99 days without you (1D)

Nogle har nok læst denne her, men jeg fandt den på Tumblr. og den er så smuk og sørgelig, at jeg græd til sidst.. Derfor har jeg valgt at dele den med jer ved at oversætte den til dansk.

Den handler om hvordan Louis håndterer Harrys død efter han begik selvmord.

*Det er Larry Stylinson, men historien er smuk - så prøv at lade være med at blive sur...*

Husk, det er ikke min historie, jeg oversætter den bare for jer


35Likes
183Kommentarer
3754Visninger
AA

26. Dag 79, 80 & 81

Dag nioghalvfjerds:

Jeg tror at det bliver en daglig rutine at besøge din grav. Jeg lover, at jeg tager en rose med hver dag, så jeg i det mindste kan sammenligne det med alle de smukke blomster, som omringer dig. Der er margueritter og liljer, du har altid elsket liljer.

Jeg sad og sang for dig i dag; jeg håber, at du hørte det hvor end du nu er. Jeg ved, hvor meget du elskede den sang. Det får minderne til at strømme tilbage til mig, og jeg husker den dag ved dommerenes hus, hvor du sang dit hjerte ud for at imponerer dem. Jeg vil aldrig glemme din stemme i den sang, eller din stemme i andre sange for den sags skyld.

Men jeg sang den på grund af noget andet, Harry.

Jeg er revet i stykker. Det er jeg virkelig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre… og jeg vil bare have dig til at sende mig noget, hvad som helst. Jeg behøver et tegn, der fortæller mig, om jeg tager den rette beslutning eller ej.

Dag firs og enogfirs

Undskyld at jeg ikke besøgte din grav i går. Niall, Liam og Zayn havde andre planer og tog mig med på stranden.

Det er ikke varmt nok endnu, men de troede vidst at vejret var til det. For at sige sandheden, så hadede jeg det. Mens de løb hen over stranden og sparkede til en bold, så sad jeg på græsset og kiggede på bølgerne, som skyllede op på land og rev alt med sig.

Det var så fredfyldt og stille. Jeg mistede næsten mig selv i en scene, hvor jeg hørte en stemme. Din stemme for at være præcis. Jeg kunne føle din eksistens ved siden af mig, da du tog din arm rundt om min skulder. Da jeg kiggede på dig, smilede du til mig med det smil, som altid fik mig til at smile.

”Jeg elsker stranden Lou, er der ikke smukt?”

På det tidspunkt var jeg så overvældet, at jeg ikke kunne svare, og tårerne tog min evne til at snakke eller bevæge mig. Drengene så mig og skyndte sig over til mig, løftede mig væk, mens jeg råbte dit navn; bad dig om at komme tilbage.

I dag er jeg tvunget til at tilbringe dagen med Zayn, som med glæde havde tilbudt at holde opsyn på mig den nat. Jeg takkede nej, men efter lang tids insisteren og tryglen, med at sige at det var for mit eget bedste, gav jeg mig.

Vi lavede ikke rigtigt noget. Sad der bare og talte om alt. Han ville dog ikke lade mig tale om dig, og det sårede mig.

Jeg er stadigvæk virkelig ked af, at jeg ikke kunne komme… 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...