99 days without you (1D)

Nogle har nok læst denne her, men jeg fandt den på Tumblr. og den er så smuk og sørgelig, at jeg græd til sidst.. Derfor har jeg valgt at dele den med jer ved at oversætte den til dansk.

Den handler om hvordan Louis håndterer Harrys død efter han begik selvmord.

*Det er Larry Stylinson, men historien er smuk - så prøv at lade være med at blive sur...*

Husk, det er ikke min historie, jeg oversætter den bare for jer


35Likes
183Kommentarer
3752Visninger
AA

14. Dag 32, 33, 34 & 35

Dag toogtredive:

Jeg følte smerten i dag. Det følte god, og jeg så blodet komme ud af min hånd, glasskårene fra det knuste spejl lå ved mine tæer. Jeg ved ikke, hvad der var sket, men jeg kunne ikke holde til at kigge på mit eget spejlbillede længere. Så jeg slog det, hårdere end jeg nogensinde havde slået noget i mit liv.

Smerten ved sårene var kun midlertidige, og pludselig følte jeg en bølge af ecstasy vælte over mig. Jeg kunne lide følelsen af at kunne kontrollere min egen smerte, i stedet for at den bare plantede på mig en gang.

Jeg var i gang med at fjerne glasskårene, da Liam gik ind, sagde at han havde hørt en lyd, da han pludselig stoppede, og stirrede på min hånd. Han stirrede på min hånd, og derefter det knuste spejl, og så på mit ansigt. Jeg tror, at det var lidt mærkeligt, at jeg smilede, men han trak mig med det samme ud af værelset, tvang mig ind i hans bil og kørte til hospitalet.

Dag treogtredive:

Der er en bandage rundt om min hånd nu, og jeg kan ikke lide det. Jeg vil være i stand til at se arene, og køre mine fingre hen ad de rynker, som jeg havde lavet. For mig var de smukke, et vidunderligt symbol på hvor meget jeg har kæmpet mig igennem tingene ved at flytte fra fortiden. Men drengene forstår det bare ikke.

De har holdt øje med mig nonstop, de har ikke tilladt mig at gå nogen steder alene. Det kvæler mig.

Dag fireogtredive:

Jeg er så sulten, men jeg kan ikke bære tanken om mad. De prøver at få mig til at spise, men det vil bare ikke blive nede. Jeg har tabt mig. Meget. Alle kan se det, og det er svært at gemme.

Jeg besvimede også i studiet, og nu er folk begyndt at blive bekymrede.

Jeg har det dog fint. Jeg har det meget fint. Jeg er bare ikke sulten.

Dag femogtredive:

Drengene og management har ikke tilladt mig at forlade dem uden opsyn i de sidste fireogtyve timer – de vil være sikre på, at jeg spiser alt på min tallerken, og holder det nede. Det gør ondt i min mave, og jeg ved ikke hvor meget længere, jeg kan holde den rene totur af at spise mad. Det smager så kedeligt, og selvom min mave rumler for mere, kan jeg ikke klare mere end en mundfuld.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...