Snapshots - Virkeligheder på 300 ord

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2013
  • Opdateret: 9 nov. 2014
  • Status: Igang
En lille samling af små hverdags historier på præcis 300 ord hver. De beskriver hver et lille stykke af forskellige virkelighed og handler om alt imellem himmel og jord. Snapshots er et eksperiment gående ud på at se om man kan skrive meningsfyldte historier på blot 300 ord. Det flotte cover er lavet af Det regnbuefarvede får.

57Likes
141Kommentarer
3748Visninger
AA

20. Snapshot # 19

Jeg kunne hører de slæbende skridt ude på gangen. Jeg vidste, han forsøgte at liste, men alligevel knirkende gulvbrædderne forræderisk under hans tunge vægt. Jeg kendte hver en knirkelyd. Jeg vidste præcis, hvor han var, og hvor mange sekunder, der endnu ville gå, før skridtene standsede uden for min dør.

Jeg krummede mig sammen i sengen. Gjorde mig til en lille kugle. Prøvede at gøre mig usynlig, selvom jeg vidste, han ville se mig. Det gjorde han altid. Jeg mærkede hårene på armene rejse sig, og prøvede at overbevise mig selv om, at det nok bare var småkoldt på værelset.

Bamse-Jombe prøvede at berolige mig.

"Lille Sarah, det skal nok gå alt sammen..." Hviskede han.

"Lille Sarah, det er ikke ham…" Men usikkerheden var at spore i Bamse-Jombes stemme.

"Lille Sarah, han gør det aldrig igen..."

Det var mig selv, der formede ordene med læberne.

Forsigtigt rakte jeg armen ud under dynen og slukkede vågelampen. Selvom jeg var bange for mørket, var jeg endnu mere bange for det, mørket førte med sig. Det vågelampen ikke kunne forhindre. Bamse-Jombe var også bange. Bamse-Jombe hadede nætterne.

Nu standsede skridtene. Som de plejede. Stilheden sitrede ubekvemt. Stilheden varslede stormen. Meget langsomt og meget forsigtigt blev dørhåndtaget presset ned. Jeg knugede mig endnu mere samme. Kramme Bamse-Jombe hårdere ind imod brystet. Lod som om jeg sov. Jeg lod altid, som om jeg sov. Det virkede aldrig. Han gennemskuede mig altid.

Langsomt blev døren åbnet. Jeg ville skrige, men kunne ikke. Jeg ville gemme mig. Græde. Slå ham. Men det ville kun gøre alt værre. Sådan sagde han altid. Han sagde, at jeg skulle være en stor pige, men jeg følte mig så uendelig lille. Hjælpeløs. Beskidt. Jeg hørte skridtene hen over gulvtæppet. Mærkede noget gå i stykker inden i. Bamse-Jombe var også meget bange.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...