Giftet bort-De Ufortalte Historier

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 apr. 2013
  • Opdateret: 9 dec. 2013
  • Status: Igang
Her er der små historier om de forskellige personers liv før historien.
(ELLER andet)

Hvorfor har vi lavet to ekstra-halløjer?
Svar: Fordi vi ikke heeeelt kunne blive enige om covere xD

26Likes
13Kommentarer
893Visninger
AA

3. Kawas barndom del 2

(ALDER: Kawa: 12 Sho: 6)

 


Forfatterens synsvinkel/3 person.

År gik og Kawa var blevet kastet til siden. Udover det havde hun også et nært forhold til sin bror Sho. Mens hun lå i græsset og kiggede op på skyerne der fløj forbi, kom Sho gående og satte sig ned ved siden af hende.
"Hvad laver du, søster Kawa?" spurgte han og kiggede på hende med hans store uskyldige øjne.
Kawa kiggede ned på ham og smilede venligt.

"Goddag bror Sho, jeg kigger op på skyerne" sagde han venligt.
Han nikkede og skulle lige til at ligge sig ned da deres far kom stormende.
"KAWA! Sho! I skal ikke ligge på græsset! Det gør jer beskidte!" råbte han og de rejste sig med det samme op og kiggede forvirret på ham.
"Kawa! ALDRIG lær din bror ting som dette!" råbte han og Kawa kiggede skyldigt ned i jorden.
"Du kommer med mig Sho og Kawa du rengør dig selv og går tilbage til træningen!" råbte han af Kawa og hun nikkede stumt. Men ikke før han havde givet hende en lussing.

År gik og Milo prøvede så meget så muligt at holde de to børn adskilt. Han følte at Kawa havde en dårlig indflydelse på Sho og at han ikke ville tage sin studier alvorligt så længe hun var her. 
Så han talte lidt med en gammel ven og fik arrangeret et ægteskab mellem hans søn Len og Kawa.


(ALDER: Kawa: 15 Sho: 9)

Kawas Synsvinkel


Jeg græd og græd. Hele morgenen havde været forfærdelig og jeg ønskede mere end noget andet bare at forsvinde.
Far fortalte mig at jeg skulle giftet med en af hans gamle venners søn, Len.
Jeg ville ikke gifttes, jeg var for ung! Jeg var kun 15 år! Mor og far blev gift da de var 20!
Jeg har hørt om denne Len før men men det var for det meste kun rygter.

Det bankede på døren og Sho kom ind.
"Søster Kawa? Hvorfor græder du?" spurgte han uskyldigt og jeg smilede en smule. Han var så sød, han kunne jo ikke vide hvad der live var sket. Eller hvad der skulle til at ske.
"Årh... jeg faldt bare lige med hovedet først og det gjorde lidt ondt" smilede jeg anstrengt.
"Oh... er du okay?" spurgte han og jeg nikkede før han satte sig ved siden af mig på sengen.

Jeg trak ham ind i mine arme og holdte ham mens han smilede tilfreds.
"Du ved godt jeg elsker dig ikke?" smilede jeg hviskende og det var rigtigt. Det gjorde jeg virkelig.
"Jo!" sagde han sikkert og jeg grinede før jeg slap ham og han for ud af rummet igen lige idet en tjenestepige kom ind.
"Frk. Kawa, vi har pakket dine ting" sagde hun og jeg nikkede før jeg en sidste gang tørrede mine øjne og fulgte efter hende ned til hestevognen.

Min mor og far stod dernede og jeg krammede min mor farvel før jeg bukkede farvel til min far. Mor smilede et rigtigt 'det skal nok gå altsammen' smil.
Det skulle ikke gå...

"SØSTER KAWA!" hørte jeg pludselig Sho råbe og jeg vendte mig om for at se ham komme løbende imod vognen.
"Søster Kawa! Hvor skal du hen!?" råbte han. Jeg stod frosset til jorden mens jeg bare kiggede på ham komme løbende.

"J-je-" begyndte jeg men ikke et ord kom ud.
"Din søster skal væk herfra, min søn" svarede min far og Sho kiggede op på ham med store øjne. Før han begyndte at græde.
"Neeej! Ikke tag søster Kawa fra mig!" græd han og jeg fik pludselig en sørgelig smerte i mit bryst.
Han kom hen til mig og tog fat om livet på mig og holdte fast.
"I-ik gå!" hikkede han og jeg smilede et lille smil til ham.
"Vi vil se hinanden igen, det lover jeg" smilede jeg en sidste gang for jeg vristede mig fri og satte mig ind i vognen og den begyndte at køre.

"NEEEJ KAWA!" skreg han og begyndte at løbe efter vognen. Jeg stivnede, det var første gang han havde kaldt mig andet end 'Søster Kawa'
Tårende for nu også ned af mine kinder og jeg kiggede tilbage kun for at se mor, som for øvrigt var nået på til ham. Gribe fat i ham og holde ham tæt ind til sig.

Undskyld Sho...
 

---------------------------------------------------------
Ikke rettet igennem :D
Det took forever at komme igang og da jeg så endelig sagde 'Nu skriver du fandme!' Så kunne jeg skrive det hele... Damn...-_-
men tak for at have læst!
-Lostie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...