Snapshots - Virkeligheder på 300 ord

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2013
  • Opdateret: 9 nov. 2014
  • Status: Igang
En lille samling af små hverdags historier på præcis 300 ord hver. De beskriver hver et lille stykke af forskellige virkelighed og handler om alt imellem himmel og jord. Snapshots er et eksperiment gående ud på at se om man kan skrive meningsfyldte historier på blot 300 ord. Det flotte cover er lavet af Det regnbuefarvede får.

57Likes
141Kommentarer
3806Visninger
AA

21. Snapshot # 20

Jeg kan se skæret fra lygtepælen uden for mit vindue imod loftet over gardinets kant. Ellers er mit værelse mørkt. Jeg kan bedst lide det mørkt. Det bilder jeg i hvert fald mig selv ind. Jeg vender mig om på siden. Det er varmt. Det er derfor jeg ikke kan falde i søvn. Det bilder jeg i hvert fald mig selv ind. Jeg kender godt den egentlige grund til at det er så svært at rejse til drømmeland. Grunden til at jeg ville kunne tælle tyvetusind får, uden at det ville lykkedes. Jeg tænker for meget.

Jeg kigger på min telefon. Kun fem timer til jeg skal op. Kun seks timer og et kvarter til jeg skal møde i skole. Til endnu en dag. Til endnu en ugen.

Jeg klemmer min bamse ind til mig. Havde den haft et hjerte, ville jeg have kunnet mærke det banke imod mit; men den er bare stof og pladevat, det ved jeg godt, men den er det eneste jeg at. Den eneste der altid er der for mig, selvom jeg er for gammel til bamser.

Jeg ville ønske, at der var nogle stærke arme, der holdt om mig. At der var én jeg kunne lægge mig ind til. En der ville beskytte mig imod verdens ondskab. En jeg kunne snakke med om alting. En den ville forstå mig og ikke se på mig, som var jeg en alien eller endnu værre: Se lige igennem mig, som var jeg den rene luft.

Hvorfor kan jeg ikke være som dem? Være en af dem. Være noget. Hvorfor er jeg umulig og uduelig?

Det er som om, at lige gyldigt hvor dybt jeg ser ned i min indre brønd, så kan jeg ikke finde nøglen til livet. Måske er det fordi den ikke findes for mig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...