, hvor meget jeg elsker dig,” svarede han og trak sin yngre ven ind i et varmt kram. Det var ikke engang løgn; Key elskede virkelig Taemin. Han var nok en af de bedste venner, man kunne få, og Key ville gøre alt for at beskytte Taemin.

Taemin kyssede ham på kinden for at vise, at Key også betød meget for ham. Mange ville nok tro, at de var mere end venner, men det havde de aldrig været, og det ville de heller aldrig blive. De var bare meget tætte.

*

Til næste frikvarter havde han aftalt med Jonghyun at mødes ved skolens udgang til de grønne arealer. Han var kommet først, så han stod i øjeblikket og ventede.

Der gik ikke lang tid, før fire mennesker kom rundt om hjørnet. Jonghyun havde retning mod ham, mens de to andre drenge bare fulgte med, idet de grinede over en eller anden joke en af dem havde sagt. Den sidste person, en pige – Sekyung, for at være helt præcis – hang over Jonghyun som sædvanlig. Key skar ansigt, så snart han så hende.

”Hey, Key,” sagde Chanyeol med sit store smittende smil, så snart han fik øje på ham. Sekyung så brat op og mistede sit drømmende smil. De stoppede alle fire, og Jonghyun sendte ham et smil, som han gengældte.

”Skal du med til cafeteriet?” spurgte Baekhyun lavt, som om han var genert og ikke rigtig ville have alt for meget opmærksomhed. 

”Nej,” svarede Key, og han kunne se Sekyung blive lidt mere tilfreds. Jonghyun trak sig forsigtigt væk fra hende og gik over til Key.

”Vi ses,” sagde han og vendte sig så om for at gå udenfor. Key nåede lige at se deres ansigter, før han vendte om for at følge Jonghyun. Chanyeol smilede stadig sit smil, Baekhyun havde blikket vendt mod Sekyung og smilede et lidt hånligt smil, idet pigen så mundlam og vred ud.

Han nåede også lige at høre ”kom, Chan,” fra den indadvendte dreng, før han var helt uden for hørevidde. Han undrede sig nogle gange over, hvilket forhold de to drenge havde til hinanden.

”Jjong, du kender Chanyeol og Baekhyun rigtig godt, ikke?” spurgte han lavt, og Jonghyun nikkede.

”De er nok mine bedste venner. Hvorfor?”

”De er meget tætte, er de ikke? Jeg synes aldrig jeg ser Baekhyun uden Chanyeol,” svarede han, og Jonghyun nikkede.

”Deres venskab er noget helt specielt. Så vidt jeg ved, har Baekhyun haft rigtig mange problemer. Ingen af dem vil fortælle mig noget om tiden, før vi mødtes, men Chanyeol er meget beskyttende over for ham. Jeg ville ikke engang kalde dem bedste venner, for de er mere som brødre,” svarede han, og Key nikkede. Han gad godt vide, hvad Baekhyun havde været igennem.

”Okay, måske er han bare ikke klar til at snakke om det,” svarede Key, idet de gik mod et andet sted af skolens udendørsarealer end der, hvor Key normalt spiste sin frokost sammen med Taemin.

De satte sig ned og Key pakkede sin mad ud. Han havde nok med til to, da han stort set altid gav lidt til Taemin, eller i disse få tilfælde, Jonghyun.

”Jeg tænkte på noget. Det jeg snakkede om i går; Kunne vi gøre det fra i morgen til på søndag..?” spurgte han glad, selvom der var lidt forsigtighed at spore i hans stemme.

”Det kan vi godt,” svarede Key uden at tænke videre over det. Han skulle ikke noget, så han kunne ikke se nogen grund til at sige nej.

”Dejligt! Jeg ved lige, hvad vi skal lave. Jeg er sikker på, at du kommer til at elske det!” svarede den ældre dreng med glæde og en ivrig stemme. Key smilede til ham.

”Hvad er det?” spurgte han, men Jonghyun rystede bare på hovedet med et glimt i øjnene.

”Det fortæller jeg ikke. Kan du være klar klokken 14 i morgen?” sagde han, og Key sendte ham et tænksomt blik. Hvad havde han i tankerne? Kendte Jonghyun ham godt nok til at vide, hvad han gerne ville på en date? Det måtte endda tælle som deres første date.

”Kom nu? Må jeg ikke nok få det at vide?” spurgte han og skød underlæben frem, da Jonghyun bare rystede på hovedet. Han tænkte sig om et lille øjeblik og vendte sig så mod den ældre dreng igen.

”Må jeg ikke godt få det at vide, Jjongie?” spurgte han med en barnlig stemme og lavede aegyo. Jonghyun så ud til at tænke lidt over det denne gang, før han svarede.

”Nej, Kibummie, du må vente til i morgen, og se hvad det er,” sagde han så, og Key surmulede lidt.

”Hvad skal jeg tage på?” spurgte han så, og denne gang var Jonghyun langt hurtigere til at svare.

”Bare noget afslappet der passer til vejret. Det behøver ikke at være det helt store eller noget,” forklarede han, og Key nikkede som svar. Klokken ringede og Key sukkede, før han rejste sig op. Jonghyun gjorde det samme, og de begyndte begge at gå mod skolens indgang.

”Du er klar i morgen, når jeg henter dig, ikke?” spurgte Jonghyun en sidste gang for at sikre sig, at aftalen var i orden. Efter Key havde nikket, sendte Jonghyun ham et smil og gik så ned ad gangen med retning mod sin egen time.  Key smilede til sig selv, idet han selv gik mod sit klasseværelse.

*

”Jonghyun og jeg har aftalt at holde min fødselsdag fra i morgen til i overmorgen. Han må godt sove her, ikke?” spurgte han sine forældre under aftensmaden.

”Det er da en god idé! Selvfølgelig må han det,” svarede hans mor, før hans far fik indført et ord. Dog så det ikke ud, som om han havde en anden mening, så det gjorde ikke så meget. Key elskede både sin mor og far rigtig højt, men det havde altid været hans mor, han snakkede mest med.  

”Mange tak, umma. Tak for mad,” sagde han og rejste sig op med sin tallerken. Han bar den ud i køkkenet og gik så op på sit værelse. Han trak mobilen frem og oprettede en ny besked.

Taemin-ah! Gæt hvad der skete i dag~ ^^

Han skulle ikke vente længe, før han fik svar. Det var det store spørgsmål, når man skrev til Taemin – nogle gange gik der timer, før han svarede, mens der andre gange gik under et minut.

Det er noget med Jonghyun, ikke?

Taemin var ikke rigtig smiley typen, men det havde Key for længst vænnet sit til, så det var ikke noget, der generede ham mere. Han var selv hurtig på tasterne.

Jo, du har ret. Jeg fik ikke snakket med ham om vores forhold, men han inviterede mig ud på en date! Fordi han ikke var der til min fødselsdag, vil han gerne holde den sammen med mig nu ^^

Han ventede spændt på svaret, som hurtigt kom.

Det lyder godt, hvad skal I lave?

Key klikkede på ’svar’ og var ikke lang tid om at skrive sit svar.

Jeg ved det ikke helt, han ville ikke fortælle mig det. Men han sagde, at jeg skulle have noget afslappet tøj på, der passede til vejret. Har du nogen idé om, hvad det kunne være?

Han havde selv tænkt over det, men havde ikke rigtig kunnet finde på et godt forslag. Der havde selvfølgelig været nogle løse nogle, som kunne lade sig gøre, men det virkede bare ikke, som noget Jonghyun ville gøre. Da hans mobil igen gav lyd fra sig, klikkede han ind på beskeden.

Det må være noget udenfor. Måske skal I til parken eller noget? Jeg hørte, at det skulle blive okay vejr i morgen, så måske er det noget i den stil.

 Key var faktisk en smule overrasket over svaret, for Taemin gik normalt ikke op i, hvordan vejret ville blive dagen efter. Ikke mere i hvert fald.

Siden hvornår er du begyndt at gå op i vejret, Minnie? ;)

Bortset fra det, kunne Taemin jo sagtens have ret. Parken var et muligt bud. Dog virkede det større, da Jonghyun snakkede om det. Denne gang tog det en del længere tid, før den yngre dreng svarede.

Du må ikke blive sur Bummie. Lov mig det.

Key rynkede på panden. Hvorfor havde deres samtale pludselig taget denne drejning? Han havde jo bare stillet et simpelt spørgsmål, så hvad fik Taemin til at svare det?

Selvfølgelig, Minnie. Hvad er der sket?

Det var, hvad han endte med at sende tilbage. Der gik endnu engang lang tid, før Taemin svarede ham. Key var næsten sikker på, at det i dette tilfælde var på grund af, at han var i tvivl om, hvad han skulle svare.

Endelig kom den besked, han havde ventet på.

I dag i sidste frikvarter, hvor du var sammen med Jonghyun, kom Minho hen til mig. Han spurgte, om jeg ville lave noget sammen med ham her i weekenden. Jeg prøvede at sige nej på grund af min far, men han ville rigtig gerne. Jeg kunne ikke sige nej. Jeg kan lide ham. Rigtig meget.. og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, Bummie. Jeg skal på date med ham i morgen aften. Jeg håber på, at min far sover, når han henter mig.

Key kunne mærke en masse forskellige følelser vælde op i sig. Han var ikke overrasket over, at Taemin havde forelsket sig i Minho, for hvordan skulle drengen ellers have fået Taemin til at live op igen? Key ønskede at være glad på Taemins vegne, det gjorde han virkelig, men der var ting, der stoppede ham fra det. For det første var der Minho. Han kunne stadig ikke lide ham og ligegyldigt, hvad der skete, ville det ikke ændre sig. Det værste af det hele var dog ikke Minho, men Taemins far.

Key vidste, at de begge var klar over, at Taemin løb en stor risiko ved at gå bag om hans fars ryg. Det var en dum ide. Key vidste ikke helt, hvordan manden ville reagere, hvis han fandt ud af det, men han var sikker på, at det ikke ville blive rart.

Er du sikker på, at det er en god ide? Hvad hvis han opdager det?

Key vidste, at han gjorde det meget klart, at han ville have Taemin til at aflyse, og at den yngre dreng nok allerede havde det svært nok i forvejen med at tage et valg, men hvad skulle han ellers gøre?

Jeg ved det ikke. Men jeg gør det alligevel. Minho gør mig glad, hyung. Han er sød ved mig, og jeg har ikke lyst til at give op på ham nu.

Key bed sig i læben over svaret. Så tog han en hurtig beslutning og skrev tilbage.

Okay, Minnie. Jeg håber virkelig, at det kommer til at gå godt. Husk at jeg er klar, hvis der sker noget som helst.

Det var for længst gået op for ham, at det ikke var muligt at tale Taemin fra det, så han måtte bare vente og støtte drengen.

Tak Bummie.

Så snart samtalen var afsluttet, gik Key i seng. Han ville være frisk til i morgen, ligegyldigt hvad dagen så kom til at bringe.

~*~

Her har I det næste kapitel som lovet ^^

I dag kommer der et billede af Baekhyun og Chanyeol. De er godt nok ikke et par i denne historie, men de optrådte alligevel i dette kapitel (og jeg shipper BeakYeol), så why not? ^^

Chanyeol til venstre og Baekhyun til højre~


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...