Snapshots - Virkeligheder på 300 ord

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2013
  • Opdateret: 9 nov. 2014
  • Status: Igang
En lille samling af små hverdags historier på præcis 300 ord hver. De beskriver hver et lille stykke af forskellige virkelighed og handler om alt imellem himmel og jord. Snapshots er et eksperiment gående ud på at se om man kan skrive meningsfyldte historier på blot 300 ord. Det flotte cover er lavet af Det regnbuefarvede får.

57Likes
141Kommentarer
3905Visninger
AA

19. Snapshot # 18

Jeg trak knæene helt op under hagen og knugede uldtæppet tættere omkring mig. Det var egentligt ikke koldt, selvom duggen for længst var faldet, og solen var veget for tusmørkets trøstesløse spind. Det burde være så hyggeligt. Det var så hyggeligt. Eller i hvert fald næsten.

Josefine tjattede til mig. Hun grinede.

"Ihh altså vi var så fjollede dengang!"

Jeg smilede men måtte bide tænderne hårdt sammen. Hun så ikke andet end sit ansigt på skærmen. Hørte ikke andet end sin stemme. Følte ikke andet end sin nostalgiske glæde. Jeg gloede ind i den åndsvage skærm, og mærkede klumpen i halsen voksede og voksede.

"Ej vi havde det altså så hyggeligt dengang til drama." Fortsatte hun. "Det er bare et af mine bedste minder fra folkeskolen."

Jeg kunne ikke andet end at brumme bekræftende og tænke mit. Hende og Sofie havde været uadskillelige dengang. Som Thelma og Louise i filmen, der i min barndom havde været min favorit. Jeg havde ikke været med. Jeg havde været tredjehjulet. Hende der var der for at lade som om, hun hørte til et sted.

Mit ansigt tonede frem på skærmen. Jeg kunne mærke knuden i maven. Måske endnu mere i dag end dengang. Jeg kunne se usikkerheden i øjnene. Jeg kunne høre den i stemmen. Så var jeg væk. Min rolle i stykket var lige så lille, som min selvtillid havde været.

”Ej kan du huske, hvordan vi låste Jonathan ind i kælderen dengang?” fnisede Josefine.

Jeg smilede bare og nikkede. Det var hende og Sofie, der havde jagtet Jonathan. Ikke jeg, men det nænnede jeg ikke at sige, for ligesom dengang ville jeg ønske, at det var mig og hende, der havde gjort det.

Jeg trak vejret dybt. Det var ikke sjovt at blive mindet om, hvordan jeg havde haft det. Dengang. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...