I Could Never Forget (JongKey)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 apr. 2013
  • Opdateret: 8 feb. 2014
  • Status: Færdig
Følg Key gennem hans teenageliv med mobning, usikkerhed, venskab og kærlighed.

Key har aldrig været en af de populærere. Lige siden han var helt lille, har han været en af dem med få venner. De andre drenge begynder at mobbe ham, fordi han er mere feminin end de fleste andre. Som han bliver ældre, begynder han selv at blive forvirret omkring sin seksualitet.

Udover den næsten daglige mobbning, går hans nuværende bedste ven, Taemin, gennem en hård tid, så Key bliver nødt til at være der for ham.

Sidst, men ikke mindst, er der savnet af den barndomsven, som han aldrig har glemt. Spørgsmålet er bare, om han kan klare presset, der bliver lagt på hans skuldre.

43Likes
692Kommentarer
12928Visninger
AA

28. 26. kapitel

Sommerferien var overstået, og der var allerede gået 2 uger af Keys andet high school år. Key havde tænkt i ferien, det havde han virkelig, og han havde brugt alt for meget tid på at stirre på det grønne tøjdyr, som om det pludselig ville blive levende og fortælle ham, hvad han skulle gøre med Jonghyun.

Han var dog stadig for bange til at snakke med ham. Han havde set Jonghyun den første skoledag efter ferien. Den ældre dreng havde set så glad ud, da han snakkede med Chanyeol og alle de andre, og Key kunne ærligt talt ikke se sig selv blandt dem, lige meget hvor meget han prøvede, eller hvor meget han ønskede at være ved Jonghyuns side.

Det var også derfor, han havde overvejet, om han måske skulle prøve at komme over ham. Glemme ham, og måske engang i fremtiden finde en helt anden. Det gjorde ondt at tænke den tanke, men var der meget andet, han kunne gøre?

Der var dog en ting, der havde ændret sig i sommerferien. Han havde fået lidt mere selvtillid, som havde hjulpet ham en smule, efter han var kommet tilbage på skolen. Det havde også resulteret i, at han havde eksperimenteret med ny frisure. Hans hår var nu blevet barberet af i den ene side, så der kun var ganske kort hår tilbage. Det var blevet farvet blond, der hvor det var kort, og resten var blevet en mellembrun farve. Det havde været et ret stort spring, men han kunne godt lide, hvordan det så ud.

Han sukkede, idet han gik ned ad gangen efter de tre første timer. Han var på vej til den fjerde, som de kun havde 10 minutters tid til at nå. Han kunne høre mange hviske, men han var ikke interesseret i, hvad de sagde. Derfor prøvede han at lukke af for dem, men det lykkedes ikke helt.

”.. Ja, den Choi Minho..” hørte han svagt en af pigerne sige med en jublende stemme. Key himlede med øjnene. Hvad havde fjolset nu gjort? Måske var han kommet tilbage med et nyt album, eller også skulle han måske være med i et nyt drama. Det var så typisk, at pigerne var så meget oppe at køre, så snart det handlede om en kendt.

Han rynkede panden, da han også hørte et par drenge snakke om det samme. Choi Minho. Det var noget andet. Det plejede jo altid at være pigerne, der hviskede omkring det, drengene plejede ikke at være sådan.

Derfor hørte Key straks lidt bedre efter, og han blev chokeret over, hvad de sagde.

”Jeg hørte at han var her på skolen! Nogle siger, at han skal starte her!” sagde den ene dreng, og en anden brød med det samme ind for at snakke videre.

”Ved I, hvad jeg hørte? At han tog fat i Taemin, I ved, ham den underlige, og prøvede at snakke med ham! Er det ikke vildt?” sagde den anden, og Key frøs. Han prøvede at overbevise sig selv om, at det bare var rygter, for hvorfor skulle Choi Minho dukke op på deres skole? Selv hvis han var her, hvor stor risiko var der så for, at idolet ville gøre Taemin noget? Alligevel kunne Key ikke lade være med at blive bekymret.

Hvad hvis idioten virkelig havde taget fat i Taemin? Key vidste, hvor bange den yngre dreng var for kropskontakt og specielt, hvis det var med en fremmed. Han hørte nøje efter, da drengene snakkede videre.

”Ja, det hørte jeg også! Jeg forstår ikke, at han overhovedet vil røre ham. Han er sikkert også beskidt under alt det grimme tøj. Ved I, hvad de andre sagde? At han skubbede Minho væk! Han er nok også voldelig,” sagde en tredje, og Key skar tænder. Hvordan kunne de overhovedet få sig selv til at snakke sådan om Taemin? Taemin var ikke den mindste smule voldelig, det var en naturlig reaktion!

Key vidste, at han blev nødt til at finde Taemin, og det skulle gå stærkt. Han vidste ikke, hvordan den yngre dreng ville reagere på det, der var sket, men hvis han var ved at bryde sammen, så måtte Key være der for ham. Taemin plejede selv at vige lidt væk fra Key nogle gange, så hvordan ville han have det med en som Minho?

Han regnede ud, at Taemin nok ville sidde udenfor. Det regnede lige nu, men det var varmt, så Taemin sad nok under halvtaget.

Han var ikke lang tid om at komme derud, og Taemin sad der ganske rigtigt. Key skyndte sig hen til ham.

”Er du okay, Minnie?” spurgte han, og Taemin lavede et lille spjæt, som om han ikke havde set eller hørt Key, før han blev snakket til. Drengen så op og nikkede svagt, før han vendte blikket væk igen.

Key sukkede og satte sig ved siden af ham på bænken. Han strøg forsigtigt drengens arm, kun for at se Taemin rykke sig væk. Key bed tænderne sammen. Han havde arbejdet så hårdt for at få Taemin til at slappe lidt af, og nu var det, som om de var helt tilbage til starten, hvor den yngre dreng rykkede sig så hurtigt væk.

”Kan du fortælle mig, hvad der skete, Taeminnie?” spurgte han lavt, og Taemin trak mobilen frem. Han tastede langsomt, som om han ikke helt vidste, hvad han skulle skrive. Så rakte han det til Key, som straks gik i gang med at læse.

Minho, ham fra reklamerne, kom hen på vores skole i morges. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Alle pigerne og selv nogle af drengene gik derhen, men jeg ville ikke. Jeg så bare på dem fra mit skab. De spurgte ham, hvad han lavede her, og han sagde, at han skulle starte her. Kan du tro det, Bummie? En kendt, her..

Han kom over til mig, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg vidste ikke, hvorfor han ikke bare koncentrerede  sig om de fans, som stod samlet om ham. Han spurgte mig, om jeg var for genert til at komme over til ham. Han blev ved med at stille spørgsmål, men jeg kunne jo ikke svare. Jeg tror, han blev sur på mig, men det var jo ikke min mening! Jeg ville ikke gøre ham vred..

Jeg vendte mig om og gik, men han tog fat i mig. Jeg kunne ikke lide det, så jeg skubbede ham væk og løb min vej. Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Det var ikke med vilje, jeg ville jo ikke gøre ham sur..

Key rynkede lidt på panden. Det lød, som om Taemin troede, at det var ham, der havde gjort noget forkert. Det virkede næsten, som om Taemin gerne ville have den anden dreng til at kunne lide ham, men han kunne da ikke være en fan, vel? Taemin havde aldrig nævnt noget om Minho.

”Det er ikke dig, der gjorde noget forkert, Minnie. Det er ham, der er en pabo. Du burde holde dig fra ham, han er ikke god for dig,” sagde Key, og Taemin skød underlæben lidt frem. Key var næsten bange for, at den yngre dreng ville begynde at græde. Var det Minho, der havde presset ham til dette punkt?

Taemin tog sin mobil tilbage og begyndte igen at skrive.

Jeg vil bare ikke have, at han hader mig lige fra starten af. Alle andre hader mig, så jeg vil helst ikke gøre noget forkert over for ham.

Key bed sig i underlæben og tænkte lidt over, hvad han burde svare. Han ville bare gerne opmuntre den yngre dreng lidt.

”Hey, Minnie, se på mig,” sagde han, og Taemin så op på ham. Key sendte ham et lille smil og snakkede så videre, ”hvis han ikke bryder sig om dig, så er det hans tab, ikke dit. Alle burde være glade, hvis de havde en som dig i deres liv, og du behøver ham ikke.”

Key kunne se Taemins usikkerhed, men drengen endte alligevel med at nikke og bøjede så hovedet. Key betragtede ham kort. Han var ret sikker på, at Taemin gerne ville komme tættere på Minho, men han anede ikke hvorfor. Det gjorde ham lidt urolig. Han stolede ikke på Minho.

Idolet mindede ham lidt om Kris på nogle punkter, forskellen var bare, at Kris havde været gennem nogle slemme ting, men hvad kunne Choi Minho have oplevet? Desuden havde det været rent held, at Kris ikke havde nået at gøre ham noget. Hvad hvis Taemin kom tæt på Minho, og drengen så gjorde det samme, som Kris havde prøvet på?

Han havde den største lyst til at forbyde Taemin at være sammen med ham, men det kunne han jo ikke bare gøre. Selvom han nogle gange var mere forælder for Taemin, end drengens egen far var, så havde han stadig ikke ret til at bestemme over ham.

”Vil alt være okay?” spurgte han tøvende, og den anden gav et lille forsikrende nik. Key nikkede tilbage, og de skiltes for at gå til hver deres time.

Key vidste, at han allerede var for sent til timen, men han skyndte sig alligevel. Det var heldigvis en af hans mere forstående lærere. Da han kom ind i lokalet, prøvede han at se så selvsikker ud som muligt. Han gik ned mod den plads, der var ledig og tog en overrasket indånding, da han pludselig fik øje på drengen, han blev nødt til at sidde ved siden af. Det var virkelig den Choi Minho, som alle snakkede om. Han skyndte sig dog at skjule al overraskelse, for han nægtede at vise den dreng en eneste af sine følelser.

Han var lige ved at overse et ben, der blev stukket ud foran ham, men han nåede lige i sidste øjeblik at springe over, som om intet var hændt. Han klappede mentalt sig selv på skulderen.

Han kunne høre læreren sukke, idet han satte sig ned. Han lod hurtigt øjnene køre op og ned ad Minho, som så på ham med et blik, han ikke helt kunne tyde.

Key blev hurtigt enig med sig selv om, at Minho ikke engang så ret godt ud, som de mange piger ellers sagde. Hvad så de dog i en som ham? Det samme med Taemin, hvad så den yngre dreng i ham? Key vendte blikket mod vinduet, hvor regndråber langsomt trillede ned. Han burde virkelig fokusere på timen, men han kunne ikke lade være med at bekymre sig om Taemin i stedet. Han havde ikke tænkt sig at lade Minho gøre ham noget.

Ingen skulle ødelægge Taemin mere, end han allerede var i forvejen. Da klokken endelig ringede ud, rejste han sig hurtigt. Han havde ikke nogen ting at pakke sammen, så det var nemt for ham bare at snuppe sin taske. Han stillede sig utålmodig foran bordet, men Minho så ikke ud til at lægge mærke til ham, så han slog hånden i bordpladen.

Minho så med det samme op, og Key sørgede for at sende ham et tilpas truende blik, før han begyndte at tale.

”Jeg advarer dig. Jeg kender typer som dig, og du skal holde dig langt væk fra Taemin. Hvis du gør eller tvinger ham til noget som helst, får du med mig at bestille. Er du med?”

Han blev lidt glad, da Minhos øjne blev endnu større, end de var i forvejen. Han gav ikke den yngre dreng tid til at snakke, før han forlod lokalet. Han var klar over, at han nok ikke burde blande sig så meget i Taemins liv, men den yngre dreng var bare så ødelagt i forvejen. Han havde altid virket så sød, lille og uskyldig, og selvom drengen var i noget nær depression, ville Key gerne beskytte det, der var tilbage af den gamle Taemin.

Han ville have Taemin til at blive glad igen. Han kunne ikke holde ud at se de døde øjne, det posede tøj, der skjulte ham og læberne, der aldrig formede det smil, som Key savnede så meget. Hans yngre ven betød virkelig alt for ham, og han vidste ikke længere, hvad han skulle gøre, for at få Taemin til at blive lidt gladere.

Det eneste han kunne gøre nu, var i det mindste at beskytte ham.

~*~

Så er Minho kommet med~

Kan afsløre, at der ikke går ret lang tid, før Key og Jjong begynder at tale sammen igen ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...