Justin Bieber- i want you

Victoria er en pige på 18 år men i sidste år har hun ikke været sikker på sig selv pg. af bøjle, briller og blond hår. Men da det lykkedes hende at få kontaktlinser, lige tænder og brunt hår, ændrede hendes liv sig fra nørd til en som ved hvad hun vil.
Men også det med at få opmærksomhed fra drengene var hun ikke vandt til, men da Justin. Som i Justin Bieber begyndte at ligge mærke til hende, bliver både Justin's og Victoria's liv anderledes.

Justin er ikke kendt :)




41Likes
23Kommentarer
3064Visninger
AA

8. Kapitel 8

Hej venner, nu er kapitel ude, det er ikke så langt men håber stadig i vil få lidt glæde af det :) 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Justin’s synsvinkel:

 

 

Jeg tog fat i de store håndtag  til skolen, ikke fordi jeg gider gå derind og kigge alle mulige mennesker i øjnene som jeg alligevel ikke kender, eller jo jeg kender dem godt jeg kan bare aldrig huske hvad de hedder, men kan det ikke det ikke også bare lige meget jeg går jo alligevel snart ud.  Jeg kunne se Victoria stå og snakke med Katrine, men hvad ragede det mig vi er jo bare ”venner” så jeg kan jo alligevel ikke gå derhen og kysse lidt på hende, selvom det er meget fristende, men jeg gør det ikke, så ond er jeg ikke- måske.

”hey Justin” lød en hæs stemme fra Katrine, da jeg gik forbi dem.

”hej” svarede jeg hende bare koldt, som fik hende til at kigge underligt på mig, men er fucking ligeglad i dag, jeg skal bare have den her dag overstået, ikke fordi jeg går ud men kan bare mærke det bliver en lorte dag. Jeg gik hen til  det lokalet vi skulle have matematik i og fandt hurtigt en plads ved siden af Ryan

”Hey bro” sagde han og gav mig et skulder skub

”Hey” svarede jeg kold igen, og lagde armene krydset op på bordet så jeg kunne ligge hovedet ned i dem, så kunne ingen se mit ansigt.

”Hvem fuck har pisset på din ostemad?” spurgte Ryan med et grin

”Hvis du havde være hos mig i går vidste du det” mumlede jeg

”Ja, men det var jeg ikke, så hvad er der galt?” spurgte han nu med et lidt mere alvorlig stemme

jeg løftede hovedet og fik hurtigt øjne på Victoria komme ind af døren til klassen, hun kiggede på mig men fjernede hurtigt blikket fra mig og lagde det på Katrine som stod og snakkede til hende.

Min lærer Lorry kom ind af døren og stillede sin taske på bordet, hun plejer at være en ok lærer min når jeg har mine dårlige dage, så hader jeg bare alle og sådan er det bare, og det ved folk godt her på skolen

-udover Ryan, han er bare min bedste ven og han er der altid så ham hader jeg ikke. Dont worry

”tag jeres bøger frem og slå op på side 126” sagde Lorry med en lidt hæs stemme som om hun havde fået noget galt i halsen, ikke ligesom Katrines, men som om hun havde noget i halsen som jeg sagde før.

et suk udløste mine læber mens jeg smed bogen op på bordet

”Victoria” svarede jeg Ryan efter noget tid, han kiggede på mig og skar et ansigt.

Da timen næsten var slut bankede det på døren, og som sædvanlig bliver alles blikke lagt på døren, Lorry lagde bogen fra sig og gik hen til den, hun åbnede den ikke helt så vi kunne hverken se hvem det var eller hvad det var, men da hun endelig åbnede den helt stod en mørkhåret dreng.

”alle sammen, det her Robbie, og han skal gå i jeres klasse”

det var noget klamt over ham Robbie, det så i hvert fald ud til pigerne synes han var lækker, de sidder allerede og savler.

Jeg kiggede over på Ryan som også sad og skar ansigt af ham, jeg kunne ikke lade være med at grine af Ryans ansigtsudtryk, også kom alles blikke over på mig og Ryans i stedet for Robbies, Ryan kan altså altid få mig i bedre humør, det er helt utroligt.

”Justin” lød det fra Lorry

”ja hvad er der?” spurgte jeg og kiggede op på Lorry

hun kiggede på mig med et stramt blik som sagde jeg skulle stoppe med at grine, men jeg havde bare Ryans ansigt inde i mit hoved så der gik ikke længe før jeg begyndte at grine igen, som så denne gang også fik Ryan til at grine.

” Justin og Ryan op på kontoret” sagde hun og blev næsten helt rød i hovedet.

Jeg kiggede over på Ryan med et smil og daskede af sted ned på kontoret, lige i det Ryan forlod døren gav han lige Robbie et skulderskub som fik mig til at flække sammen af grin ude på gangen.

”hvor er det godt gjort bro” sagde jeg og rakte knytnæven frem.

De to røde stole ude foran kontoret var tomme, så mig og Ryan satte os ned og kiggede på hinanden.

”hvordan kan det være vi altid ender her?” spurgte Ryan og kiggede ned på sine fødder. Stemningen forsvandt ligesom lidt efter vi kom her ned og sidde, det må være sådan en slags humørskifte zone.

”fordi vi altid laver lort i den” svarede jeg ham og kiggede hen på ham.

Jeg tog min mobil frem og kiggede på den, jeg havde fået en besked fra Katrine. Hun plejer normalt ikke skrive til mig med mindre hun har glemt noget til en fest eller sådan.

Jeg trykkede på beskeden og begyndte at læse for mig selv

Kan jeg snakke med dig i spisefrikvarteret?

Stod der på beskeden, jeg kiggede over på Ryan men han sad bare og gloede ned i sin egen mobil, stilheden bredde sig på gangen.

Okay

Svarede jeg bare, jeg plejer normalt ikke skrive eller tale med hende når hun eller jeg ikke er fulde eller Victoria ikke er der.

 

 

Klokken ringede til spisefrikvarter og alle elever strømmede ud fra begge sider af gangen.

Jeg gik hen til mit skab og åbnede for at se om der var noget spændende derinde, men ikke andet end rod, hold kæft hvor er det rodet og det har det været lige siden jeg startede, så nu kan jeg ikke rigtigt se nogen grund til at rydde op i det.  Jeg smækkede lågen i og der stod en rød håret pige og kiggede på mig

”har du tid?” spurgte Katrine, jeg nikkede og vendte mig rundt og forventede egentlig bare at hun fulgte efter, vi gik ud i skole gården og satte os ved et bord.

”hvad var det du ville tale med mig om?” spurgte jeg lidt vredt

”hey lad os lige blive enige om 1 ting, du skal ikke være sure på mig, jeg har ikke gjort dig noget. Okay”

”jaja” svarede jeg hende hurtigt koldt

”okay, mens du prøver at spille sej overfor mig kan du jo kigge derover og se hvordan den nye dreng ligger an på Victoria” sagde hun og pegede hen ved det store træ midt i hele gården.

”whatever, vi er alligevel kun venner” svarede jeg og kiggede væk fra Victoria

”Justin hør her” startede Katrine

”jeg ved godt Victoria sagde i var venner, men……” hun stoppede sin sætning og kiggede over på Victoria og Robbie der stod og snakkede

”men hvad” spurgte jeg nysgerrigt, hun vendte blikket over mod mig og begyndte at snakke igen

”men hun elsker dig, når vi er sammen begynder hun at tale om dig, og hun spørg mig nogen gangen om det var en fejl at rykke ind på din mors værelse, og om hun skal sige undskyld for at hun sige i var venner” Katrine kiggede på mig med et lille smil mens hun tog sin mobil op fra lommen

”her” sagde hun og rakte mig hendes mobil, jeg tog fat i den og der var et billede, af en pige der sad og kiggede på en computerskærm, jeg kiggede underligt på Katrine fordi jeg ikke lige helt vidste hvorfor hun viste mig det billede

”øhm sejt” sagde jeg bare og rakte hende mobilen

”nej Justin kig nu godt efter” hun tog mobilen og zoomede ind på skærmen og pigen og gav mig mobilen igen. Jeg tog mobilen og kunne se at det var Victoria som sad og kiggede på et billede af……….mig, jeg kiggede op på Katrine som sad og nikkede

” og det her billede er fra  i går Justin” sagde hun og rakte ud efter mobilen.

En klub i halsen skulle lige sluges før jeg kiggede hen på Victoria og Robbie, jeg rejsete mig fra bordet og gik langsomt hen til dem, jeg kunne mærke nervøsiteten brede  sig i hele min krop, underligt for jeg plejer normalt ikke blive nervøs men den her gang var anderledes.

Da jeg kom tættere på dem kunne jeg se at Victoria havde fået øje på mig men skyndte sig bare at kigge ned i jorden.

”Victoria kan vi lige snakke sammen” spurgte jeg hende mens hun stod og kiggede ned i jorden, Robbie stod bare og gloede på mig

”jeg tror ikke hun har lyst til at snakke med dig lige nu, og du kan vel også se at vi står og snakker..” afbrød Robbie hurtigt

”hvem fuck tror du du snakker til?” svarede jeg ham med et dræbende blik i øjnene

”ja lad mig se, jeg har hørt så meget om dig….Justin Drew Bieber” svarede han med et kækt smil.

Jeg kan set ikke klare når folk siger mit mellemnavn, jeg tog mine næver og tog fat i hans bluse og bankede ham op mod træet.

”sig det en gang til og jeg smadre dig” kom en raskede stemme frem i mig, han kiggede på mig og smilede

”Justin……Drew…..Bieber” svarede han langsomt, han skubbede til mig ved at lægge sine hænder på mit bryst, vreden boblede i mig kunne jeg mærke, jeg lavede så det samme træk som ham og skubbede ham igen bare meget hårdere.

 

 

lidt efter

 

 

”Justin, Justin er du okay?” kunne jeg hører en lys stemme sige, jeg åbnede mine øjne og kunne se Katrine stå med ansigtet helt nede i mit

”Hvad sker der” spurgte jeg og satte mig en smule op så hele rummet begyndte at dreje rundt.

”Dig og Robbie begyndte at slås, og han gav  dig et kæmpe blåt øjne… og du har vist forstuvet hans hånd, og sidder nu i klasse lokalet” sagde hun med en stille stemme. Jeg var ikke kommet helt til mig selv endnu, men forstod da at jeg havde forstuvet Robbies hånd, men hvad der var sket med mig fik jeg ikke lige. Jeg tog en dyb indånding og prøvede at rejse mig op, men mistede hurtigt balancen så Katrine greb ud efter mig, og fik mig på benene igen.

”hvor vil du hen Justin” spurgte hun og holdt omkring mig så jeg ikke skulle falde

”jeg skal lige snakke med Victoria” fik jeg mumlet frem

”jamen Justin, hun er taget med Robbie på hospitalet” hun stillede sig foran mig og kiggede på mig.

”Justin sæt dig ned, jeg skal nok hente dine ting og følge dig hjem” hun tog min taske som stod bag nogle stole og kom hen til mig igen med et smil, som egentlig var meget sødt, hvorfor har jeg aldrig lagt mærke til det?

 

Da vi kom hjem stillede Katrine min taske på trappen og fulgte mig ind i sofaen

”er der noget du vil have Justin” spurgte hun med det søde smil igen

”Nej ellers tak, jeg skal bare virkelig pisse” da jeg kiggede hen på hende sad hun bare med store øjne

”den må du sgu selv klare” svarede hun med et lille grin, som fik et smil frem på min læbe.

Jeg gik ned på gæstetoilettet da jeg ikke lige skulle op af de trapper foreløbig, da jeg var færdig kiggede jeg mig i spejlet og kunne se et mega stort blå øjne være hævet op siddende på mit ansigt.

”okay nu ved jeg hvorfor jeg både har ondt i hovedet og øjet” sagde jeg og satte mig hen i sofaen til Katrine igen, et lille grin kom fra hendes læber mens hun kiggede på mig

”Katrine hvorfor hjælper du mig?” spurgte jeg hende og blev lidt mere alvorlig, der gik lidt tid før hun svarede mig men fik endelig svaret på mit spørgsmål

”Fordi din bofælle ikke gør det” svarede hun og kiggede skuffende på mig, jeg nikkede en gang og kiggede ned i gulvet, stilheden bredde sig i rummet. Jeg kiggede op på hende som så fik hende til at kigge på mig

”hvad er det Justin?” spurgte hun med et lille smil, jeg kiggede lidt på hende og betragtede den måde hun slikkede sine læber på efter spørgsmålet

”ingen ting” svarede jeg bare og blev ved med at holde blikket på hende. Hun rettede sig en lille smule op og begyndte at grine

”ej lad vær med at glo Justin” sagde hun og lagde hånden på min kind og skubbede mit hoved til siden, men det røg hurtigt tilbage for at kigge på hende. Hun smilede til mig og skulle lige til at sige noget før jeg lagde mine læber på hendes hurtigt, så hun ikke nåede at sige det.

Hun trak sig væk efter lidt tid og kiggede på mig, hun så forvirret ud

”tag noget vand hvis du bliver svimmel” skyndte hun sig at sige inden hun forsvandt ud af hoveddøren…

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...