L.A. DanceStars {One Direction}

Los Angeles er stedet, hvor de dygtigste og mest ambitiøse dansere kan udleve deres drømme. L.A. er også stedet, hvor Abby Tyler - der er født og opvokset i Australien - rejser til for at udleve sin drøm: at kunne leve af at danse. Da hun tilmelder sig konkurrencen “L.A. DanceStars” ville hun ikke engang i sin vildeste fantasi kunne forestille sig den rejse, hun begiver sig ud på. For konkurrencen er langt fra en normal konkurrence, da fem verdenskendte popstjerner pludselig skal være gæstedommere i en konkurrence om dans, hvilket de slet ikke har styr på. Hvordan det vil gå Abby og de fem drenge, kan du læse om her: i L.A. DanceStars!

59Likes
55Kommentarer
2958Visninger
AA

4. 2 - For The First Time


For The First Time - The Script

”Abby seriøst, jeg mener det,” sukkede Sophia og ruskede i mig. ”Vi skal ned og have morgenmad om 15 minutter,” forsatte hun.

”Are you kidding me? Klokken er kun syv eller sådan noget,” klagede jeg og satte mig op i sengen.

”Faktisk er den halv otte, og hvis du ikke havde glemt det, er det mandag, hvilket vil sige danselektion,” fortsatte hun i en irriteret tone. Jeg havde egentlig mest af alt lyst til at sove videre, men at skulle danse med de andre for første gang lød for lokkende til, at jeg kunne blive i sengen. Lyn hurtigt satte jeg mit hår i en hestehale, tog en smule makeup på og hoppede i noget afslappet dansetøj, og så var jeg ellers klar til at gribe Sophias arm og gå nedenunder og ind i spisesalen. Det så ud som ved pigemiddagen, denne gang var bordet blot fuldt dækket, så der også var plads til drengene.

Morgenmaden forløb rimelig roligt. De fleste var en smule trætte på grund af den manglende søvn. Alligevel sad Madelle – som åbenbart altid var frisk og smilende - og tjattede til mig med sin skulder.

”Du ser totalt smadret ud mand,” grinte hun og drak noget af sin juice.

”Stop dig selv,” svarede jeg og tjattede tilbage. ”Det er ikke alle, der er naturlige kønne, og jeg er ikke et morgenmenneske,” forsvarede jeg mig selv. Hun sendte mig et stort smil, før hun rystede på hovedet og kiggede ned i sin tallerken igen.

Bag mig gik døren op og ind valsede den kvindelige vært, Jane – endnu engang i et fantastisk outfit. Hun lignede en, der havde været oppe i flere timer bare for at give os en kort besked. ”Bare spis videre, mens i får denne besked. Når I er færdige med morgenmaden, får i alle 30 minutter på værelset til at gøre jer klar til ugens danselektion. Bagefter bliver I ført til dansesalen,” fortalte hun smilende og vendte om. ”Men husk: Bootcamp-ugen er mindst lige så vigtig som resten af jeres ophold her; én deltager vil forlade konkurrencen allerede i dag.” Og med de ord lukkede hun døren bag sig. En nervøs mumlen spredte sig ved bordet, men jeg var alt for træt til overhovedet at blive paranoid. Jeg var allerede klar til at danse, så det eneste jeg kunne fokusere på, var de 30 minutters søvn, der ventede på mig.

”Hva', har du tænkt dig at vente her?” spurgte Matthew og slog sig ned på stolen ved siden af mig, hvilket fik mig til at kigge rundt og derefter indse, at resten var forsvundet op på deres værelser. Selv Sophia var gået uden mig.

”Nah, jeg faldt vist bare i staver,” svarede jeg og grinte. Matthew og jeg var faldet i snak til festen, og siden da havde vi snakket en smule sammen. Hans brune dreadlocks som gik ham til skuldrene, og sammen med hans klare blå øjne, gav det ham et unikt look, jeg ret godt kunne lide.

”De andre piger var ved at falde over hinanden for at komme op og dulle sig op,” grinte han. ”Og her sidder du,” tilføjede han så.

”Og her sidder jeg,” gentog jeg og tog et stykke ananas fra en skål, der endnu ikke var blevet fjernet. ”Jeg skal jo alligevel bare over og danse.” Han nikkede kort og åbnede så munden, for at lukke den igen.

”Det har du ret i. Det burde du forklare de andre piger… Jeg kan virkelig ikke vente med at se, hvordan det hele kommer til at foregå,” endte han med at sige.

”Heller ikke mig. Skal du med op? Jeg tror, jeg kan nå at sove lidt,” spurgte jeg, mens jeg rejste mig og skubbede stolen ind.

”Det lyder som en fornuftig idé,” svarede han grinende og rejste sig for at følge efter mig op af trappen.


Jeg havde kun lige nået at lukke øjnene, før Sophia havde skubbet mig ud af døren igen. Bagefter havde nogle mænd ledt os over i vores danselokaler, som lå på den anden side af vejen.

”Jeg er spændt,” sang Madelle ind i hovedet på mig, hvilket fik mig til at tysse på hende og vende blikket op mod flokken af mennesker, der stod foran os deltagere.

”Hvis I alle sammen lige vil lytte,” råbte en dame og kiggede på Madelle, hvilket fik hende til at rødme og træde et skridt om bag mig.

”Først vil jeg sige, at mit navn er Jay. Jeg og de andre her skal hjælpe jer gennem konkurrencen. Nogle af os er danselærere, som skal øve med jer, mens andre er dansecoaches. I kan altid komme til de forskellige coaches gennem forløbet. De er her for at hjælpe jer, specielt ved liveshowsene. Her vil det blive aktuel at søge hjælp fra dem. Jack, Leah, og jeg vil have danselektionerne med jer. Vi er jeres danselærere og vil give jer udfordringer gennem konkurrencen. Anna, Hugo, Lucia, Simon og Peter er jeres coaches. De vil generelt ikke være til stede under mandagslektionerne, men hvis I har brug for dem, vil de være nemme at få fat på. Det kommer i dag til at foregå således, at vi gennemgår en dans, som I senere skal vise individuelt. Derefter har vi en danceoff eller showoff,,og til sidst på aftenen vil en blive sendt hjem. Er det hele forstået?” råbte Jay og kiggede på os. Folk nikkede rundt omkring, mens de lod informationerne synke ind.

”Super, lad os komme i gang,” sagde hun og lod musikken brøle ud af højtalerne. Jeg maste mig op foran for at kunne se optimalt og lod mig så ellers følge med i Jay, Jack og Leahs bevægelser.

Jeg var i mit rette element.


Vi havde efterhånden brugt en del timer på at lære hiphop-koreografien og finpudse den, så alle på holdet nu kunne den uden ad. Bagefter havde vi hver især vist den for resten af holdet samt Jack, Leah og Jay. Alle havde danset sig igennem koreografien ubesværet, men det interessante havde været, hvordan folk havde gjort den til sin egen ved at give personlige twists til dansetrinene.

”Super godt arbejde alle sammen! Vi tager en pause; der kommer noget vand om lidt,” råbte Leah og samlede sig med Jack og Jay.

”Var det lige den fedeste dans i verden?” spurgte Christina begejstret, da hun kom op på siden af mig.

”Den var i hvert fald virkelig fed,” svarede jeg og tog to vandflasker for at række den ene til Christina og selv tage en stor slurk af den anden.

”Det var magisk,” brød Madelle, som stod på min anden side, ind.

”Uhh, hvor poetisk,” sagde jeg med et smil, som Madelle gengældte ved at række tunge. Jeg grinte kort over hendes barnlige moment, før jeg lod blikket glide rundt i lokalet; de fleste deltagere stod og snakkede i små grupper, som bestod af deres eget køn. Det var ikke fordi, at festen ikke havde blandet os. Det var mere fordi, folk holdte sig til det sikre valg, hvilket i de fleste tilfælde bestod af deres roomies. Den eneste der faktisk havde turdet bevæge sig over mod de modsatte køn, var blondinen Bailey, der prøvede at starte en samtale op med Matthew. Ifølge rygterne havde hun et godt øje til ham.

Efter at have studeret deltagerene og tømt min vandflaske, kiggede jeg på vores tre danselærer. Jeg kunne ikke høre, hvad de sagde, men ud fra hvad jeg kunne se, stod de og diskuterede. En gang imellem sendte de blikke mod nogle af deltagerne.

”Jeg tror, de diskuterer, hvem der skal ud i aften,” mumlede jeg til Sophia, der også havde sluttet sig til vores lille gruppe sammen med Teri. ”- prøv at se hvordan de alle kigger på en deltager, diskuterer, og kigger på en ny en.” Mens jeg forklarede det til Sophia - og de andre piger som også lyttede med - fangede Jack mit blik og sendte mig et stort smil, før han igen deltog i diskussionen.

”Jeg tror, ham Jack er vild med dig,” sagde Teri, hvilket fik mig til at lave store øjne.

”Hvad?!”

”Altså vild med din dansestil. Oh my god sorry, det kom helt forkert ud!” udbrød Teri grinende, hvilket fik alle de andre piger til bryde ud i grin.

”Stil jer i en cirkel og gør jeg klar til danceoff," råbte Jack." Jeg går ud fra, at I alle har prøvet det før. Én danser i midten – jeg starter – når nogen føler for det, ’danser’ de mig ud af cirklen. Det er nu, I har chancen for at vise jeres bedste dansetrin, så gør det!” Derefter tændte han formusikken, hvorefter han gav sig til at breake på gulvet, kort efter overtog Jay med noget disco dans, og derefter Leah med jazzballet – deres valg af dansetrin gav mig hurtigt et indblik i deres stærkeste stilarter,og fortalte mig, hvem jeg skulle spørge om hjælp, alt efter hvilken stilart jeg skulle vise.

At det var Patrick – som mindede mig lidt om en surferdude, og var Matthews værelseskammerat – der dansede Leah ud, chorkerede mig en smule, da jeg mest havde set ham som en stille type. Det chorkerede mig dog endnu mere, hvor yndefuldt han kunne bevæge sig. Det var næsten som om, han svævede rundt i cirklen. Selvom jeg følte mig en smule lammet, greb jeg muligheden og puffede let til ham, da han kom tæt på mig.

Jeg havde ingen planer om, hvad jeg ville, men jeg lod blot mine ben flytte sig med musikken. Jeg fik dog ikke lov til at danse ret længe, før Christina dansede frem mod mig, mens jeg bakkede ud i cirklen igen, fyrrede hun de fedeste ballet trin af. Da jeg var ude af cirklen, flængede hendes smertefulde skrig luften. Hun havde i sit forsøg på at lave en salto, landet fuldstændig forkert og lå nu i en forvreden vinkel på gulvet.

Hurtigt sad Jay ved hendes side for at høre, hvor slemt det var. ”Forlad venligst salen alle sammen," råbte Jack og gennede os ud. "Der kommer hjælp til Christina hurtigst muligt."


Siden Christinas uheld havde stemningen været ret trykket. Vi havde lige spist og ventede egentlig bare på at høre, hvad der var sket med hende.

”Det er sådan, at Christina lige nu ligger på hospitalet. Hun har slået sig ret slemt og har selv valgt at forlade konkurrencen for ikke at gøre skaderne værre og risikerer aldrig at kunne komme til at danse igen. Dette betyder, at ingen af jer skal forlade konkurrencen i dag,” fortalte en mand i sort tøj.

I et kort sekund kunne jeg føle glæden fylde min krop; jeg ikke skulle hjem i aften. Men lod også kun glæden fylde et sekund, før jeg lukkede den ude igen. Christina var på uretfærdigt vis blevet fjernet konkurrencen, og hun havde ikke fortjent det. De fleste ved bordet så triste ud, men nogle få kunne ikke skjule et lille smil.

”-.. men det er ikke alt. I skal alle samles i sofaerne i rummet ved siden af,” fortsætte han og åbnede døren ind til sofaerne.

Med undrende blikke gik vi alle ind og satte os i sofaerne og ventede. Ville en ny deltager erstatte Christina eller skulle nogen ud alligevel?

”I år er alting en smule anderledes,” sagde Jane samtidig med, at hun kom valsende ind i rummet i endnu et nyt outfit.

”I modsætning til tidligere sæsoner har vi specielle dommere i år,” fortsatte hun. I takt med at min puls steg, fløj billeder af alverdens professionelle dansere igennem mit hoved.

”Byd velkommen til dette års dommere!” råbte hun, samtidig med at døren fløj op og fem drenge, lidt ældre end mig, gik ind. De andre deltagere gispede omkring mig - i modsætning til mig.

Lige så snart jeg så ham, væltede minderne ind over mig. Men kun i brudstykker. Mig, der havde næseblod. Ham, der bar mig... For første gang kunne jeg sætte ansigt på ham, jeg havde delt seng med. De sidste par dage havde den del af aftenen været et stort hul, og det eneste jeg huskede, var mig, der listede ind på mit værelse næste morgen efter at have gået i panik. ”Oh my god,” mumlede jeg lydløst.

”Sophia… Sophia!” hviskede jeg,og nev hende i siden. ”Det er ham." Jeg pegede på drengen længst til venstre.

”Hvad?! Louis Tomlinson?" hviskede hun lidt for højt.  "Er det fucking ham, du knaldede med?” 

”Shh! Jeg ved jo ligesom ikke, hvad der skete, vel,” hviskede jeg irriteret tilbage.

”Hej, vi er One Direction og vi er dette års dommere,” fortalte ham, der stod i midten. ”Jeg er Liam, dette er Niall, Zayn, Harry og Louis,” forklarede ham som åbenbart hed Liam, mens han pegede på drengene.

Jeg vidste selvfølgelig godt, hvem One Direction var. Eller rettere sagt: jeg havde hørt om dem, men så vidt jeg vidste, havde deres musik aldrig nået mine ører.

”Tak for det drenge, I må gerne gå igen,” sagde Jane og pegede mod døren som førte op af trapperne. ”- det samme gælder jer deltagere, aftenen er fri, men sørg for en god nats søvn”

Sophia var straks henne ved mig: ”Er du sikker?”

”Undskyld, men jeg bliver nød til lige at…” mumlede jeg fjernt og løb ud gennem spisesalen, igennem hallen og op af trapperne, hvor jeg fik øje på ham.

”Louis!” råbte jeg og fik alle fem drengene til at vende sig. På få sekunder stod jeg foran ham.

”Jeg ved ikke, hvad jeg har gjort eller sagt, eller hvordan vi overhovedet mødtes. Men jeg kan huske dit ansigt, og jeg ved, at jeg sov hos dig. Og jeg vil gerne undskylde, hvis jeg opførte mig upassende. Jeg fik alt for meget at drikke og-”

”- shh, det okay Abby. Du gjorde ikke noget pinligt,” afbrød han mig med et smil.

”Ehm okay… Jeg… Vi… Du ved?” fremstammede jeg.

”Ved hvad?”

”Altså vi… Vi gjorde ikke noget vel?”

”Nå, det er det, du tror. Nej, jeg hjalp dig bare i seng,” sagde han med et grin. Pludselig følte jeg mig ret flov, som jeg stod der foran fem popikoner.

”Kan vi ikke bare glemme det her så?" spurgte jeg bedende. "Og også festen?" Han nikkede og sendte mig et smil, som jeg vidste kunne knuse tusindvis af pigehjerter.

”Louis Tomlinson," præsenterede han sig. "Rart at møde dig.”

 

 

Wow wow wow hvor er det vildt!

Der er allerede over 100 favorit lister, og vi har kun udgivet 2 kapitler :o

I er for vilde. <3 Tusind mange tak.

Undskyld for de langsomme opdateringer.

Vi har ikke rigtig nogen undskyldning, men vi arbejder på at skrive flere kapitler.

//Kaja

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...