Justin Bieber- i want you

Victoria er en pige på 18 år men i sidste år har hun ikke været sikker på sig selv pg. af bøjle, briller og blond hår. Men da det lykkedes hende at få kontaktlinser, lige tænder og brunt hår, ændrede hendes liv sig fra nørd til en som ved hvad hun vil.
Men også det med at få opmærksomhed fra drengene var hun ikke vandt til, men da Justin. Som i Justin Bieber begyndte at ligge mærke til hende, bliver både Justin's og Victoria's liv anderledes.

Justin er ikke kendt :)




41Likes
23Kommentarer
3074Visninger
AA

11. Kapitel 11

Hej alle sammen :) 

så kom kapitel 11 endelig, i måske undskylde vente tiden, det har taget sin tid jeg ved det godt.. 

Men jeg håber i vil nyde dette kapitel da det nok desværre der det sidste i et stykke tid, da jeg har nogle problemer i familien og efterskole næste år... Men nu må vi se ;) 
men jeg vil bare sige tak fordi i ville læse min historie, det betyder meget for mig, da det er noget jeg godt kan lide at skrive om. 
 

Love you guyes <3

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Victorias synsvinkel

 

8 måned efter

 

 

Så er det i dag, vi går ud af High School, jeg stod klar med min hue og den store mørkeblå kåbe. Hvis man kiggede ud mod forældrene var det eneste man næsten kunne se, var de mørkeblå kåber og en samme mørkeblå huer. Katrine var oppe og få sit diplom, jeg stod 6 pladser bag i hende, så jeg havde ikke rigtigt nogen at snakke med, men okay, man snakker jo heller ikke når der er mange der holder taler og får sit diplom, så klapper man bare og træder et skridt frem.

”Jeg vil gerne takke min mor for at tage mig ind på denne skole, det har gjort min hverdag meget bedre og jeg vil også gerne takke Victoria Smith  for at tage så godt imod mig” hun smilede og trådte væk fra mikrofonen hvorefter alle begyndte at klappe. Ikke fordi jeg ikke kan lide opmærksomhed men det der var en smule pinligt da Katrine ville takke mig, alle kiggede over på mig og et klap på skulderen fik jeg dog også. Nu var det Millys tur, det kommer sikkert til at tage flere år hvis hun skal takke alle som har fulgt hende i røve de sidste 3 år, bare så at få øjenkontakt med hende. Hendes stilletter kunne høres da hun gik op af trappen, rektoren udgav hende diplomet og folk begyndte at klappe, det kom det falske smil på hende læber frem, ej hvor kan jeg ikke tage hende.

”Ej tusinde tak alle samme” begyndte lige så falsk

”Jeg er ikke så god til det med taler, men først vil jeg gerne takke min dejlige far for at jeg kom ind her, hvis det ikke var for ham havde jeg ikke mødte alle disse dejlige mennesker” jeg var bare ved at brække mig over hvor falsk hun var, hun kunne kun lide sin far på grund af alle hans penge og alle de ting han køber til hende.

”Jeg vil gerne takke mine piger som har fulgte mig hele vejen” sagde hun og smilede ned til hendes hængeparti

”Så vil jeg gerne takke Justin” jeg kiggede hurtig ned på Justin som stod 3 pladser bag mig, han stod bare og rystede på hovedet.

”Fordi han har hjulpet mig hvis jeg var ked af det” hun snøftede som om hun skulle til at græde.

”også har jeg ikke så meget at sige end tak for 3 dejlige år på denne skole” igen blev der trådt væk fra mikrofonen og folk klappede endnu mere denne her gang. Da hun gik ned fra depotet stillede hun sig tilfreds og kiggede hen på Justin som stod og gav hende dræberblikket, som faktisk fik mig til smile, hun smilede skævt til ham og blinkede, men Justin kiggede bare væk.

Nu var det snart mig, der var kun en foran, jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige eller hvem jeg skulle takke, eller jo jeg skulle takke Katrine og mine forældre, jeg vidste ikke helt om jeg skulle takke Justin fordi han har hjulpet mig med rigtig meget, men på den anden side ville det også være underligt hvis  måde Milly og jeg takkede Justin for at han har hjulet, selv om han ikke har hjulpet Milly, men det ved forældrene jo ikke.

Inden jeg vidste af det blev det min tur.

”Victoria Smidt vil du komme her op og få det diplom” lød det endelig fra rektoren, jeg smilede men jeg nikkede, mine stilletter kunne høres men ikke lige så meget som Millys da mine ikke var ligeså høje. Jeg fik diplomet udleveret og folk klappede stort, og det fik mig til at smile, selv Milly klappede, men det var sikker bare for at virk høflig når nu hendes far sad ude blandt publikum.

Jeg stillede mig hen til mikrofonen og kiggede ud på folk, jeg fugtede mig læber og kiggede ned på Justin, han smilede til mig og nikkede, jeg tog en dyb indånding.

”Hejsa” kom det ud af munden på mig, det fik folk til at fnise lidt, hvad fanden er det også for en start, du skal jo ikke sige hej, jeg begyndte at fnise lidt ind i mikrofonen så man kunne høre det over hele salen.

”okay, um, jeg vil gerne start med at takke mine forældre for at havde taget mig ind på den her skole, ligesom alle de andre” jeg fniste lidt og bed mig i læben mens jeg kiggede ned på mine forældre der sad og smilede til mig.

”Så vi jeg gerne takke Katrine Harrison, Justin Bieber og Ryan Butler, fordi de har hjulpet mig igennem en masse til og de har været der for mig hvis der har været noget” jeg smilede og kiggede forskellige steder hen på dem alle 3.

”også vil jeg gerne side tak til min lille gruppe, i har også passet på mig igennem det hele” igen kiggede jeg rundt forskellige steder for at få øje på dem.

”Ja, det var det, tak for alt” jeg trådte væk fra mikrofonen og igen begyndte folk og klappe, jeg bed mig i læben igen og begyndte at gå ned på den anden side af depotet.

Jeg kiggede hen på Justin, han blinkede til mig mens et skævt smil på kom frem på hans kønne ansigt, han tog sin mobil frem og begyndte køre fingrene hen over skærmen på sin iphone, ej Justin det gør man bare ikke og slet ikke lige nu.

Der kom en høj brumme lyd fra min baglomme som fik få personer til at kigge på mig, jeg kiggede hurtigt over på Justin og gav ham dræberblikket men han stod bare små grinede. Han lavede et blik som sagde jeg skulle kigge på min mobil men jeg rystede bare på hovedet, nu kiggede han på mig som om det var verdens undergang at jeg ikke ville kigge på den, jeg sukkede og tog stille mig mobil frem fra baglommen, den dreng kan også få mig til at gøre næsten alt.

Da jeg havde fået den op kiggede jeg rundt for at se om det var nogen der kiggede, det var der ikke, så jeg kiggede ned af siden på mig selv hvor min mobil var.

”God tale smukke” stod der på beskeden, jeg kiggede hen på ham og smilede, jeg ville ikke svare tilbage så jeg sagde bare tak uden lud, han nikkede engang og kiggede væk da det var hans tur næste gang.

Jeg kunne faktisk god forstille mig at Justin var god til taler, men alligevel ikke fordi han er den der type der hellere vil være smart og ikke holde en tale, men nu ved jeg hvor meget hans mor betyder for ham, så han vil helt sikkert gerne sige tak til hende.

Justin trådte op på depotet og fik overrakt diplomet i hånden, han fik et klap på skulderen af rektoren, Justin trådte hen til mikrofonen, han kiggede ned på mig, jeg nikkede med et smil som også fik Justin til at smile skævt.

”Um, jeg vil gerne starte med at takke min mor” lød det fra Justins mund, jeg havde ret

”Hun har altid været her for mig og hjulpet mig igennem en masse og hun har altid troet på mig selv om jeg ikke har været den bedste i skole” sagde han og havde kun blikket ned mod Pattie.

”Og det med piger” blev der råbt lidt længere ned fra køen på den anden side, alles blikke røg over på Ryan

”Boddy, jeg scorer flere piger en dig” sagde Justin som fik hele salen til at grine inklusivt mig, jeg kiggede hen på Ryan som bare stod og  gav ham fingeren.

 

”Jeg vil også gerne takke rektor fordi han har taget så godt imod på hans kontor hver gang jeg kom forbi” han kiggede han hen på rektor som stod grinede lidt og rystede på hovedet, igen fik Justins kommentar folk til at grine, han kan bare skabe god stemning.

”Og til sidst mine venner Ryan Butler fordi han har været min ven hele mit liv, og Victoria Smidt fordi hun ville hjælpe mig med lektier når jeg havde brug for det, og Katrine Harrison, fordi.. hun… er min ven” kom det fra Justin som om hun ikke havde gjort noget for Justin end at være hans ven, eller det har hun jo egentlig hedder ikke, men okay der kom stadig et smil frem på hendes læbe.  

Justin trådte væk fra mikrofonen og der blev igen klappet og piftet da Justin trådte væk, han trådte ned fra depotet og stillede sig i den samme som kø som os andre.

Talerne fortsatte og fortsatte, og endelig efter en 1 blev vi færdige, men selvfølgelig skulle rektor også holde en tale, men der lukkede jeg bare ørene, den var alligevel kun om hvordan skole året var gået og hvilke gode og dårlige ting der havde været med eleverne, så den var ikke så irrelevant.  Der var faktisk en helt del af eleverne jeg aldrig rigtigt havde lagt mærke til før nu, men okay man kan jo heller ikke kende alle på årgangen når man er 113 elever. Der stod nogen stole bag os som vi skulle sætte os på inden vi måtte gå up på fodboldbanen og sige farvel. Jeg trak kåben en smule op så jeg kunne sætte mig ned, et stykke papir med en sang på var blevet lagt på alle stole som jeg fjerne før jeg satte mig. En fra musik holdet havde sat sig hen til klaveret og var begyndt at spille en stille, men stadig en melodi som var glad i gang, og hele salen begyndte at synge, ikke fordi det lød specielt godt, men der var alligevel noget smuk over det, en masse mennesker samlet et sted og synger. Jeg kiggede lidt rundt i salen, med det eneste jeg fik øje på var en masse mennesker der sad og kiggede ned i papiret med teksten på, mit blik faldt på en gammel dame som sad og sang med, nogen gange kiggede hun lidt op og kiggede hen på rækken med elever og begyndte at smile, må nok indrømme at det også fik mig til at smile. Papiret i mine hænder var foldet sammen, jeg kender ikke sangen så jeg gider ikke engang synge med selvom det er første og sidste gang jeg kommer til at synge den her sang, jeg kiggede forsigtigt ned til højre side af elev rækken og kunne lige ane Katrine sidde og synge med, et smil kom igen frem på mine læber. Mine læber blev fugtet før jeg kiggede til den anden side og kunne ane Justin sidde og glo ud i luften, som om det her bare var det rene lort, men alligevel fik det mig til at smile, tror i det hele taget bare jeg er i godt humør i dag. Sangen var slut og alle rejste sig op inklusivt mig, alle eleverne kig på en lang række up af den store hoveddør, da alle eleverne var kommet ud af døren, løb alle ud på den store grønne græsplæne, der blev talt højt

”1….2…..3” råbte alle også blev alle huerne kastet op i luften, et smuk syn af alle de huer der endelig kunne tage et skridt videre i livet og alle de glade elever der var glade for at High Scholl var overstået. Høj musik blev sat på mens alle gik rundt og krammede hinanden, både glædes tåre og triste tåre kom frem over det hele, det var dog ikke lige altid man kunne se forskel. Jeg kunne ikke rigtigt finde nogen jeg sådan kendte jeg skulle sige farvel til så jeg gik bare rundt for mig selv og smilede, underligt nok kom det også nogen hen og sagde farvel selv om jeg ikke overhovedet vidste hvad de hed eller om de overhovedet kendte mig, der var dog gået mange rygter om jeg var Justin Biebers knalde pige, som jeg så ikke synes var det fedeste men bare ignorerede. Pludselig gav det et ryk i mig da der var en der trak fat i mig og hev mig igennem et par mennesker, det var Justin, så snart han fik muligheden lagde han armene rundt om min nakke og holdte godt fast, mine arme var så tvunget til at været rundt om hans mave, det var så heller ikke noget problem. Han trak sig ud af krammet ug kiggede på mig

”Victoria, du aner ikke hvor glad jeg er for at havde mødt dig” startede han, jeg tror aldrig jeg har set ham så glad, han strålede virkelig op.

”Hvis du ikke havde hjulpet mig med lektier for lang tid siden havde jeg måske ikke kendt dig” han kram mig ind i et kram igen, det føltes bare så rart at han var så glad, selv om jeg ikke fik et ord indført. Han trak sig igen ud og kiggede mig direkte i øjnene og smilede skævt til mig, og selvfølgelig kunne jeg ikke lade være med at smile.

”i lige måde Justin” fik jeg endelig sagt, 4 ord fik et lidt større smil frem på hans læber. Han tog mig under armene og løftede mig op, mine hænder var placeret på hans skuldre, han drejede en omgang rundt og satte mig ned igen men før jeg vidst af det havde han lagt sine bløde læber på mine, det var helt sikkert højdepunktet på hen her dag, hans varme bløde læber mod mine.

Pludselig kom et host bag os, det fik os begge til at fjerne læberne fra hinanden

”Justin, må jeg god låne din pige lidt” spurgte Katrine med et smil og kiggede på mig, din pige, det lød nu egentlig meget godt, han kiggede på mig og nikkede en lille smule mens hvorefter han kiggede på Katrine.

”Hey boddy” kom en hæst stemme bag i Justin, det var Ryan, Justin vendte sig rndt og gav Ryan et rigtigt mande kram.

”Ahhhhh Vici, jeg vil savne dig så meget, bare lov mig at vi ikke mister kontakten” sagde hun og fik nærmest tåre i øjnene

”Bare rolig, vi vil aldrig miste den” sagde jeg og krammede hende, jeg kunne mærke hun begyndte at græde, jeg tror det er første gang jeg har hørt Katrine græde uden af det var fordi hun faldt ned af trappen i sit hus, fuck hun fik også et stort blåmærke dagen efter. 

Jeg trak hende ud af krammet og holde godt fast rundt om hendes overarme

”Nu må du ikke græde mere, for det første ødelægger du din make up” sagde jeg og grinede en smule imens, nu tog sine pegefingre og tørrede sig under øjnene.

”Og for det andet, vi vil altid være veninder, ingen tvivl om det, og du ved jeg elsker dig over alt på jorden” jeg kiggede på hendes og kunne se hun skulle lige til at græde igen, men jeg skyndte mig at ryste på hovedet

”jeg elsker også dig Vico” nåede hun lige at sige før hun brød ud i gråd, et fnis klemte sig igennem mine læber, jeg trak hende ind i et kram igen.

”Hvad.. Katrine er du færdig med at flæbe så du også kan sige farvel til mig” kom en sexet stemme bag mig, Katrine kiggede ud fra krammet og så at det var Justin som stod og smilede, jeg kiggede over på ham med et smil.

Jeg slap hende ligeså langsomt

”Aldrig” nåede jeg lige at sige før hun begyndte at tyde igen, men denne gang fik Justin tjansen, jeg gav hende til Justin, Justin lagde arme rundt om hende og stod og kiggede underligt på mig.

 

 

 

Jeg havde sat mig på en af tilskuerpladserne og kigget ud over den store grønne græsplæne, en mand gik rundt og samlede alle de mørkeblå huer op som lå ud over det hele, her var helt stille, igen elever, igen forældre og ingen lærer, bare mig og han manden på banen som slet ikke havde set jeg sad her.

En masse minder havde været her  ude, da jeg altid lavede lektier på række syv lige ud for målet, mine briller der næsten altid blev fløjet af med alle de bolde jeg næsten havde fået i hovedet, fodboldt drenge der altid prøvede at ramme pigerne med bolde så de fik opmærksomhed, gymnastisknørderne der løb rundt i ring for at varme op til deres træning, den store røde græsslåmaskine der alligevel ødelagde græsset mere af at den slog græsset, så mange minder.

Min mobil begyndte at brumme ned i min baglomme, jeg fiskede den op og havde fået en besked fra både Katrine og min mor, men gad ikke svare de spurgte alligevel bare hvor jeg var henne, en masse tanker fløj igennem mit hovedet da jeg pludselig kunne mærke en arm rundt om mig, mit blik faldt hurtigt på en brun håret knægt med skinnende brune øjne og sødt smil.

”Hvorfor sidder du her ude alene smukke?” spurgte han forsigtigt og kiggede på mig, jeg kiggede på ud på banen og smilede

”Her er så mange minder, måde gode og dårlige” sagde jeg og lagde mit hovedet på han skuler. Et lille fnis kom fra hans læber

”Ja, jeg kan huske da jeg altid tog spande med olie og hældte ud over banen for at irritere fodboldt holdet” sagde han med et grin, jeg kiggede underligt op på ham

”Hvor fik du olie fra?” spurgte jeg nysgerrigt

”Madlavning” svarede han hurtigt, og lagde blikket på den grønne bane

”Justin…” sagde jeg med en lille stemme og kiggede op på ham

”Hmmmm” svarede han og kiggede ned på mig

”Jeg er glad for jeg har lært dig at kende, og vil du ikke love mig vi ikke mister kontakten” spurgte jeg lige så stille og roligt, jeg kunne mærke der var tåre på vej, han kyssede mig i håret

”Bare rolig, jeg vil aldrig miste kontakten til sådan en smuk pige som dig” svarede han og kyssede mig igen, jeg kiggede igen op på ham, han smilede hvorefter han lagde sine bløde læber på mine.

Han trak sig væk og kiggede igen ud på banen, mine øjne flakkede lidt fra side til side på hans smukke ansigt, men efter lidt til lagde jeg mit hovedet på hans skulder og nød stilheden med Justin ved min side. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...