Snapshots - Virkeligheder på 300 ord

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2013
  • Opdateret: 9 nov. 2014
  • Status: Igang
En lille samling af små hverdags historier på præcis 300 ord hver. De beskriver hver et lille stykke af forskellige virkelighed og handler om alt imellem himmel og jord. Snapshots er et eksperiment gående ud på at se om man kan skrive meningsfyldte historier på blot 300 ord. Det flotte cover er lavet af Det regnbuefarvede får.

57Likes
141Kommentarer
3751Visninger
AA

16. Snapshot # 15

Ding! Ding! Ding! Min mormor rejste sig besværet op fra sin yndlings stol og rømmede kraftigt. Hun skulle holde tale, sådan som hun plejede at gøre, når der var gæster.

”Velkommen alle sammen, hvor er det dejligt at se jer alle her i dag, hvor vi jo er samlet for at fejre lille Maria-Louises barnedåb, mit tredje barnebarn.”

Min bedstemors ansigt lyste op i et saligt, fredsfyld smil, som hun kiggede sig omkring. Kaffebordet var som altid, når der var fest, dækket med det fineste stel; det af helt tyndt porcelæn dækket med utallige små blomster i alle regnbuens farver. Kaffestellet jeg som lille altid havde drømt om at kunne dække op med, når jeg engang blev en fin dame ligesom mormor. Selvom stellet ikke havde ændret sig det mindste, var jeg dog ikke længere sikker på, at jeg havde lyst til at drikke og spise af det igen, når mormor en dag stoppede med at invitere mig til familiefest. Nu var der alt for mange minder forbundet med det.

De mange servietter stod som åkander på den hvide den blå velourdug, der ikke havde en eneste fold som bølge eller så meget som en kaffeplet, på trods af at bedstemor inviterede til min barnedåb næsten hver uge. Efterhånden var jeg den eneste der kom.

Hun sendte mig blikket, jeg aldrig ville kunne glemme. Så fyldt med lykke og varme. Hendes blik. Min fantastiske mormors.

”Min egen datter…” Fortsatte hun. Hendes smil udglattede nærmest rynkerne ”… Dit første barn. Jeg er så stolt af dig. Graviditeten har blot gjort dig endnu smukkere…”  

Jeg prøvede at smile, men kunne mærke tårerne presse imod mine øjenkroge. Ikke engang mig, kunne hun kende længere.

Dunk! Dunk! Dunk! Det bankede på døren. Kort efter gled den op, og plejehjemsmedarbejderen kom ind med dagens pilleration.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...