Snapshots - Virkeligheder på 300 ord

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2013
  • Opdateret: 9 nov. 2014
  • Status: Igang
En lille samling af små hverdags historier på præcis 300 ord hver. De beskriver hver et lille stykke af forskellige virkelighed og handler om alt imellem himmel og jord. Snapshots er et eksperiment gående ud på at se om man kan skrive meningsfyldte historier på blot 300 ord. Det flotte cover er lavet af Det regnbuefarvede får.

57Likes
141Kommentarer
4111Visninger
AA

30. Snapshot # 29

”Jamen, hvad så med huset?” Mors stemme lød træt.

Far sukkede. ”Jeg ved det ikke, skat, jeg ved det ikke.”

”Men vi kan da ikke…” hendes stemme døde hen. ”Det er jo børnenes…”

”Men det er vi nødt til. Vi har ikke noget valg!” Jeg kunne høre sorgens dissonans i fars stemme. ”Kreditorerne giver os intet valg…”

De havde ikke hørt mig komme ned ad trappen. De hørte mig sjældent længere. Havde rigeligt andet at tænke på.

”Vi kan flytte hjem til mine forældre midlertidigt.” tilføjede han. ”Bare indtil vi finder noget andet…” ”Det kan vi da ikke byde børnene!”

Jeg kunne høre gråden i mors stemme. Far rejste sig op. Jeg kunne se hans skygge på væggen. ”Har vi noget valg?” svarede han dystert, nærmest truende.

”Der er længe til den første.”

”Der er altid længe til den første.”

Mors stemme var forvrænget af den stædige klang, den kun fik, når hun ikke vidste, jeg lyttede.

Jeg kunne ikke lade være med at udstøde et suk. Det var pengene igen. Jeg knugede sedlen om lejrskoleturen, så den blev helt krøllet. Det gjorde ikke noget. De skulle alligevel ikke se den. 400 kroner. Det var alt for meget. Det var en hel uge siden, vi havde fået den i skolen. Den skulle have været afleveret i går. Jeg havde fortalt Lene, at jeg havde glemt den derhjemme. Hun havde spurgt, om der var problemer. Jeg havde rystet på hovedet. Sådan plejede jeg at gøre.

Forsigtigt listede jeg op ad trappen igen. Jeg havde efterhånden lært, at man ikke skulle forstyrre, når der blev snakket penge. Jeg åbnede min dør ganske forsigtigt, så den ikke knirkede. Jeg kendte hver en gulvbrede i huset. Hver et hængsel og vidste, hvordan man skulle bevæge sig som et spøgelse. Min sparegris stod på skrivebordet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...