Snapshots - Virkeligheder på 300 ord

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2013
  • Opdateret: 9 nov. 2014
  • Status: Igang
En lille samling af små hverdags historier på præcis 300 ord hver. De beskriver hver et lille stykke af forskellige virkelighed og handler om alt imellem himmel og jord. Snapshots er et eksperiment gående ud på at se om man kan skrive meningsfyldte historier på blot 300 ord. Det flotte cover er lavet af Det regnbuefarvede får.

57Likes
141Kommentarer
3729Visninger
AA

29. Snapshot # 28

Sensommersolens eftermiddagsståler bager ned over os. Ikke så meget som et eneste lille vindpust bryder parkens lummervarme perfekthed. Jeg skubber atter ærmet op over albuen og tager en slurk af min lunkne øl. Jeg lukker øjnene med hovedet vendt imod solen, bare et øjeblik. Måske er det årets sidste sommerdag, man kan aldrig vide, men i så fald er den ret tæt på perfekt.

”Anna, er du også med på en omgang mere?”

Jeg nikker bare.  Anna, er du også med? Hvor mange gange har jeg ikke drømt om, at de skulle sige sådan. At jeg skulle være en af dem.  Være med. Sandra blander kortene. Kinderne insisterer på at smile åndssvagt. Til det gør helt ondt. Måske er det alkoholen.

Fra scenen annoncerer musikeren, at dette bliver hans sidste nummer. At den næste koncert vil være med en eller anden singer-song writer, jeg vist nok har hørt om, uden at hæfte mig specielt ved ham.

Parken er fyldt med unge. Grinende. Feststemte. Som øer i græsset sidder de på deres tæpper med pizzabakker, spillekort og ølrammer.

Du sidder alene. På en kampesten ved siden af scenen. Du ser udover den menneskefyldte park. Jeg kan se, hvordan du nærmest krampagtigt knuger dig til din colaflaske. Hvordan dine fingre leger med mærkaten. Jeg ved, hvordan du har det.

Jeg smider et spillekort på bunken. For engang skyld er det ikke mig, der taber. Clara tager en dyb slurk af sin cider og tjatter drilsk til Joakim.

Du rejser dig, som kunstneren går på scenen. Tager en slurk af colaen. Et par halvfulde teenagepiger slutter sig snart til dig. Eller de ser dig ikke. Du eksisterer ikke. Jeg har lyst til at gå op til dig. Spørge dig, om du vil spille med os, men jeg gør det ikke. Jeg tør ikke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...