Rockie

1979. Rockie, Dee Dee og Rotten lever i København og ånder og udtrykker sig gennem punk-kulturen.
Øl, cigaretter, højt musik, sorte negle, læderjakker, netstrømper og farvet hår er en fast inventar i deres daglig dag, men hvad betyder deres venskab egentlig, når det kommer til stykket. Skal det der engang samlede dem, skille dem ad igen?

7Likes
7Kommentarer
686Visninger

1. 1979

Røgen hang tungt under loftet og lugten af billig øl og smøger prægede luften. Koncertsalen var halvtom og de fleste mennesker var mast sammen foran scenen, hvor på et middelmådigt punk band var i gang med at spille deres sidste sang for i aften.

Jeg sad sammen med Dee Dee og Rotten klemt sammen i hjørnet længst væk fra scenen,  med en smøg i den ene hånd og en at tomt glas i den anden.

Bandet på scenen takkede af, og forlod scenen under et noget lunkent bifald fra den sort klædte mængde, hvorefter salen begyndte at tømme ud.

”Ved du hvad klokken er R?” spurgte jeg og tog et sidste sug af min smøg, før jeg gav den videre til Dee Dee.

”Lidt i midnat, tror jeg? Har hørt at Michael og nogen andre hænger ud nede bag fabrikken i aften. Lyst til at komme?” spurgte han og begyndte at rejse sig fra hvad der var tilbage af det der engang havde været en sort polstret barstol.

Jeg kiggede spørgende på Dee Dee der bare nikkede, hvorefter hun smed resterne af smøgende på gulvet og trådte den ud med hendes sorte støvler.

Jeg hoppede ned fra bardisken og sammen med Rotten og Dee Dee trådte jeg ud på vestrebros mørkegader, hvor det eneste lys var en smadret lygte, hvis glad lå spredt ud over hele fortovet. Gaden var helt tom, så ve drejede helt ubemærket mod venstre og begyndte på vores gåtur. Fabrikken som vi kaldte den, var en gammel nedlagt fabrik der havde produceret et eller andet. Hvad vidste vi ikke rigtig, for den havde stået tom lige så længe jeg kan huske og sikkert også før det.

Dee Dee tændte endnu en smøg, tog et sug og rakte den videre til Rotten. Sådan havde vi altid gjort, delt vores smøger eller i hvert fald de sidste to år, men for mig var det også for altid.

For to år siden mødte jeg for første gang Dee Dee og Rotten bag Fabrikken, og siden da havde vi bare tiltrukket hinanden som magneter, uadskillelige, som søskende, måske endda tættere, men hvad ved jeg, jeg har aldrig haft en bror eller søster. Men Dee Dee og Rotten var min familie, i hvert fald min ynglings familie. Vi havde givet hinanden alt nye navne, nyt liv, kærlighed, forståelse, bekræftelse. Ja, vi gav hinanden nye navne, jeg ved ikke engang hvorfor men den ene dag hed jeg Ditte, den næste var jeg Rockie.

 

Folk sad allerede rundt om et lille usselt bål, med tomme nedtrampede øldåser spredt ud over de revnede grå betonfliser. Sortklædte silhuetter sammen i grupper, lænende mod den gamle fabriks afskallede vægge. En skikkelse rejste sig fra en af grupperne og gik os i møde. Jeg blev nød til at knibe øjnene sammen på grund af bålet, for at se at skikkelsen var Michael.

”Hey” sagde Michael og smilede.

”Hej, hvor gemmer du bajerne henne, Mick?” sagde Dee Dee, direkte som altid. Michael lavede en grimasse som var alt andet end køn ved lyden af Dee Dees version af hans navn.

”Hvor mange gange skal jeg be’ dig om at lade vær’ med at kalde mig det?”

”Hvor mange gange skal jeg fortælle dig…” begyndte Dee Dee, men jeg afbrød hende med et suk. Dee Dee og Michael skændtes altid om de mest latterlige ting, og jeg var seriøst ikke I humør til det lige nu.

”Okay, let’s cut the crap. Hvor er de bajere henne?” sagde jeg opgivende, og gav Michael et blik.

”Lige rundt om det venstre hjørne” sagde han, og pegede på Fabrikkens tætteste hjørne.

Jeg tog Rotten i armen og trak af sted med ham, mens Dee Dee og Michaels åndssvage kommentarer fløj frem og tilbage bag mig.

”Nogen der er lidt utålmodige i aften hva’?” spurgte Rotten grinende, da vi havde rundet hjørnet.

”Shut up, ellers skal jeg nok huske dig på hvorfor du har det navn du har” sagde jeg spydigt, men kunne ikke lade være med at bryde ud i et smil, da jeg havde sagt det. Rotten rystede bare på hovedet, og begyndte at placere flere forskellige øl på hans ene arm. Altså, den gang for to år siden var Rotten virkelig spinkel, så Dee Dee og mig havde straks besluttet os for at kalde ham Rotten, et navn han ikke havde været specielt tilfreds med siden hen. Men Dee Dee og jeg fortalte bare for det meste når folk spurgte om det, at Rottens far arbejdede som slamsluger for København Kommune.

Endelig efter 5 yderligere minutter besluttede Rotten sig for at han havde fundet nok øl til at blive fuld af, efter at han havde belastet begge mine læderklædte arme og fyldt en ramme.

Tilbage ved bålet havde Dee Dee og Michael åbenbart besluttet sig for at holde fred, for Michael var pist forsvundet og Dee Dee sad alene ventende på os ved bålet. Hun spærrede øjnende op, da hun så os komme stavrende med begge favne fulde af bajere, og jeg er ret så sikker på at både mig og Rotten lignede et par gamle sprittere med sovende ben.

”Har du fået glosuppe med kigboller til morgenmad?” spurgte Rotten grinende Dee Dee, da han havde sat rammen på jorden. Dee Dee valgte at ignorer ham, og besluttede sig for at åbne en øl.

”Kanon, nogen der gider hjælpe mig?” spurgte jeg bedende og Rotten begyndte at fjerne bajerne fra mig arm, for derefter at placere dem oven på de andre der stod i rammen.

Ret meget mere husker jeg ikke fra den aften, bortset fra at jeg satte mig ned vedsiden af Dee Dee og Rotten, med en øl af ukendt mærke i den ene hånd, indtil en eller anden ankom med en ghettoblaster, og Sex Pistols, The Rollingstones, Nina Hagen, Siouxsie and the Banshees og Ramones fyldte nattens stilhed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...