99 days without you (1D)

Nogle har nok læst denne her, men jeg fandt den på Tumblr. og den er så smuk og sørgelig, at jeg græd til sidst.. Derfor har jeg valgt at dele den med jer ved at oversætte den til dansk.

Den handler om hvordan Louis håndterer Harrys død efter han begik selvmord.

*Det er Larry Stylinson, men historien er smuk - så prøv at lade være med at blive sur...*

Husk, det er ikke min historie, jeg oversætter den bare for jer


35Likes
183Kommentarer
3753Visninger
AA

12. Dag 26, 27 & 28

Dag seksogtyve:

Jeg besøgte Cheshire i dag. Jeg gik gennem gaderne i et stykke tid, bare inhalerede de steder du har gået ind i mine sanser – forestillede mig at du var der med mig, og vi grinede sammen, som vi plejede.

Efter at have gået rundt i byen, besluttede jeg mig for at besøge dit gamle hjem. Da jeg ankom til døren, bød Anne mig velkommen med åbne arme, sammen med Gemma, som jeg havde svært ved at få til at give slip. Jeg sværger – din søster har lige så meget styrke i sin overkrop som en chimpanse.

Vi talte over en kop te, og jeg spurgte hende om, hvordan hun havde det. De holder ud, så godt de kan Harry, men det er hårdt for os alle. Du skal ikke føle dig skyldig, de skal nok klare den. Det er bare mig, som jeg ikke er sikker på. Jeg er den der burde føle mig skyldig, og da jeg fortale hende det, nægtede hun at høre mig snakke sådan, og at hvis jeg bebrejdede mig alt skylden, skulle jeg gå.

Jeg gik med det samme ud af døren.

Jeg tror ikke, at hun forventede, at jeg ville gå, fordi jeg hørte hende kalde på mig gennem fordøren, men jeg ignorerede hende, mens jeg løb hen til min bil.

Jeg græd så meget, at jeg var nødt til at stoppe op på motorvejen, hvilket bare gjorde, at folk dyttede og gav mig kolde blikke, når de kørte uden om. Men jeg lagde ikke mærke til det. Alt jeg kunne se var dig. Jeg kunne høre din stemme tale til mig, og det var nok til at få mig til at falde nok til ro, så jeg kunne køre resten af vejen hjem.

Dag syvogtyve:

I dag brugte jeg hele dagen i sengen. Jeg ignorerede hver besked og hvert opkald. Niall, Zayn og Liam kom alle sammen forbi på et tidspunkt, bankede på min dør til mit soveværelse, bad mig om at åbne op og bare tale med dem. Jeg begyndte at føle mig skyldig endnu en gang – jeg fik dem til at gå i gennem så meget smerte. Jeg ville ønske at smerten ville forsvinde.

Dag otteogtyve:

Da jeg forlod mit værelse denne morgen, fandt jeg Niall sovende udenfor min dør. Han så så træt og håbløs ud, at jeg begyndte at græde. Jeg havde gjort det mod ham. Jeg havde suget livet ud af hver af dem. Bare fordi jeg var egoistisk.

Da jeg græd, havde jeg vækket ham op, og han begyndte at kramme mig. Niall giver altid gode kram, som du ved, og vi sad der i hinandens arme i lang tid. Han græd sammen med mig, og i det øjeblik følte jeg mig tættere med Niall end nogensinde. Jeg fortryder, at jeg ikke har givet ham nær så meget opmærksomhed før.

Hej alle sammen, det er mig Amanda – oversætteren

Jeg vil bare lige sige tusind gange mange tak for at I læser denne fantastiske og rørende historie. Det gør mig altid glad, når jeg ser jeres kommentarer – og at der hele tiden kommer flere på favoritlisten. Like’sne og antallet af visninger stiger også meget, og jeg er super glad for det. Det får mig lyst til at blive ved med at ligge flere kapitler ind. Jeg bruger meget tid på denne, og selvom det bare er en jeg oversætter for jer, så laver jeg lidt om i den undervejs. For jer der spørger, så har jeg ikke linket til den engelske længere, og der er 31 kapitler i alt. Håber selvfølgelig, at I bliver ved med at læse og gerne deler den med mange andre<3

Jeg elsker jer .xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...